LCAcollect

Byggeriets LCA-værktøj til dokumentation af CO2-aftryk

Den helt nye platform, LCAcollect, skal gøre det langt nemmere for alle i byggebranchen at indsamle de nu lovpligtige LCA-data (livscyklusudledning) for byggematerialer, som er nødvendige for at dokumentere et byggeris klimaaftryk.

Opret bruger

LCAcollect gør det lettere for alle i byggebranchen at indsamle data om byggematerialers klimaaftryk til brug i LCA (livscyklusanalyse), som er et krav i bygningsreglementet fra 1. januar 2023.

LCAcollect drives i samarbejde mellem Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Molio, og vi arbejder i fællesskab for at udbrede værktøjet til den nye branchestandard.

Hvis du allerede har en oprettet en bruger, kan du logge ind på LCAcollect her.

Produktblad Screenshot Med Sort Kant
LCAcollect

Læs mere om værktøjet

Hent produktblad

Kommende events

 

Se vores kvik-guide, hvor du får præsenteret værktøjet – klik på filmen, så starter kvik-guiden:


Se eller gense vores webinarer om LCAcollect for erfarne og nye LCA-brugere med bl.a. Nicolai Mai Jørgensen, Senior Specialist i Bæredygtighed, Arkitema, Frederik Waitz Søborg, Vicedirektør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Lars Bennedsen, COO i Molio.

Få svar på dine spørgsmål om værktøjet

LCAcollect er et digitalt værktøj til byggebranchen, der anvendes direkte i din webbrowser.

Værktøjet kan bruges som redskab til at indsamle data om bygningen og bygningsdele til brug ved beregning af det totale aftryk af CO₂ på bygningsniveau (LCA), som det kræves i bygningsreglementet for nybyggeri fra 2023.

LCAcollect er oprindeligt udviklet af COWI og Arkitema, som har tilbudt at stille det til rådighed for branchen. Det er efterfølgende videreudviklet sammen med Molio, Rambøll og Rådet for bæredygtigt byggeri. Der er nedsat en styregruppe for værktøjet, som udover de før nævnte virksomheder også består af Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI), Danske Arkitektvirksomheder, CG Jensen, Bygherreforeningen, DI Byggeri, BUILD og Bloxhub.

Realdania finansierer den videre udvikling og tilpasning af værktøjet i 2023 og 2024. Sideløbende vil blive etableret en fair og bæredygtig finansieringsmodel, hvor betalingsløsninger skal muliggøre videreudvikling og hosting af LCAcollect.

Værktøjet stilles indtil videre frit til rådighed for branchen af Molio og Rådet for Bæredygtigt Byggeri i en basisversion.

Det nye værktøj bruges til at indsamle oplysninger om bygningsdele, materialer og mængder, der kan eksporteres direkte til LCAbyg i JSON-format for at gennemføre selve LCA-beregningen.

Se guide for import i  LCAbyg fra LCAcollect

Fra 1. januar 2023 stiller bygningsreglementet krav om dokumentation af klimaaftryk for alt nybyggeri. De nye regler vil gælde for al nybyggeri, hvor der ansøges om byggetilladelse fra 1. januar 2023. Byggerier, som der er søgt byggetilladelse til inden 1. januar 2023, vil derfor ikke været omfattet af de nye regler.

Det nye i bygningsreglementet om byggeriets klimapåvirkning er todelt:

  • Nybyggeris klimapåvirkninger skal dokumenteres med en Life Cycle Assessment for det samlede byggeri, også kaldet LCA eller livscyklusvurderinger.
  • Nybyggeri større end 1000 kvm får en grænseværdi på 12 kg CO2-ækvivalenter/kvm/år. Fra 2025 vil der gælde en grænseværdi for alt nybyggeri. De faktiske grænseværdier fra 2025 er endnu ikke fastlagt politisk, men det forventes, at grænseværdierne vil blive skærpet hvert andet år.

Den nye lovgivning stiller store krav til hele byggeriets værdikæde, der fremover skal bygge indenfor de vedtagne grænseværdier og dokumentere nybyggeriers samlede klimaaftryk.

Licensvilkår og Privatlivspolitik
Ved tilmelding og brug af LCAcollect gælder de til enhver tid gældende licensvilkår samt persondata- og cookiepolitik for Molio, se www.molio.dk, som tiltrædes af brugere ved ibrugtagen af produktet.

Adgang
Adgang til LCAcollect er personligt og giver via login kun adgang for én bruger.

LCAcollect må kun anvendes til indsamling af data i forbindelse med LCA-beregninger på bygge- og anlægsprojekter.

Indtil videre er det gratis at anvende produktet, men Molio forbeholder sig ret til på et senere tidspunkt at indføre betalte abonnementer.

Molio forbeholder sig ret til at lukke abonnementer og brugeradgang, fx som følge af overtrædelser af licensvilkår eller øvrige vilkår for anvendelsen.

Anvendelse af data
Al anvendelse af data i LCAcollect sker under brugerens ansvar, brugeren har ansvaret for ophavsret til og lovligheden af de anvendte data, samt at LCAcollect anvendes efter hensigten. Det er også brugerens ansvar at håndtere persondata korrekt i henhold til Molios persondata- og cookiepolitik. Molio hæfter ikke for tab af data i forbindelse med anvendelse af LCAcollect.

Ved tilmelding og brug af LCAcollect accepterer brugeren, at Molio indsamler data i anonymiseret form til brug for statistik, analyser mv., samt at disse data kan deles med 3. part.

Ændring af abonnementsbetingelserne- regulering m.v.
Molio er til enhver tid berettiget til at ændre nærværende vilkår for anvendelse, herunder at foretage prisændringer. Ændrede abonnementsvilkår vil fremgå af www.lcacollect.dk og tiltrædes af brugeren ved første efterfølgende anvendelse af LCAcollect.

Ophavsret
Molio har ophavsret til produktet efter gældende ophavsretlige regler.

Mekanisk, fotografisk, digital eller anden gengivelse af vores produkter og ydelser, såvel papirudgaver som de digitale eller dele deraf, er ikke tilladt.

Ansvar
Molios ydelser og produkter forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af produktet for deres sædvanlige ansvar. Enhver anvendelse af oplysninger, løsninger, teknikker el.lign. omtalt i produktet sker således for egen regning og risiko. Hverken vi eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af produktet, kan gøres ansvarlige for anvendelsen af produktet i praksis,

Molio og Molios leverandører, forhandlere og andre samarbejdspartnere påtager sig ingen garantier for, at de i produktet indeholdte data, formler, strukturer og andet materiale eller øvrige oplysninger, er korrekte og fejlfri, men bestræber sig efter bedste evne på at holde produktet opdateret, korrekt og fejlfri.

Molio og Molios leverandører, forhandlere og andre samarbejdspartnere er ikke ansvarlige for produktansvar, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning herom. Vi og vores leverandører, forhandlere og andre samarbejdspartneres ansvar for produktansvar er således ved nærværende aftale fraskrevet i videst muligt omfang i henhold til gældende lovgivning.

Force majeure: Ingen af parterne skal i henhold til aftalen anses for ansvarlig overfor den anden part for så vidt angår forhold, der ligger uden for partens kontrol, og som parten ikke ved abonnementsaftalens indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet, herunder men ikke begrænset til krig og mobilisering, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejke, lockout, epidemier, pandemier, svigtende forsyninger af råmateriale, ildebrand, beskadigelse af produktionsapparat, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning samt import- og/eller eksportforbud.

Molio og Molios leverandører, forhandlere og andre samarbejdspartneres erstatningsansvar for tab eller skader kan i intet tilfælde, uanset på hvilket ansvarsgrundlag ansvar gøres gældende, overstige et beløb svarende til prisen på produktet og for abonnementers vedkommende den årlige abonnementsafgift. Den beløbsmæssige begrænsning af erstatningsansvaret skal dog ikke gælde, hvis dette strider mod ufravigelig lovgivning.

LCAcollect er udgivet i en første version. Den vil løbende blive forbedret og videreudviklet.

I den forbindelse vil der fx blive lanceret en dansk sprogversion, og produktets funktionalitet vil løbende blive forbedret.

Det vil ske i et udviklingscommunity i tæt samarbejde med branchen.

Har du spørgsmål til login-processen, sidder vi parate til at hjælpe dig på molio@molio.dk eller telefon 70 12 06 00 mellem kl. 9-15 alle hverdage.

LCA-faglige spørgsmål relateret til LCAcollect rettes til Rådet for Bæredygtigt Byggeri på support@dgnb.dk

Du kan læse om bygningsreglementets LCA-krav her.

Du finder information om LCAbyg her.

Nærmere beskrivelse af, hvad der medregnes i en LCA finder du her. 

Du kan læse nærmere om gældende krav til miljøvaredeklarationer hos EPD danmark her.

Licensmodel for LCAcollect gældende fra 2024:

Brugeroprettelse: Gratis

Oprettelse af op til to LCA-projekter pr. virksomhed (CVR): Gratis

Ekstra projekt: 2500,-/stk

Flatrate virksomhedslicens (ubegrænsede projekter pr. CVR):

Lille virksomhed under 10 medarbejdere: 7500,-/år

Mellemstor virksomhed 10-100 medarbejdere: 25.000,-/år

Stor virksomhed over 100 medarbejdere: 70.000,-/år

Licensmodellen har til sigte, at sikre driftsudgifter og basal vedligehold.

Udvikling af løsningen er baseret på branche-involvering efter open source-filosofi.

Så vidt muligt kan videreudvikling finansieres af licensindtægter eller særskilt funding.