Ansvarlig indretning

Stadig flere virksomheder i bygge- og ejendomsbranchen arbejder målrettet med grøn omstilling og har defineret klare ambitioner for at reducere deres klimabelastning.
 
For ejendomsudviklere er nøglen til at indfri disse ambitioner ikke kun at minimere egen udledning i forbindelse med transformation og renovering. Det handler også om at tage ansvar for den indirekte påvirkning – f.eks. lejernes CO2-udledning i forbindelse med indretning af nye lejemål. Her kan udlejer tilbyde løsninger og rådgivning, der gør det lettere for lejere at træffe ansvarlige indretningsvalg gennem hele processen.
 
Der er en række nøgleelementer, der skal være på plads, hvis man som udlejer skal gøre det enkelt og transparent over for sine lejere, hvilket klimaftryk diverse indretningsløsninger vil sætte. Det kræver bl.a. at udlejere – og branchen generelt – får etableret er solidt fundament af data.
 

De fire nøgleelementer:

1. Tilgængelige og valide data
   Der skal eksistere strukturerede data for både løst og fast inventar, og disse data skal være nemme at tilgå for alle relevante aktører.
    
2. Præcise og sammenlignelige LCA-beregninger
   Udlejer skal kunne beregne klimaaftrykket for inventar baseret på livscyklusvurderinger (LCA) – og gøre det muligt at sammenligne på tværs af forskellige indretningsløsninger og materialevalg.
    
3. Automatisering af dataindsamling og beregningsprocesser
   For at sikre skalerbarhed og transparens skal indhentning af data og beregninger automatiseres, så processen bliver effektiv og konsistent.
    
4. Visualisering af klimadata i indretningsløsninger
   Udlejer skal kunne præsentere og visualisere forskellige ombygnings- og indretningsløsninger og illustrere forskellen på udledning ved at vælge én type materiale frem for en anden. Det giver lejer mulighed for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Når disse elementer er på plads, kan udlejer – og branchen generelt - gå fra intention til konkret handling samt redegøre for indretningsvalg ifm. ESG-rapportering.

Fremover skal virksomheder dokumentere og tracke klimaaftryk, herunder hvordan de forholder sig til cirkulær økonomi og ressourceforbrug – og har man en ejendomsportefølje, skal man også kunne redegøre for denne.
 
Lovgivningen gør med andre ord datadrevne løsninger til en nødvendighed. Visualisering af klimadata, automatiserede beregninger og strukturerede LCA-data bliver ikke blot et konkurrenceparameter, men en forudsætning for compliance.
 
De skærpede krav til ESG-rapportering gør det mere presserende for udlejere og ejendomsudviklere at blive dygtige til at rådgive lejere ift. klimaaftryk. Og de virksomheder, der handler proaktivt, kan nå at positionere sig som ansvarlige partnere og skabe værdi for både lejere og investorer.

Hvis udlejere skal lykkes med at støtte lejere i en mere ansvarlig ombygning og indretning, kræver det et solidt datagrundlag for både fast og løst inventar – og at disse data er tilgængelige og sammenlignelige.
 
I dag er der etablerede databaser for fast inventar, som EcoPortal og EPD Danmark, der giver adgang til valide LCA-data. Her er vi godt dækket ind.
 
Men når det gælder løst inventar, er billedet helt anderledes. Datagrundlaget er fragmenteret og svært tilgængeligt. De få data, der findes, er fordelt på to kategorier:
 

1. EPD-baseret data, som stort set ikke eksisterer for løst inventar
2. PEF-baseret data, som findes i lidt større omfang, men stadig er spredt ud over mange producenter og uden fælles struktur

 
Denne mangel på strukturerede og sammenlignelige data gør det vanskeligt at skabe gennemsigtighed og understøtte beslutningstagning ifm. indretningsløsninger.  

En af de største barrierer for gennemsigtighed i klimadata er den manglende harmonisering af beregningsmetoder. For fast inventar er der en veldefineret standard baseret på EPD-metoden (Environmental Product Declaration). Denne metode er anerkendt, konsistent og understøttet af databaser som EPD Danmark og EcoPortal, hvilket sikrer sammenlignelige resultater og tilgængelighed.
 
For løst inventar er situationen markant anderledes. Her findes ingen fælles standard, og branchen står over for et valg: Skal beregninger baseres på EPD-tilgangen eller den PEF-baserede metode (Product Environmental Footprint)?
 
Uden entydige retningslinjer for beregningen, foretages beregner med forskellige metoder, hvilket gør at resultaterne ikke kan sammenlignes direkte. Hvis fast inventar beregnes efter EPD-metoden og løst inventar efter PEF-metoden, opstår der et metodisk mismatch, der gør det umuligt at skabe et samlet og retvisende billede af klimaaftrykket. For at understøtte datadrevne beslutninger, ansvarlig indretning og ESG-rapportering er harmonisering helt afgørende.

At sikre tilgængelige klimadata er én ting. Et andet vigtigt element er at sikre en god proces til at bruge dem i praksis. Processen skal være effektiv, skalerbar og integreret i den måde. Indretning af lejemål planlægges.
 
Indretningsbeslutninger træffes typisk på relativt få møder forud for en ombygning. Derfor skal udlejere hurtigt kunne præsentere forskellige scenarier – der både tager højde for design og klimaaftryk og gør det tilgængeligt og let forståeligt for lejeren, der skal træffe flere vigtige beslutninger.
 
Det kræver to centrale elementer:

1. Automatisering af dataindsamling og beregninger
   Indhentning af data og beregning af udledning for forskellige indretningsløsninger skal automatiseres. Det sikrer hastighed, konsistens og reducerer risikoen for fejl.
   
   
2. Visualisering af klimadata i indretningsløsninger
   Udlejere skal kunne illustrere forskellige indretningsscenarier og tydeligt vise forskellen i klimaaftryk mellem materialer og løsninger. Når klimadata bliver en integreret del af designbeslutninger, kan lejeren træffe valg på et oplyst grundlag – uden at gå på kompromis med funktionalitet eller æstetik.

 
Automatisering og visualisering er strategiske værktøjer, der gør overvejelser om klimaaftryk til en naturlig del af indretningsprocessen – og til en konkurrencefordel for de virksomheder, der kan tilbyde det.

Pionerprojektets parter anvender erfarnger i nye sammenhænge, og projektet har genereret viden, som bringes i spil i følgende andre iniativer:

Klimaaftryk på møbler – ét fælles sprog: HolmrisB8 arbejder videre med projektet “Klimaaftryk på møbler – ét fælles sprog” i regi af Lifestyle & Design Cluster. Projektet skal styrke forståelsen og muligheden for at sammenligne klimaaftryk på tværs af møbelbranchen. Målet er at skabe et fælles udgangspunkt og en tydelig formidling, så B2B-kunder kan træffe oplyste købsbeslutninger – og virksomheder kan opnå en reel konkurrencefordel baseret på dokumenteret klima-performance. Projektet adresserer blandt andet udfordringen med forskelle mellem EPD- og PEF-metoderne.

Læs mere her
 
Climate Screening – Product Level tool: Målbar anvender indsigterne fra pionerprojektet til at styrke arbejdet med deres screeningsværktøj og opbygningen af en PEF-baseret database. Værktøjet, Climate Screening – Product Level, er designet til at være brugervenligt og enkelt på overfladen, men komplekst og detaljeret i sin kerne – uden at kræve teknisk baggrund for at kunne anvendes.
 
Læs mere her
 
EU’s Eco Design-forordning: Udviklingen sker i et landskab med stor bevægelse. Initiativer som EU’s Eco Design-forordning (2025–2030) og Digitale Produktpas vil stille nye krav til dokumentation og gennemsigtighed, hvilket øger relevansen af de løsninger, projektet har arbejdet med.
 
Læs mere her

Vil du høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Innovationskonsulent i ConTech Lab, Dan Skovgaard Jensen.  Du kan desuden holde øje med kommende arrangementer på siden her eller ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev.