Salgsbetingelser for køb i Molios webshop

Molio - Salgsbetingelser

Revideret Februar 2022.

Generelt

Molio 
Lyskær 1
2730 Herlev
Tlf. 70 12 06 00
molio@molio.dk

CVR 63 03 50 17
Bank 4183 4175133305

Betaling

Er du erhvervskunde? (B2B)

Molios betalingsbetingelser er netto kontant 20 dage fra fakturadato. 
Ved for sen betaling tillægges et rykkergebyr på 100 kr. og 1,5% i rente pr. påbegyndt måned.
Betaling kan foretages på flere måder:

Kredit- og betalingskort

Vi modtager betaling via kredit- og betalingskort. Det beløb, der fremgår af din indkøbskurv plus takster for levering (pt. kr. 85,- for indenlands forsendelser), bliver trukket fra dit kredit- eller betalingskort, når ordren afsendes fra os. Det samlede beløb fremgår også af din ordrebekræftelse, som tilsendes pr. mail.

Ved restordrer trækkes beløbet svarende til de varer, der afsendes i den aktuelle levering. Betalinger for restordrer trækkes først, når disse afsendes fra Molio. Er det nødvendigt at dele din ordre op, betaler du kun for levering en gang. Vi samarbejder med Nets Danmark A/S - som anvender de bedste sikkerhedsløsninger og lever op til sikkerhedsstandarder fra internationale kortorganisationer. Betaling er altid SSL-krypteret.

Faktura

Er din virksomhed registreret med CVR nr., kan du vælge at betale med faktura. Din faktura fremsendes på mail umiddelbart efter dit køb. Dog først samme dag, som varerne afsendes fra vores lager, hvis du har bestilt en leveringsvare.

EAN/GLN-faktura

Du kan vælge at modtage din faktura elektronisk via EAN/GLN-nummer. EAN/GLN-nummeret kan du taste ind, når du afgiver dine faktureringsoplysninger. Fakturaen fremsendes umiddelbart efter dit køb. Dog først samme dag, som varerne afsendes fra vores lager, hvis du har bestilt en leveringsvare.

Er du privatkunde? (B2C)

Betaling kan foretages på følgende måde:

Kredit- og betalingskort

Handler du som privatkunde, foregår din betaling via kredit- eller betalingskort gennem vores webshop. Det beløb, der fremgår af din indkøbskurv plus gældende takster for levering (pt. kr. 85,- for indenlands forsendelser), bliver trukket fra dit kredit- eller betalingskort, når ordren afsendes fra Molio. Det samlede beløb fremgår også af din ordrebekræftelse, som tilsendes pr. mail.

Ved restordrer trækkes beløbet svarende til de varer, der afsendes i den aktuelle levering. Betalinger for restordrer trækkes først, når disse afsendes fra Molio. Er det nødvendigt at dele din ordre op, betaler du kun for levering en gang.

Vi samarbejder med Nets Danmark A/S - som anvender de bedste sikkerhedsløsninger og lever op til sikkerhedsstandarder fra internationale kortorganisationer. Betaling er altid SSL-krypteret. Ved for sen betaling tillægges et rykkergebyr på 100 kr. og 1,5% i rente pr. påbegyndt måned. Der kan være tale om for sen betaling, hvis der f.eks. ikke er dækning for det reserverede beløb på dit kredit- eller betalingskort.

Priser m.v.

Alle priser på molio.dk er angivet både med og uden moms. Alle ekspeditionsgebyrer er ex. moms.  Der tages forbehold for eventuelle trykfejl, prisstigninger og afgiftsændringer.

Ordrebekræftelse/aftale

Du modtager en ordrebekræftelse på mail, når vi har modtaget din ordre. Kontroller derfor altid at din e-mailadresse er korrekt indtastet.

Det samlede aftalegrundlag udgøres af, ordrebekræftelse/velkomstmail, faktura og disse salgsbetingelser samt evt. skriftlige aftaler mellem sælger og dig.

Hvis du køber yderligere, varer eller ydelser hos Molio, omfattes de automatisk af disse salgsbetingelser.

Specielt ved køb af bøger og abonnementer print/online

Leveringstid

Lagervarer

Alle ordrer modtaget inden kl. 12:00 ekspederes samme dag. 

Bestillingsvarer

  • Danske bøger 2-3 arbejdsdage
  • Skandinaviske bøger 5-8 arbejdsdage
  • Engelske bøger 7-10 arbejdsdage

Leveringsbetingelser for e-bøger

Vælger du at betale din e-bog med kreditkort, modtager du dit link til download i din ordrebekræftelse.

Har du i stedet valgt at betale pr. faktura, modtager du dit link til download, når vi har registreret din indbetaling.

Returpolitik

Erhvervskunde (med CVR-nummer) eller offentlig kunde med EAN-nummer

Lagervarer: 14 dages returret 

Bestillingsvarer: På bestillingsvarer er der, medmindre andet er aftalt, ingen returret. 

Kun ubeskadigede og salgsbare varer tages retur. 
For IT-programmer o.l. gælder, at disse ikke kan returneres hvis emballage eller segl er brudt. 

Privat kunde (uden CVR-nummer)

Du har 14 dages returret på varer bestilt hos Molio. Fortryder du dit køb, skal du oplyse det inden for denne frist. Du kan anvende den returformular du finder under salgsbetingelser på www.Molio.dk, hvis du ønsker at benytte dig af din returret.

Vi refunderer derefter dine penge inden for 14 dage. Har vi ikke modtaget varen retur inden da, kan vi tilbageholde refunderingen, medmindre du kan fremvise en kvittering for afsendelsen.

Er varen ikke længere i samme salgbare stand, når vi modtager den retur, vurderer vi varens værdi, som derefter refunderes til dig.

Har du fortrudt dit køb, eller ønsker du at returnere en vare, skal du selv betale portoen for at sende varen retur. Du er også velkommen til at aflevere forsendelsen direkte på vores adresse. Bliver varen beskadiget under transporten, hæfter du selv for dette. 

Returvarer

Returvarer sendes til eller afleveres på adressen:

AT Postservice ApS
Pedersholmparken 6
3600 Frederikssund
Tlf. 4738 3366

E-bøger købt hos Molio er uden returret, idet indholdet er digitalt og ikke leveres på et fysisk medie.

Fejl og mangler

Er der fejl eller mangler på varen byttes denne altid. Er varen imidlertid udsolgt refunderes pengene.

Fragt og ekspedition 

Alle ordrer i boghandlen tillægges et fast beløb på 85 kr., der dækker både fragt og ekspedition. Der tillægges kr. 200,00 i ekspeditionsgebyr på forsendelser til udlandet.

Beløbet vil altid fremgå som levering i indkøbskurven.

Hvis du har tilkøbt vores leveringsaftale, vil der ikke fremgå et beløb for levering. 

Track & Trace 

Vi benytter GLS som distributør. Med GLS’ Track & Trace service kan du følge din forsendelse online og i realtid, du skal blot bruge dit pakkenummer. 

Har du valgt at modtage din forsendelse som erhvervspakke, modtager du en mail med dit pakkenummer, når din forsendelse er på vej med GLS.

Har du valgt at afhente din forsendelse i en GLS PakkeShop skal du være opmærksom på at du først modtager du en SMS eller e-mail, når din pakke er klar til afhentning.

Sørg altid for at oplyse din e-mail og telefonnr., ved afgivelse af ordre.

Support

Du er berettiget til såvel telefonisk support som support via e-mail fra os i forhold til produktet inden for vores normale åbningstid. Vi tilstræber at besvare alle henvendelser så hurtigt som muligt.

Digitale rettigheder for e-bøger

  • E-bogen er en enkeltbrugerudgave. Det betyder, at den kun kan læses på den enhed, hvor e-bogen bliver hentet ned.
  • E-bogen vil blive vandmærket med navn og firmanavn.  
  • Det er ikke muligt at kopiere tekst eller billeder fra e-bogen. 
  • E-bogen har ingen udløbsdato. 
  • E-bogen kan udskrives én gang. Sørg for at printeren er tilsluttet og fungerer korrekt inden du udskriver din e-bog.
  • E-bogen kan udskrives i farver og duplex.

Har du installeret din e-bog på en tablet eller smartphone, skal du være opmærksom på, at LockLizard-vieweren ikke understøtter print.

Du kan få flyttet din licens fra en enhed til en anden. Kontakt vores support på molio@molio.dk eller 70 12 06 00.

Hvis du er forbruger, har i henhold til forbrugeraftaleloven som udgangspunkt ret til at fortryde købet af E-bogen. Du anerkender, at en eventuel fortrydelsesret ophører, når E-bogen tages i brug. Du er således indforstået med, at fortrydelsesretten kun kan udnyttes indtil det tidspunkt, hvor brug af E-bogen sker. Hvis du ikke er forbruger, har du ikke adgang til at fortryde købet af E-bogen.

Vi overholder samtlige de oplysningspligter, som lov om tjenester i informationssamfundet herunder visse aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven) pålægger tjenesteydere, idet anvendelsen af e-handelslovens §§ 10, 11, stk. 1 og 12 dog fraskrives i videst muligt omfang, jf. lovens § 13, stk. 2.

Specielt ved køb af abonnementer (online og print)

Opsigelse - ophør

Abonnementer kan tidligst opsiges til ophør 12 måneder efter abonnementsperiodens start og med minimum 3 måneders skriftligt varsel (1. abonnementsperiode) bortset fra abonnementer på Molio BR 18 Online og Anvisninger jfr. nedenfor.

Abonnementsperioden fremgår af ordrebekræftelse/fakturaen.

Herefter fornys abonnementet automatisk for efterfølgende abonnementsperioder indtil den opsiges af en af parterne med minimum 3 måneders skriftligt varsel.

I tilfælde af din væsentlige misligholdelse af aftalen, er vi berettiget til at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning, og afbryde adgang til onlineabonnementet herunder f.eks. ved manglende betaling af abonnementsafgiften.

I tilfælde af aftalens ophør, uanset årsag, er du forpligtet til øjeblikkeligt at ophøre med at anvende abonnementet, og vi er ikke forpligtet til at refundere abonnementsbetalingen hverken helt eller delvis.

Tilsvarende gælder, hvis abonnementet er anskaffet i sammenhæng med eller bruges i sammenhæng med et digitalt værktøj/software, som du, har erhvervet eller bruger efter aftale med en tredjemand, og din aftale med tredjemand ophører uanset årsag.

Hvis du er forbruger, har du i henhold til forbrugeraftaleloven som udgangspunkt ret til at fortryde købet af abonnementet. Du anerkender, at en eventuel fortrydelsesret ophører, når abonnementet tages i brug. Du er således indforstået med, at fortrydelsesretten kun kan udnyttes indtil det tidspunkt, hvor abonnementet aktiveres.

Hvis du ikke er forbruger, har du ikke adgang til at fortryde købet.

Abonnementer skal altid opsiges skriftligt via e-mail til molio@molio.dk eller pr. brev til vores adresse.

Licensvilkår

Ved køb og brug af vores onlineprodukter gælder de til enhver tid gældende licensvilkår for Molio, se www.molio.dk, som tiltrædes af brugere ved ibrugtagen af produktet.

Adgang

Abonnementet knytter sig til én virksomhed, én organisation eller én institution og dennes CVR-nummer.

Abonnementstypen og den tilknyttede fysiske adresse fremgår af ordrebekræftelsen, velkomstmail eller faktura.

Et abonnement med personlig adgang er tilknyttet én entydig person og må ikke deles eller overdrages, medmindre der er tale om en blivende overdragelse.

Et IP-abonnement giver via login adgang for alle medarbejdere med adgang fra den aftalte IP-adresse.

Et abonnement med personligt password giver via login kun adgang for en bruger.

Adgangen til vores digitale værktøjer kan ikke overdrages til tredjemand (fysisk eller juridisk person), medmindre vores forudgående skriftlige samtykke er indhentet.

Du har kun ret til at anvende de digitale værktøjer i abonnementsperioden.

Du har mulighed for på visse produkter at tilkøbe flere brugeradgange. Disse vil blive faktureret i forbindelse med oprettelsen af brugeradgangen, og fakturering vil dække den tilbageværende del af abonnementsperioden.

En afmeldt brugeradgang bliver ikke krediteret, uanset hvornår i abonnementsperioden afmelding sker. Du har mulighed for at overføre en afmeldt brugeradgang til en anden bruger i løbet af den tilbageværende del af abonnementsperioden.

Abonnementsprisen på visse af vores online produkter vil jfr. abonnementsaftalen afhænge af, hvor mange byggefaglige medarbejdere du har. Hvis antallet af byggefaglige medarbejdere ændres, reguleres abonnementsafgiften i den efterfølgende abonnementsperiode. Det påhviler dig at meddele os ændringer i antallet af byggefaglige medarbejdere. Vi forbeholder os ret til at udbede os dokumentation for opgørelse af antallet af byggefaglige medarbejdere.

Abonnementsprisen på enkelte online produkter vil jfr. abonnementsaftalen afhænge af branchekoder og antal ansatte i virksomheden. Hvis der sker ændringer til branchekoder og antal ansatte, så reguleres abonnementsprisen i den efterfølgende abonnementsperiode. Det påhviler dig at meddele os ændringer til ovennævnte. Vi forbeholder os ret til at tjekke oplysningerne løbende i abonnementsperioden.

Ændring af abonnementsbetingelserne- regulering m.v.

Vi er til enhver tid berettiget til at ændre abonnementsbetingelserne, herunder foretage prisændringer, idet sådanne ændringer dog skal meddeles dig senest 30 dage før udløbet af et kalenderår.  Sådanne ændringer i abonnementsbetingelserne , herunder prisændringer, har virkning fra begyndelsen af det efterfølgende kalenderår, medmindre andet fremgår af meddelelsen.

Hvis du ikke ønsker at være forpligtet af de ændrede abonnementsbetingelser, skal du inden 14 dage efter at have modtaget meddelelsen via e-mail til molio@molio.dk meddele os, at ændringen af abonnementsbetingelserne ikke kan tiltrædes. Abonnementsaftalen betragtes herefter som opsagt ved udløbet af kalenderåret.

Hvis du ikke inden udløbet af den nævnte 14 dages frist har meddelt os, at ændringen af abonnementsbetingelserne ikke kan tiltrædes, videreføres aftalen i overensstemmelse med de ændrede vilkår.

Ophavsret

Vi har ophavsret til produktet efter gældende ophavsretlige regler.  

Mekanisk, fotografisk, digital eller anden gengivelse af vores produkter og ydelser, såvel papirudgaver som de digitale eller dele deraf, er ikke tilladt.

Ansvar

I tilfælde af mangler, fejl eller forsinkelse ved nogen af de produkter, du har købt hos os, kan vi efter eget valg vælge enten at afhjælpe fejlen/manglen, foretage om levering eller kreditere dig for den mangelfulde eller forsinkede ydelse.

Vores ydelser og produkter forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af produktet for deres sædvanlige ansvar. Enhver anvendelse af oplysninger, løsninger, teknikker el.lign. omtalt i produktet sker således for egen regning og risiko. Hverken vi eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af produktet, kan gøres ansvarlige for anvendelsen af produktet i praksis,

Vi og vores leverandører, forhandlere og andre samarbejdspartnere påtager sig ingen garantier for, at de i produktet indeholdte data, formler, strukturer og andet materiale eller øvrige oplysninger, er korrekte og fejlfri, men bestræber sig efter bedste evne på at holde produktet opdateret, korrekt og fejlfri.

Vi og vores leverandører, forhandlere og andre samarbejdspartnere er ikke ansvarlige for produktansvar, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning herom. Vi og vores leverandører, forhandlere og andre samarbejdspartneres ansvar for produktansvar er således ved nærværende aftale fraskrevet i videst muligt omfang i henhold til gældende lovgivning.

Force majeure: Ingen af parterne skal i henhold til aftalen anses for ansvarlig overfor den anden part for så vidt angår forhold, der ligger uden for partens kontrol, og som parten ikke ved abonnementsaftalens indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet, herunder men ikke begrænset til krig og mobilisering, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejke, lockout, epidemier, pandemier, svigtende forsyninger af råmateriale, ildebrand, beskadigelse af produktionsapparat, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning samt import- og/eller eksportforbud.

Vi og vores leverandører, forhandlere og andre samarbejdspartneres erstatningsansvar for tab eller skader kan i intet tilfælde, uanset på hvilket ansvarsgrundlag ansvar gøres gældende, overstige et beløb svarende til prisen på produktet og for abonnementers vedkommende den årlige abonnementsafgift. Den beløbsmæssige begrænsning af erstatningsansvaret skal dog ikke gælde, hvis dette strider mod ufravigelig lovgivning.

Specielt ved abonnement på Molio BR18 Online

Følgende gælder for abonnementer på Molio BR18 online:

Abonnementsperioden starter fra den 1. i måneden, når abonnementet bliver indgået inden den 15. i måneden, ellers starter abonnementet den 1. i den efterfølgende måned.

Abonnementet knytter sig til en virksomhed, en organisation eller en institution. Abonnementet giver adgang til én navngiven bruger.

Opsigelsesbetingelserne er indeværende måned plus 30 dage. Opsigelse skal ske skriftligt enten pr. brev eller mail til molio@molio.dk.

Specielt ved abonnement på Molio Anvisninger

Følgende gælder for abonnementer på Aftale og kommunikation, CAD og bygningsmodel, Beskrivelsesværktøjet, Beskrivelsesværktøj 2.0, Basisbeskrivelser og Basisbeskrivelser 2.0:

Abonnementsperioden går fra 1. april til 31. marts.

Hvis man tegner abonnement i perioden mellem 1. april og 31. marts, skal abonnementet betales forholdsmæssigt for den resterende periode under forudsætning af, at man forpligter sig til at beholde abonnementet det kommende år.

Hvis man f.eks. tegner abonnement den 1. oktober, betaler man 50 % frem til den næste 1. april. Derefter betales helårligt abonnement.

Abonnementet knytter sig til en virksomhed, en organisation eller en institution. Abonnementet dækker alle medarbejdere.

Opsigelse skal ske skriftligt enten pr. brev eller mail til molio@molio.dk.

Opsigelse af abonnement skal ske med mindst 3 måneders varsel og senest pr. 31. december. Opsigelse efter den 1. januar får derfor først virkning for det efterfølgende abonnements år.

Specielt ved tilmelding til kurser

Alle tilmeldinger bekræftes via e-mail og følgende gælder ved tilmelding til kurser:

Pris og faktura

Hvis ikke andet er anført, dækker prisen undervisning, kursusmateriale til download, eventuelle ekskursioner, der indgår som en del af programmet, forplejning i kursustiden samt overnatning (ved flerdages internatarrangementer).

Vi fremsender faktura uafhængigt af bekræftelsen ca. fire uger inden afholdelsen, medmindre du har betalt ved tilmeldingen.

Afmelding

Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega. Du skal blot give os besked på mail til kurser@molio.dk.

Afmelding kan foretages vederlagsfrit indtil fire uger før afholdelse. Ved senere afmelding opkræves 50 % af prisen, dog 100 % hvis afmelding sker senere end to uger før afholdelse.

Afmelding skal altid ske skriftligt på mail til kurser@molio.dk.

Ovenstående gælder også som udgangspunkt, hvis du ønsker at rykke din deltagelse til næste gang, kurset holdes. Kontakt os dog gerne herom, så vi kan se, om vi kan finde en løsning.

Aflysning

Vi forbeholder sig ret til at aflyse eller flytte et arrangement. 

Ved aflysning vil du omgående blive orienteret og få indbetalte beløb tilbagebetalt.

Hvis vi flytter arrangementet til en anden dato, vil du blive orienteret om den nye dato. Er du forhindret i at deltage på den nye dato, kan du framelde dig og få indbetalte beløb refunderet.

Forbehold/ansvarsfraskrivelse

Vi tager forbehold for ændringer af tid, sted, undervisere, indhold og pris samt for eventuelle trykfejl.

Vi hæfter ikke for eventuelle tab, herunder driftstab og andet indirekte tab mv. som følge af aflysning eller flytning af et arrangement, foredragsholderes/underviseres udtalelser og adfærd eller kursusmaterialets indhold (f.eks. injurier og forkerte eller misvisende oplysninger).

Specielt ved tilmelding som leverandør af viden på kursusaktivitet

Som underviser eller kursusleder i Molio er du selv ansvarlig for form og indhold og adfærd i tilknytning til dit foredrag, din præsentation eller din kursusledelse i det kursus m.v. du er med i.

Skulle der blive rejst krav af enhver art fra tredjemand overfor Molio som vedrører eller udspringer af dit foredrag, din præsentation eller din kursusledelse på et af Molios kurser, f.eks. injurier, forkerte eller misvisende oplysninger som skader en tredjepart eller lign., skal du friholde Molio og holde Molio skadesløs for sådant krav hvad enten det rejses før, under eller efter kurset.

Øvrige bestemmelser

Persondata

Når du opretter en konto eller/ og afgiver en ordre hos os, så har vi brug for følgende personoplysninger fra dig: Navn, adresse, tlf.nr., e-mailadresse og betalingsmåde. 

Personoplysningerne registreres hos os og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi benytter cookies som en hjælp til at håndtere siden og din oplevelse som besøgende. Læs om vores persondatapolitik og cookiepolitik på vores hjemmeside molio.dk. 

Du kan få yderligere oplysninger om de personoplysninger, som vi opbevarer og behandler om dig ved at kontakte os på molio@molio.dk.

Du kan herudover altid gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger samt anmode om rettelse eller sletning af dine personoplysninger. Hvis du ønsker at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, eller hvis du ønsker at få dine personoplysninger berigtiget eller slettet, kontakt os på molio@molio.dk. Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Datatilsynet.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over sit køb i onlinebutikken, skal du henvende dig til  molio@molio.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til: 

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal: - http://ec.europa.eu/odr

Tvister

Alle uoverensstemmelser og tvistigheder, som måtte udspringe af aftalen, herunder fortolkning, gyldighed og udførelse, skal afgøres efter dansk ret.

Parterne skal forsøge at løse enhver sådan uoverensstemmelse ved meditation gennem en mediator udpeget af Danske Mediatoradvokater, c/o Danske Advokater, H.C. Andersens Boulevard 45, 1553 København V. Mediationen skal finde sted i overensstemmelse med den til enhver tid gældende standardaftale for mediation fastsat af Danske Mediatoradvokater og reglerne om god advokatskik. 

Hvis uoverensstemmelsen ikke er løst ved mediation, inden 60 dage efter at mediator er blevet udpeget, er enhver af parterne berettiget til at kræve uoverensstemmelsen afgjort ved retten med Københavns byret som værneting.