ConTech Lab på Folkemødet

ConTech Lab er en del af ByggePladsen på Folkemødet. Missionen med ByggePladsen er at skabe et område med plads til hele bygge- og anlægsbranchens værdikæde. ByggePladsen giver rig mulighed for at hænge ud og opleve byggeriets pulserende liv og summen.

ByggePladsens sceneområde består af fire pavilloner, som huser forskellige begivenheder. De er udformet af Henning Larsen. Sammen med en lang række partnerorganisationer er ConTech Lab med til at skabe et dynamisk og innovativt miljø, der fungerer som centrum for gode idéer og store tanker om en mere bæredygtig byggebranche.

Folkemøde 2024

Biodiversitetsfestival 3
IMG 3476
IMG 3469
IMG 3497
Fredag Bp AI DSCF1953
Torsdag BP Åbningsdebat DSCF0695
Torsdag Bp Fremtidens Håndværker DSCF1482
Torsdag BP Gæster DSCF0606
FOTO: Madeline Fredslund Jacobsen

Biodiversitetsfestival

Fra 2025 skal store virksomheder dokumentere, at deres råvarer som tømmer, kaffe, gummi og palmeolie ikke har medført skovrydning, forringelse af biodiversiteten, og at menneskerettighederne er respekteret.  Men er det ambitiøst nok? Hvorfor er der ikke regler for stål, cement og andre energiintensive råvarer i byggeriet?

Hvordan skal vi konkret sikre, at virksomheder kan leve op til deres ansvar, når der i dag ikke eksisterer fælles redskaber til at måle biodiversitet på tværs af værdikæden?  

"For mange er biodiversitet fortsat 'glat som en ål' at få greb om - og jeg er blevet bekræftet i, at vores mission om, sammen med en række partnere, at skabe fælles sprog og målemetoder og få disse bredt ud i branchen, er både efterspurgt og vigtige for hurtigt at komme i gang med arbejdet" siger Christina Juell-Sundbye, der er projektchef på ConTech Labs indsatser ift. biodiversitet.

Fremtidens håndværker

For at hjælpe byggebranchens små og mellemstore virksomheder i den grønne og digitale omstilling samt i omstillingen til mere inkluderende arbejdspladser har vi brug for en diskussion om, hvordan håndværkernes arbejde og hverdag ser ud i fremtiden. 

Ud fra det kan vi identificere en række indsatser ift. kompetencer, digitale værktøjer og lovgivning, som kan skubbe virksomhederne i den rigtige retning. 

"Vi har debatteret god byggeskik og drøftet, hvorvidt der er brug for mere tillid eller flere dokumentationskrav for håndværksvirksomhederne i dansk byggeri. En ting er sikkert: håndværkerne og mestrene efterspørger enkle digitale værktøjer og hjælpemidler, der kan gøre dem bedre til deres arbejde i dag og i fremtiden," siger Nels Andersen Ohrt, der er projektleder på ConTech Labs indsatser rettet mod små- og mellemstore håndværksvirksomheder.

Hvordan vil kunstig intelligens påvirke byggeriet?

Debatten var formet af konkrete eksempler på nye innovative løsninger, og bud på de langsigtede potentialer ved brug af AI i byggeriet. Desuden var der fokus på dilemmaer, man som virksomhed står med, når nye digitale værktøjer skal udvælges og implementeres. 

Læs mere om ConTech Labs arbejde med AI i byggeriet her.
 

Fremtidens Grønne Byggeplads

Uden digitalisering – ingen effektiv grøn omstilling! På fremtidens byggeplads anvendes digitalisering bl.a. til monitorering af luftkvalitet og emissioner, energieffektivisering af skurvogne, optimal udnyttelse af solceller og byggestrøm, samt stabil og tilstrækkelig elforsyning til store elektriske entreprenørmaskiner. Læs om ConTech Labs pionerprojekt Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen.