Molio søger en fagredaktør til Molio-beskrivelsen ’tagdækning’

Fagredaktøren skal være ansvarlig for det faglige indhold i Molio beskrivelsen ’tagdækning’.

 

Din opgave er at sikre, at beskrivelserne løbende er opdateret og afspejler nye normer, nye teknologier, ny lovgivning, nye erfaringer m.m. Indimellem kan mere vidtrækkende ændringer af beskrivelserne komme på tale. Du får sekretariatsstøtte fra Molios projektledere.

 

Opgaven tager op til 20 timer for hver arbejdsbeskrivelse fordelt på et år. Timer, som den virksomhed, du er ansat i, fakturerer til Molio efter en aftalt takst.

 

Om dig

Som fagredaktør er du specialist på dit område. I dette tilfælde indebærer det indgående kendskab om materiale- og udførelseskrav for tagdækning. Du har indsigt i de regler, normer og standarder, der er gældende for området. Du har endvidere praktisk erfaring med områderne, herunder med beskrivelsesarbejde for både nybyggeri, ombygning og renovering.

 

Du er ansat i en arkitekt-, ingeniør-, entreprenørvirksomhed eller uddannelsesinstitution.

 

Dit arbejde bliver brugt og anerkendt

Som fagredaktør er du blandt landets førende specialister, du får mulighed for at være blandt byggebranchens toneangivende specialister og være med til at sætte dagsordenen inden for dit faglige område.

 

Sådan søger du

Send os dit CV senest den 10. december 2017 på molio@molio.dk med angivelse af emnet "CV fagredaktør tagdækning".

 

Kontakt Christian Lerche for yderligere information på cl@molio.dk