Se også:
Byggebranchen står overfor en grøn omstilling, hvor genbrug og genanvendelse af materialer er afgørende for at reducere CO2-udledningen og ressourceforbruget.
Men mangel på dokumentation af genbrugte byggematerialer er en udfordring, der bremser den cirkulære omstilling. Med et materialepas for genbrugte byggematerialer får branchen en proces for at dele produktdata, så det bliver praktisk muligt at genbruge byggematerialer i stor skala.
Vi bør minimere vores CO2-udledning og stræbe efter at bruge ressourcer på en måde, der ikke overskrider deres naturlige reproduktion. Derfor er det vigtigt at revurdere, hvordan vi bygger og bruger materialer.
Der er sjældent sammenhæng mellem, hvornår materialerne udskiftes eller nedrives, og hvornår de faktisk er udtjent. Det betyder, at der er en betydelig strøm af materialer gennem byggebranchen, som enten kan genbruges direkte eller genanvendes på en anden måde.
Et skridt på vejen mod miljømæssig bæredygtighed i byggeriet er derfor genbrug og genanvendelse af de byggematerialer, der allerede er blevet forarbejdet og produceret, og som allerede findes i eksisterende bygninger. Dette reducerer både ressourceforbrug og affaldsmængder.
Der er imidlertid flere benspænd forbundet med øget genbrug - og ét af de største benspænd er manglen på tilstrækkelig dokumentation, der giver tilstrækkelig viden om materialernes kompleksitet, herunder produktionsprocessen, levetid, alder, indhold af kemikalier, tidligere anvendelse, og ydeevne, osv. Dette er især vigtigt, når byggematerialerne skal bruges på en måde, de ikke oprindeligt var designet til.
Når den viden, vi har om eksisterende materialer, er begrænset og ustruktureret, efterlader det bygherrer og entreprenører med usikkerhed omkring funktionalitet, levetid og kemisk indhold, når de vælger byggematerialer.
Derfor har man i pionerprojektet arbejdet med at udvikle et bredt accepteret materialepas for genbrugsmaterialer, der kan imødekomme denne usikkerhed.
Arbejdsgruppen har i samspil med branchen udviklet Materialepas for genbrugte byggevarer version 1.0, som er første skridt på vejen mod dokumentation af genbrugte byggevarer på linje med nye byggevarer. Med dette materialepas i hånden kan branchens aktører dokumentere konkrete genbrugsbyggevarer ud fra en accepteret skabelon.
På sigt kan materialepasset integreres i digitale platforme, så informationerne følger byggevarerne fra nedrivning til genbrug i nyt byggeri. Dermed øges sporbarheden og tilliden til de genbrugte byggevarer markant.
I anbefalinger til, hvordan materialepas bør implementeres i branchen har arbejdsgruppen taget højde for findings fra øvrige udviklingsinitiativer på området såsom: Digital Construction Material Passport (DCMP), CEN-CLC/JTC24 – Digital Product Passport – Framework and System, Waterman Material Passport m.fl.
- Mikkel Nygaard Rønne, projektleder i Molio
Arbejdsgruppens resultater og værktøjer til branchen er gjort tilgængelige hos Teknologisk Institut. Det er tilgængeligt i formater, der muliggør digital udveksling af data mellem aktørerne og implementering i systemer som bygningspas og platforme for genbrugsmaterialer.
På projektsiden kan du finde:
Gennem interviews og workshops er det blevet fremhævet flere gange, at frontløberne – herunder de store rådgivningsvirksomheder og især de digitale platforme – kan tage materialepasset for genbrugte byggematerialer til næste niveau.
Særligt handel- og kortlægningsplatforme som GreenDozer, Milva, UpcyclingForum, Circue m.fl. betragtes som bindeled mellem udbud og efterspørgsel for genbrugte materialer.
- Thomas Fabian Delman, CEO og co-founder af Circue
Der er modtaget støtte fra Grundejernes Investeringsfond samt Realdania til udvikling af 'Materialepas for genbrugte byggevarer'. Desuden skal det nævnes, at ConTech Lab er et samarbejde mellem Realdania, Industriens Fond og Molio – byggeriets videnscenter.