Contech Lab Præsentation
Chef for ConTech Lab søges

En af de sjoveste og mest innovative stillinger i byggebranchen kan blive din

Som chef for ConTech Lab får du ansvaret for at drive og udvikle byggebranchens fælles udviklingsplatform for digitalisering og teknologi. Du skal i tæt dialog med branchens frontløbere på tværs af værdikæden omsætte deres idéer og behov til konkrete projekter og indsatser, der skaber reel værdi.

Om jobbet

 

Du skal som chef for ConTech Lab binde byggevirksomheder, vidensinstitutioner og tech-miljøer sammen. Du deltager aktivt i ConTech Labs pionerprojekter som projektleder, og skal sikre, at de drives succesfuldt, med de rette kompetencer og virksomheder ombord.

Du får ansvar for både udviklingsretning, resultater og budget. Du arbejder tæt sammen med ledelser, kolleger, fageksperter og eksterne samarbejdspartnere på tværs af hele værdikæden.

Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med ConTech Labs netværksdirektør om at fastlægge retning, prioritere indsatser og sikre, at budgettet bruges, så det skaber størst mulig effekt. Du har en central rolle i at sikre udbredelse og forankring af ConTech Labs resultater bredt i branchen.

Du refererer til Molios Direktør for Digitale Værktøjer, Ole Berard.

 

Dine opgaver

 

  • Sikre, at ConTech Labs projekter og aktiviteter adresserer branchens vigtigste behov, udfordringer og muligheder.
  • Udvikle og drive strategien for ConTech Lab i samarbejde med ConTech Labs netværksdirektør, ledelse, fonde og ConTech Alliance.
  • Have det overordnede ansvar for planlægning, gennemførelse og levering af pionerprojekter og øvrige initiativer i tæt samspil med ConTech Labs projektledere.
  • Selv bidrage aktivt og tage styringen i udvalgte projekter.
  • Sikre implementering og udbredelse af resultater i branchen af både igangværende og nye pilotprojekter.
  • Sikre en tæt og god dialog med virksomheder og beslutningstagere – og omsætte indsigter til nye initiativer.
  • Repræsentere ConTech Lab udadtil med energi og troværdighed – på konferencer, i medier og i branchens netværk.
  • Udvikle finansieringsmodeller og sikre finansiering for ConTech Labs projekter og initiative, sammen med ConTech Labs netværksdirektør.

Om ConTech Lab
 

ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri. ConTech Lab er en del af Molio.

 

Om dig
 

  • Du har et højt energiniveau og kan holde mange bolde i luften.
  • Du er god at samarbejde med.
  • Du har solid brancheforståelse og kender til rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører og bygherrer – samt har indsigt i udbuds- og entrepriseformer.
  • Du er praktisk og løsningsorienteret – og formår at omsætte komplekse problemstillinger og behov til klare initiativer og projekter.
  • Du har indsigt i branchens digitale teknologier og software – fx BIM-værktøjer, kvalitetssikring, planlægning, kalkulation m.fl.
  • Du er nysgerrig på nye løsninger inden for bl.a. AI, AR/VR, IoT, dataanalyse og automatisering.
  • Du brænder for innovation og har erfaring med at omsætte nye idéer til konkrete resultater med værdi for branchen.
  • Du er stærk til at drive og udvikle netværk på tværs af virksomheder, organisationer og fagligheder – og kan skabe partnerskaber, der løfter både projekter og branchens fælles viden.
  • Du er en tydelig og engagerende kommunikator, der kan samle og facilitere prioriteringer på tværs af mange forskellige interessenter.
  • Du har indsigt i bæredygtighed i byggeriet – fx klimaaftryk, ressourceforbrug og kommende regulering – og kan koble dette til digitale løsninger og innovation.
  • Du er en stærk leder, der ser og bruger folks styrker, skaber fremdrift og sikrer, at teamet holder retningen.
  • Du har en kandidatgrad - og har arbejdet med eller i krydsfeltet mellem innovation og byggeri og kan lide at kommunikere om det du arbejder med.
DSC05254 1

Interesseret?

Så send en ansøgning og dit CV til job@molio.dk mærket “chef for ConTech Lab” i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ole Berard på obe@molio.dk eller 23 27 16 88.

Vi behandler ansøgninger løbende med henblik på snarlig tiltrædelse - og vi glæder os til at høre fra dig! 

Mød teamet