Skovfældning
PIONERPROJEKT

Biotool - værktøj til beregning af off-site biodiversitetspåvirkninger

Bygge-og anlægsbranchen påvirker biodiversiteten langt ud over selve byggepladsen. Påvirkningen sker i de værdikæder og aktiviteter, der ligger bag byggeriet (off-site), f.eks. udgravning af materialer, skovning af træ og brydning af jernmalm. 

Denne off-site påvirkning er i dag vanskelig at synliggøre og dokumentere, og branchen mangler en fælles og operationel tilgang til at arbejde systematisk med den. 

 

I dette pionerprojekt tester og videreudvikler vi en metode og et beregningsværktøj (Biotool), der gør det muligt at måle og afrapportere biodiversitetspåvirkning i byggeriets værdikæder – på en måde, der er praktisk anvendelig for virksomheder. 

 

Projektperiode: marts 2026 - juni 2026

I samarbejde med:

Baggrund

Bygge- og anlægssektoren er en af de mest ressourceintensive sektorer globalt. Store mængder grus, sand, træ, metaller udvindes og forarbejdes for at muliggøre byggeri. 

 

Denne råstofindvinding og arealanvendelse påvirker økosystemer, levesteder og arter. En betydelig del af byggeriets biodiversitetspåvirkning sker derfor ”off-site” i de værdikæder, der leverer materialer og komponenter til byggeriet. 

 

I dag har branchen etablerede metoder til at måle klimaaftryk gennem CO₂-beregninger og livscyklusvurderinger (LCA). Her er der udviklet standarder, datagrundlag og praksis, som gør det muligt at dokumentere og sammenligne påvirkninger. 

 

På biodiversitetsområdet findes der derimod endnu ikke en tilsvarende operationel og bredt anvendt metode til at beregne LCA for biodiversitet. Det betyder, at: 

 

  • Beslutninger om materialer og leverandører træffes uden viden om biodiversitetspåvirkning. 
  • Påvirkningen i værdikæden er vanskelig at dokumentere. 
  • Branchen mangler et fælles sprog og beslutningsgrundlag. 

 

Hvis biodiversitet skal håndteres med samme seriøsitet som klima, kræver det metoder og værktøjer, der gør påvirkningen målbar, sammenlignelig og anvendelig i praksis. 

Det er netop det hul, dette pionerprojekt adresserer. 

Projektets formål

I 2025 blev der i et bredt branchesamarbejde udviklet en metode samt et tilhørende Excel-baseret beregningsværktøj til at kvantificere biodiversitetspåvirkning. Dette pionerprojekt tester og videreudvikler disse i praksis, med det formål at: 

 

  • Afprøve hvordan metoden og værktøjet fungerer for virksomheder uden specialviden i biodiversitetsberegninger.
  • Justere værktøjet baseret på erfaringer og testdata. 
  • Styrke kendskabet til værktøjet og dets anvendelse i byggeriets værdikæde. 

 

Projektet giver virksomheder adgang til metode, ekspertise, data og en digital prototype for at gennemføre deres egne beregninger og drage læring af processen. 

 

Pionerprojektet kombinerer faglig ekspertise og praktisk test med deltagelse af 5-10 virksomheder, som gennemgår et struktureret testforløb 

 

Aaen Engineering og Sweco bidrager med ekspertise fra udviklingen af metode og beregningsværktøj til virksomhederne i testforløbet.

Pionerprojektet bygger oven på vigtige brancheerfaringer

Udviklingen af metoden og værktøjet 1.0 er sket i et branchesamarbejde, og der er udgivet baggrundsrapporter og et værktøj, som kan findes hos Upstream Partners samt nederst på siden.

 

I dette pionerprojekt arbejder vi videre med version 1.1 sammen med eksperter og testvirksomheder, med fokus på forbedring, brugervenlighed og digitalisering. 

Pionerprojektets forventede output

Pionerprojektet rummer både et udviklingsspor og et spor, der har fokus på hvordan et nyt værktøj kan få flyvehøjde og udbredelse i branchen: 

 

1. Udvikling og test 

  • Demonstrere værktøjets anvendelighed i praksis. 

  • Indsamle erfaringer og input til forbedringer. 

 

2. Udbredelse og brancheforankring 

  • Fremme kendskab til metoden i hele bygge- og anlægssektoren. 

  • Understøtte en fælles tilgang til dokumentation af off-site biodiversitet. 

Billede 1
EVENT

Deltag i åbent dialogmøde

Projektets resultater og erfaringer præsenteres på et åbent dialogmøde. 

Her vil vi: 

  • Præsentere projektets formål, proces og resultater. 
  • Fremhæve centrale indsigter og anbefalinger. 
  • Skabe rum for dialog og perspektivering. 

Formålet er at sikre videndeling, inspiration og bredere forankring i branchen. 

 

Dato: 3. Juni kl. 09:00 - 12:00  
Sted: BLOXHUB 
Adresse: Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K 

  

Mere info følger

Vil du vide mere?

Opdateringer om projektets videre forløb vil blive frigivet her på hjemmesiden samt via vores nyhedsbrev og LinkedIn-side.

Hvis du har konkrete spørgsmål til projektet her og nu, så tøv ikke med at række ud til Projektchef, Christina Juell-Sundbye. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev hvor du løbende vil blive opdateret. 

Kontakt ConTech Lab

Projektperiode: marts 2026 - juni 2026
Senest opdateret: marts 2026