Produktdata bliver fremtidens centrale konkurrenceparameter

Det er ikke nyt for alle i den danske byggebranche at dokumentere, hvorvidt de opfylder bæredygtighedskriterier. Virksomheder, der arbejder med certificeringsordninger som BREEAM, Svanemærkning og DGNB er godt i gang. Men EU-taksonomien stiller markant skrappere krav til rapportering og dokumentation end dem, branchen hidtil har arbejdet med. 

Ensartede dataformater er en forudsætning for, at byggebranchen kan blive mere bæredygtig. Sådan lyder det fra Birgitte Mogensen, der er Formand for Udvalget for Samfundsansvar og Bæredygtighed i FSR - danske revisorer og ekspert i ESG-compliance: ”Virksomheder er nødsaget til at sætte bæredygtighedsdata i system i et fælles format. Man kan ikke længere bare sige, at data ikke findes,” forklarer hun.

Birgitte Mogensen henviser dels til EU-taksonomien men også til de standarder for bæredygtighedsrapportering, som træder i kraft i regnskabsåret 2024. Ifølge hende vil begge reguleringer præge udviklingen i byggebranchen markant:

”Inden for nogle år, bliver det en eksistensberettigelse, at man som virksomhed – og særligt som leverandør eller materialeproducent – kan udveksle produktdata mere transparent og åbent end nu. Vi kommer til at opleve, at byggeriets aktører vælger samarbejdspartnere til og fra i værdikæden, afhængigt af, om de er leveringsdygtige på fyldestgørende data til bæredygtighedsrapportering,” forklarer hun.

Det er en tendens, som Gitte Gylling, der er bæredygtighedschef i rådgivningsvirksomheden COWI, kan genkende: ”Vi stiller allerede procesmæssige krav til vores samarbejdspartnere i det omfang, det lader sig gøre, og vi er tydelige omkring, hvad vi gerne vil se af data,” siger hun og vurderer, at branchen er godt i gang:

”Vi oplever villighed hos leverandører, hvor flere er opmærksomme på, at værdien af deres produkter ligger andre steder end i ingredienslisten,” siger Gitte Gylling.

I ConTech Lab er man i øjeblikket i færd med at undersøge forudsætninger for indhentning af produktdata. Et af projekterne involverer test og implementering af Materialepasset (materialpass.org) på konkrete byggeprojekter. Innovationskonsulent, Dan Skovgaard Jensen, som leder projektet, oplever ligeledes en modenhed i branchen:

"Vi befinder os i en tid, hvor der er øget opmærksomhed på cirkulært byggeri og EU-taksonomiens kriterier. Virksomheder i byggebranchen begynder gradvist at indse vigtigheden af fyldestgørende produktdata og den udfordring, det kan være at indhente disse data,” siger han og understreger:

”Materialepasset repræsenterer en spændende mulighed for byggebranchen til at tage næste skridt, når det kommer til den grønne omstilling og produktdata.”

Anna-Mette Monnelly, senior bæredygtighedsspecialist hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, er en af de bærende kræfter i udviklingen af materialpass.org forklarer sammenhængen mellem materialepas og EU-taksonomi således: ”Materialepasset er designet til at rumme de datapunkter, der efterspørges i en række af EU-taksonomiens kriterier, og sørge for, at vigtig information bliver til rådighed for byggeriets aktører i et ensartet og tilgængeligt format.” Helt konkret kan materialepasset gøre det nemmere at indsamle valideret data til fire ud af de seks klima- og miljømål udstukket af EU.

Birgitte Mogensen er enig i, at der er god ræson i finde fælles løsninger, der komplementerer den regulering, som er udstukket fra EU om bæredygtighedsrapportering. Hun mener: ”Med konkrete, valide data slipper man for scenarieanalyser og branchestatistikker og den usikkerhed, der følger med. Det er den vej, vi skal.”