AI-genereret præregistrering af on-site biodiversitet

I bygge- og anlægsbranchen oplever bygherrer, rådgivere, entreprenører og driftspartnere et stigende behov for hurtigt at kunne danne sig et samlet overblik over biodiversiteten på deres arealer – så de bedre kan planlægge og iværksætte relevant tiltag, som kan styrke den lokale biodiversitet.

I den forbindelse står bygherrer m.fl. dog over for en række udfordringer. De eksisterende løsninger er ofte for upræcise, for tidskrævende eller for omfattende til at kunne bruges i praksis – særligt i de tidlige faser af kortlægningen. Bygherre m.fl. søger derfor digitale værktøjer, som nemt og effektivt kan give et overblik uden at gå på kompromis med fx indtegning af habitater, definering af arealtyper, estimering af biodiversitet m.m.

Samtidig har bygherre m.fl. en forventning om at kunne benytte registreringen i forbindelse med f.eks. ESG-rapporteringen, krav fra myndigheder, stakeholder-kommunikation m.m. Her efterspørgeres særligt kvantitative data, som kan tale ind rapporteringens forskellige kategorier samt formilde tilstanden til beslutningstagere

Projektperiode: april 2024 - april 2025

Formål

Projektet har haft til formål at undersøge bygherrers, rådgiveres, entreprenørers og driftspartneres specifikke behov til registreringen af biodiversitet og herunder undersøge, hvordan data og teknologi kan være med til at imødekomme behovene.  

Pionerprojektet har blandt andet set nærmere på, hvordan samspillet mellem offentligt tilgængelige data og kunstig intelligens kan bruges til hurtigt at skabe et overblik over biodiversiteten – hjemme fra skrivebordet.  

Output

Som en del af projektet har Gismap, Fælleshaven, BUUS, idverde, Care4Nature, Biocircular og ConTech Lab i fællesskab udviklet et digitalt værktøj på prototypestadiet, der kan understøtte præregistrering og dokumentation af biodiversitet på arealer. Værktøjet giver brugerne mulighed for at registrere biologiske elementer hurtigt og struktureret – og gør det lettere at arbejde med mål og indsatser. Værktøjet er blevet stillet tilgængelig via Gismaps platform primo 2025.  

Validering

Værktøjet er validereret op mod brugernes behov og verificeret op mod kvalitative feltregistreringer fortaget af biologer samt machine learning metrikker såsom mean Intersection over Union (MIoU). 

Værktøjet har vist potentiale som et effektivt screeningsværktøj, hvor den registeret data kan understøtte og bidrage til afrapporteringen. Værktøjet afprøves og videreudvikles i 2025 med henblik på at understøtte både faglige behov og dokumentationskrav. 

 

Læs mere om validering

Hvad kan værktøjet? 

Det AI-baserede værktøj gør det muligt at undersøge biodiversiteten på tværs af danske matrikler ved hjælp af offentlige data. Det skaber overblik over arealtyper, biologiske elementer og understøtter både feltregistreringer og rapportering, fx til CSRD. I videoen demonstrerer Gismap, hvordan værktøjet virker.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål eller input til projektet? Så ræk ud til innovationskonsulent, Dan Skovgaard Jensen - eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du løbende vil blive opdateret med nyheder fra ConTech Lab.