Biodiversitet i byggeriet: En nødvendig transformation

Den netop gennemførte survey af biodiversitet i byggebranchen viste, at virksomhederne står over for en udfordring og stiller store spørgsmål: ”Hvordan integrerer vi biodiversitet i vores projekter, både on- og off-site?” ConTech Lab afholdt dialogmøde, hvor Christina Juell-Sundbye og et stærkt panel præsenterede den nye analyse.

”Hvad skal der til?" og "Giv os en skabelon, vi kan udfylde."

Der er et klart behov for konkrete retningslinjer og løsninger. Mange virksomheder vil gerne gøre noget, de vil gerne handle nu, og de vil gerne gøre det rigtigt,” fortalte Christina Juell-Sundbye med udgangspunkt i resultaterne af den netop gennemførte survey, som viste, at hver tredje virksomhed i branchen ikke ved, hvordan de skal komme i gang og derfor venter i startboksen.

Uvished påvirker indsatsen

Byggebranchen er i tvivl, endda om hvad biodiversitet egentlig er. Uvished om definitioner, metoder, data, og hvordan virksomhederne kan løfte biodiversiteten bedst muligt indenfor eksisterende rammer og budgetter. Og tvivlen går også på, hvordan arbejdet kan løftes på tværs af værdikæden, hvor der er afhængigheder, som kræver udveksling af viden og data. Det gør det vanskeligt for den enkelte virksomhed at navigere i opgaven med at dokumentere og træffe hensigtsmæssige produktvalg.

Dialogmoede

Handling og risikovillighed er nødvendig – nu

Tvivl og usikkerhed om den rigtige tilgang og metode kan bremse arbejdet med biodiversitet, men ifølge Carsten Fjordbak fra COWI har vi ikke tid til at vente og har tilstrækkelig viden til handle:

”Det er nu, virksomhederne skal tage ansvar og gøre noget positivt for biodiversiteten. Og gennem disse handlinger og biodiversitets fremmende tiltag, skal der opsamles læring og erfaringer, der tilsammen skal bidrage til vidensdeling og ny løsninger, samt opskalering. Hvis virksomheder, og branchen samlet set, ikke arbejder aktivt med biodiversitetskrisen nu, både on-site og off-site, og de muligheder, der er for at gøre en positiv forskel for biodiversiteten, så bliver det bliver det meget dyrere, når vi skal gøre beslutninger og projekter om, uanset om det er 5, 10 eller 20 år fra nu.”

Biodiv Statistik

Off-site biodiversitet er sværest, men har størst impact

På tværs af oplægsholderne blev off-site biodiversitet omtalt, som den nød, man arbejder på at knække. Som hos BUILD, hvor Harpa Birgisdóttir udtalte:

”On-site biodiversitet er supervigtig, men vi har en helt blind vinkel på en kæmpestor del af biodiversiteten, fordi vi ikke har værktøjerne og metoderne til at måle på off-site biodiversitet.”

Fra ildsjæle til struktur pg innovation

Om indsatsen hos HOFOR fortalte Marianne Jeppesen: ”Vores indsatser har i den indledende periode været præget af ildsjæle. Men nu arbejder vi mere struktureret og har et innovationsteam, der skal hjælpe med at udbrede bæredygtighedsinitiativer i alle HOFORs forretningsområder. Samtidig planlægger vi at arbejde struktureret med off-site biodiversitet som et parameter, hvor det medtages i nye projekter fra starten.”

Samarbejde mellem mange aktører

Hos Saint-Gobain er man også i proces med at udvikle indsatserne på off-site biodiversitet: ”Materialerne, vi producerer, har stor impact i værdikæden rundt omkring. Hver eneste gang, vi udvikler produkter, kigger vi på, om de er med til at ødelægge arter i biodiversitetssammenhæng”, berettede Peter Hedegaard, som også påpegede: ”Hvis 40 aktører kan tale sammen, når der skal lægges fjernvarme. Så må de også kunne det, når vi skal arbejde med biodiversitet, fx til at skabe grønne korridorer.”

Effekt i flere dimensioner

Indsatserne for on-site biodiversitet har effekt i flere dimensioner; den direkte påvirkning af biodiversiteten, men en deltagende biolog påpegede også, at de medvirker til at kommunikere om biodiversitet, højne bevidstheden og dermed påvirke de beslutninger, der bliver taget om indsatser på biodiversitetsområdet.

Biodiversitet Rasmus Idverde Dialogmøde

Driftsfolkene er heltene

Som surveyen viser, er arbejdet med biodiversitet under udvikling, hvilket man også mærker i idverde, hvor Rasmus Karkov oplever, at der skal et fælles sprog til mellem rådgiverne og de udførende: ”Vi oplever en massiv udvikling og stadig større efterspørgsel fra bygherrer, som formuleres i deres udbud – men også interne krav, for vi skal afrapportere til vores ejer, og samtidig vil vores medarbejdere gerne vide, hvad idverde har af holdning til det her.”

Idverdes driftsfolk er dem, der har fingeren på pulsen ude i miljøet i det daglige. Der skal transformation og kompetenceløft til, så de har råderum til og er klædt på til at forholde sig til biodiversiteten og bruge deres professionalisme til at vurdere, om noget skal beskæres hver 14. dag eller tredje måned.

Ovenstående er uddrag fra en formiddag med et væld af interessante og vigtige pointer. Hvis du vil læse mere om analysens resultater, finder du hele analysen her.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig på analysen? Så kontakt projektchef Christina Juell-Sundbye, cjs@molio.dk - eller tilmeld dig vores nyhedsbrev hvor du løbende vil blive opdateret. 

Kontakt ConTech Lab