Spørgsmål og svar om materialepasset
Materialepasset (materialpass.org) udfyldes af producenten og kan rumme informationer om bl.a. indhold af kemikalier, afgasning til indeklima, hvorvidt byggevaren kan re-cirkuleres ved nedrivning eller renovering.
Det er gratis og udviklet digitalt i open-data format. Materialepassets parametre anvender europæiske standarder, og er forberedt til det europæiske marked. Det kan bl.a. gøre det nemmere for byggeriets aktører at indsamle valideret data til fire ud af de seks klima- og miljømål i EU Taksonomien.
Materialepasset blev lanceret i januar 2023 og opdateres løbende. Det kan downloades fra www.materialpass.org eller www.bygdok.dk.
Home.Earth er de første til at efterspørge materialepas i deres udbud, og der er i øjeblikket testprojekter i gang, der skal gøre branchen klogere på implementering og brug af materialepasset – bl.a. dette projekt med fokus på nye materialer og et for sekundære produkter.
Vil man gøre noget for bæredygtighed, skal man vælge produkter med mindst mulig skadelige effekter på menneskelig sundhed, miljø og klima. Her kan materialepasset hjælpe ift. at træffe informerede beslutninger. Vi bliver klogere på materialesammensætninger og kemi hele tiden – og bliver man på et tidspunkt bevidst om skadelige virkninger af et stof, kan man via materialepasset hurtigt finde ud af, om et byggeri indeholder netop dét stof.
Og så er der det lovgivningsmæssige. Kravene til bæredygtighedsrapportering bliver kun flere – så det vil spare mange virksomheder dyrebar tid at få struktureret de mange omfattende data om materialer ét sted og én gang.
Driftorganisationerne, der overtager et byggeri, opnår også en række fordele ved at materialepas samles i et bygningspas, som grundlag for en digital driftsmodel. I Materialepasset kan driftsorganisationerne finde information om returordninger, garantier, krav til drift og vedligehold, og planlægge udskiftninger, renhold og udarbejder årshjul. Alt dét er vigtige forudsætninger for effektiv genbrug og genanvendelse af materialer.
En EPD (Environmental Product Declaration) eller miljøvaredeklaration, som det hedder på dansk, dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber og udvikles iht. anerkendte europæiske og internationale standarder.
Man finder dog ikke information om indholdsstoffer og anvendte kemikalier, ressourcepotentiale, påvirkning på indeklima, opbevaring på byggepladsen og meget andet i en EPD – det finder man i materialepasset.
EPD og Materialepas giver tilsammen en deklaration af et produkt, og supplerer derfor hinanden.
EU Taksonomien definerer seks klima- og miljømål, som virksomheders aktiviteter skal bidrage til, hvis deres aktiviteter skal kunne klassificeres som klima- og miljømæssigt bæredygtige. Det handler bl.a. om at modvirke klimaændringer, stille om til cirkulær økonomi og bekæmpe samt forebygge forurening (Læs mere hos Finanstilsynet).
Materialepasset gør det nemmere at indsamle valideret data til fire ud af de seks klima- og miljømål.
Indhold, herunder af genanvendte materialer, afgasning; ressourcepotentiale samt mere tekniske informationer om holdbarhed og adskillelsbarhed. Men så er der også information om de virksomheder man samarbejder med overholder OECDs retningslinier, UN Guiding Principles m.m.
Læs mere hos materialpass.org, hvor holdet bag forklarer, hvorledes materialepasset skaber værdi for de forskellige led i byggeriets værdikæde samt hvordan du kommer i gang.
Du kan også følge med via ConTech Labs LinkedIn eller nyhedsbrev, hvor vi løbende vil dele indsigter fra arbejdet med at teste materialepas i praksis.
Læs også: