2 Beregninger Af Svingninger
Kursus

Beregning af svingninger i konstruktioner

ID: A204
Kursets formål er at give deltagerne indsigt i og fornemmelse for svingningsberegninger – herunder hvordan man i praksis kan forbedre sit design i forhold til konstruktionernes dynamiske virkemåde.

Tema
Kurser
5.300,-
6.625,- inkl. moms

Kontakt DKBI Kurser på kurser@dkbi.dk for at blive adviseret, når dette kursus igen udbydes.

Kurset afholdes fra kl. 9.00 til kl. 17.00.

  • Beskrivelse
  • Program
  • Undervisere
  • Praktisk

På kurset fokuseres på praktiske problemstillinger og deres løsning fremfor en tilbundsgående teoretisk viden om dynamiske forhold. Kurset er koncentreret om svingningsberegninger for typiske ”dagligdags” konstruktioner.

Svingningsberegninger kan ofte håndteres ved håndberegninger. I visse tilfælde kan suppleres med hjælp fra computerberegninger (FEM analyser). Deltagerne får lejlighed til selv at afprøve de præsenterede beregningsmetoder gennem en række simple eksempler.

Emner
Der er de seneste år kommet øget fokus på svingninger, foranlediget af at der anvendes lettere konstruktioner, fx trækonstruktioner. Endvidere udfordres konstruktionsingeniøren ofte af arkitekten, bl.a. ved lange spænd som ofte giver problemer i forhold til svingninger.

Kurset giver en introduktion til svingningsteori, herunder egenfrekvenser, frihedsgrader, modelanalyse og dæmpede svingninger. Kurset er primært fokuseret på den praktiske tilgang til løsning af særligt personinducerede svingningsproblemer. Yderligere vil vindinduceret svingninger blive berørt, og der gives en kort introduktion til mere avancerede problemstillinger, fx seismisk last og eksplosioner.

Kurset indeholder eksempler på hvordan svingningsberegninger laves i praksis, såvel ved brug af håndberegning som FEM.

Personinducerede svingninger og krav til grænseaccelerationer behandles ved flere eksempler, som typisk er relevant for bygningskonstruktioner og gangbroer.

Kursets formål er at give deltagerne indsigt i og fornemmelse for svingningsberegninger – herunder hvordan man i praksis kan forbedre sit design i forhold til konstruktionernes dynamiske virkemåde.

Projekterende

  • Introduktion til svingningsteori
  • Grundlæggende dynamik og egenfrekvenser
  • Standarder og guidelines
  • Personinducerede svingninger, herunder følsomme dækkonstruktioner, fx opbygget af træ
  • Vindinducerede svingninger
  • Maskininducerede svingninger
  • Trafik inducerede svingninger
  • Særlige problemstillinger, herunder seismisk last, kraner og eksplosioner/kollisioner
Max Baagøe Rasmussen
Technical Director , NIRAS

Max Baagøe Rasmussen

Mikkel Christiansen
Fagleder og certificeret statiker , Fjord Rådgivende Ingeniører

Mikkel Christiansen

 

Kursusmaterialet udgøres af præsentationerne anvendt på kurset.

Du får et kursusbevis, når du har gennemført kurset.