Om Molio - Byggeriets Videnscenter

Molio - Byggeriets Videnscenter er resultatet af en sammenlægning af bips og Byggecentrum (foråret 2016).


Molio er en selvejende, non-profit organisation og er uafhængig af særinteresser.


Formålet for Molio er at bidrage til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne inden for byggeri, anlæg og drift til gavn for både erhverv og samfund ved at levere produkter og værktøjer, der fremmer udvikling, digitalisering og effektivisering. Vores produkter og services udvikles og leveres på markedsmæssige vilkår, mens driftsoverskud anvendes til videreudvikling.


Et stærkt, fagligt netværk

Med sammenlægningen har Molio fået en endnu bredere kunde- og netværkskreds i branchen, der omfatter hele byggeriets værdikæde; bygherrer, arkitekter og ingeniører, rådgivere, entreprenører og leverandører. Dette giver en unik mulighed for at arbejde med at skabe sammenhæng i produkter og værktøjer på tværs af byggeriets aktører og processer. Vi betragter alle vore kunder, brugere og interessenter som en del af vores netværk. 


Dialog og inddragelse af vores netværk sikrer, at værktøjerne lever op til virksomhedernes og branchens behov og skaber værdi.


Brugerne har gennem det faglige netværk adgang til at


•   præge den faglige retning

•   deltage i udviklingsaktiviteter

•   deltage i læringsaktiviteter og erfaringsudveksling


Vores produkter og ydelser

Molio tilbyder værktøjer og ydelser, der kan effektivisere informationshåndteringen – dvs. standarder, informationsstrukturer, data og videnformidling i hele byggeriets værdikæde, fx: 

•   Molio Prisdata (tidligere V&S Prisdata)

•   Molio Byggedata 

•   bips beskrivelser

•   Aftaledokumenter

•   CAD-manual/Bygningsmodeller

•   CCS

•   HFB 

•   Molio Bøger

•   Molio Kurser 

•   buildingSMART

•   NCS

•   HUSET Middelfart (udstilling og konferencecenter)


Kompetencer

Molio har stærke kompetencer inden for digitalisering, produktudvikling, læring, formidling, salg- og markedsføring, udvikling og brugerinddragelse. Disse kompetencer giver samlet set de bedste betingelser for at levere de værktøjer og produkter, der til hver en tid er relevante for branchen og samtidig drive en sund forretning. 


Flere kan være med 

Som Byggeriets Videnscenter inviterer Molio andre organisationer, netværk, erfa-grupper mv., som arbejder med viden i byggeriet, til at blive en del af videnscenteret. Alle former for samarbejde, som kan skabe synergi og værdi for branchen, kan tænkes, fx kontorfællesskab, administrativt fællesskab, samarbejde om udvikling eller formidling, etablering af et strategisk partnerskab, integration eller ultimativt sammenlægning.