Fælles standarder er et must på danmarkshistoriens største byggeprojekt

Med 18 kilometer bliver Femern-tunnelen verdens største sænketunnel for biler og tog, og som IKT og BIM-manager på Fermern-projekt er der ikke meget, der tyder på, at Lars Straarup kommer til at kede sig de næste 9 års tids. Den kommende forbindelse mellem Danmark og Tyskland er budgetteret til ca. 52 milliarder kroner, og der er i sagens natur meget data og mange digitale modeller, der skal holdes styr på i et projekt af den størrelse. Straarup er ydmyg overfor opgaven og trækker blandt andet på erfaringer fra andre store internationale infrastrukturprojekter.

Erfaringer fra Doha Metro-projektet

Inden Lars Straarup kom til Femern-projektet, arbejdede han i 5 år på metroen i Doha. Der var et stort, internationalt projekt med Deutsche Bahn Engineering & Consulting, den internationale afdeling under Deutsche Bahn, som hovedrådgiver, der samtidig leverede jernbane ekspert-ressourcer til projektet, mens Qatar Rail som bygherre. I Doha havde bygherren valgt, at alt projektmaterialet skulle afleveres i Revit.

”Jeg har aldrig været på et projekt, og kommer heller nok aldrig på et igen, hvor der var så mange BIM-krav. I Doha var der 9 konsortier med hver deres underrådgivere, der hver især benyttede forskellige systemer, mens der var krav om, at man afslutningsvis skulle aflevere en Revit model og en IFC-model,” forklarer Lars Straarup.

Han fremhæver hurtigt den helt centrale læring, han har taget med sig fra Qatar:

”Selvom vi gennem mange, mange år har lært, at vi på et tidligt og rettidigt tidspunkt skal definere, hvordan skal vi drive projektet, og hvilke data skal vi bruge til driften, så hoppede vi direkte ind i projekteringsdelen på Doha-projektet,” forklarer Lars Straarup og uddyber:

”Projektet afspejler nok også, måden man laver projekter på i dag, ved man først ret sent, hvem der skal drifte det. Men på et tidligt tidspunkt bør man lave en minimumsramme, også selvom man ikke kender softwaren, der skal drifte infrastrukturprojektet. Åbne standarder som IFC er yderst vigtige at have som udvekslingsformat i projekteringen og som en vigtig del af overdragelse af data til drift og vedligehold. I Doha blev det desværre ikke brugt på denne måde. Der endte vi endte med at benytte COBie-formatet i stedet for IFC, mens Revit-filerne hovedsageligt skulle benyttes i en simpel BIM-viewer.”

Koordinering og kvalitetssikring på Femern

På Femern er valget faldet på FM-systemet Maximo fra IBM, og som BIM-ansvarlig på Femern-projektet er det Lars Straarups opgave at stille BIM-kravene, og styre hvad de enkelte entreprenører leverer.

”Vores opgave er at styre, monitorere og rapportere. Platformen for dokumentation er thinkproject, hvilket er rigtigt godt til at håndtere workflowet omkring vores projektering. På nogen områder er det et ret nørdet system, men vi har brugt næsten et helt år på at konfigurere systemet og få vores specifikke krav ind. Entreprenørerne skal levere data i forhold til projektfaserne, og vi har udviklet et specifikt review-modul, så vi kan validere og kvalitetssikre deres input. De skal både levere i originalformat, fra f.eks. Bentleys programmer og så også i IFC fra de programmer, som understøtter dette, så vi får en fuld, objektorienteret 3D-model”.

Udover IFC-filer formoder Lars Straarup, at BCF-filer bliver standarden for rapportering af fejl og mangler, når kommentarer til BIM-projektet skal uddelegeres til rådgiverne. På denne måde er buildingSMARTs standarder omdrejningspunktet for koordinering og kvalitetssikring på Femern-projektet.

Fælles standarder og åbne formater er et must

For at fremtidssikre projektet bibeholder Femern IFC-formatet som krav.

”Fælles standarder og åbne formater er et must, da der hele tiden kommer nye software-platforme, som vi skal kunne understøtte. Der kan ske meget på de 9 år, som projektet kører. Som bygherre ejer vi de data som, rådgivere og entreprenører skaber, så det er vigtigt vi har data i formater, som vi selv kan styre og anvende. Det er dog samtidig også vigtigt, at vi kan tilgå originalfilerne, så længe ikke alle samarbejdspartnere kan levere data som IFC”, fortæller Lars Straarup og fortsætter:

”Der er store potentialer for os som bygherrer, hvis alle kan levere data i standardiserede og åbne fil-formater. På Femern vi vil undgå stabler af ringmapper og brochurer, når viden og dokumentation fra projektering og udførelse skal overleveres til drift. Vi skal derfor have lavet en så let digital overføring af data til FM-systemet (driftssystemet red.). Så det er noget vi har rigtig stort fokus på og har derfor igangsat initiativer der specificerer krav til data/informations overførsel til drift og vedligehold.”

Danner skole for kommende anlægsprojekter

Lars Straarup fortæller, at han gerne ser, at et så stort projekt som Femern-tunnelen, danner en platform for, hvordan man kører store infrastrukturprojekter fremover. Projektorganisationen er blandt andet aktive i BIMinfra, hvor også Banedanmark og Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen deltager. Femern-projektet er også i dialog med Molio, og udvikler samtidig et eget klassifikations-system for infrastruktur-delen, som tillæg til de eksisterende nordiske systemer.

”Vi har meget fokus på, at vi kun efterspørger de data, som vi reelt har behov for, og som passer til vores behov. Derfor har vi i kontrakten til entreprenøren lavet et oplæg til et klassifikationssystem, vi kalder Femern Asset Requirement System (FARS), som bygger videre på bl.a. CCS (Cuneco Classification System fra Molio red.). Det har vi præsenteret for entreprenørernes BIM-folk, som i forvejen er vant til at arbejde med klassifikation. Så det er intet problem. Vi skal blot være enige om, hvad vi kalder tingene, og det er så det, vi kommer med vores bud på. Grunden til at vi udvikler vores eget system er, at CCS mangler infrastruktur-delen”, afslutter Lars Straarup og glæder sig over, at der er fokus på infrastruktur i buildingSMART regi.