Første udgave af branchens fælles digitale sprog med data-ordbog er snart klar
I byggebranchen er tilliden til data fra andre virksomheder så lav, at arbejdstid ofte spildes på at gå andres data efter i sømmene. En af udfordringerne er, at vi ikke har et fælles, digitalt sprog, der kan skabe entydighed i data og begreber mellem parterne i byggesagen. Til oktober lancerer Molio derfor første udgave af en fælles data-ordbog, som er udviklet i samarbejde med en række virksomheder i branchen og som vil nedbringe antallet af fejl, misforståelser og tvister i byggeriet.