Forsidebilde GK Gruppen AS Kreditering Johnér Bildbyrå.Jpg
NO CODE

Effektivt No Code forløb hos GK

På tre dage fik ConTech Lab i samarbejde med Jacob Bøtter lavet hele seks forskellige applikationer til GK. GK har bl.a. fået en markedsplads for materialegenbrug mellem byggepladser i virksomheden. GK har desuden fået en digital idébank til bæredygtighedsinitiativer i GK Lab, et ressource- og montageplanlægningssystem og en digitalisering af personalehåndbogen.

GK er en totalteknisk entreprenør beliggende i Aarhus, som ønsker at gå forrest på bæredygtighedsagendaen. GK er en del af en større international virksomhed, men har selv ca. 200 medarbejdere i Danmark.  

Begrundelsen for at søge hjælp i No-Code værktøjer var for GK, at alt deres arbejde var spredt over et utal af Excel- og Word-dokumenter, som skulle udfyldes fra bunden hver gang et nyt projekt begyndte.  

GK ønskede at optimere samt forenkle deres interne processer og indsamle og arbejde med data gennem hele entreprisen - fra tilbud til aflevering. Desuden ønskede de at afsøge deres liste over mulige bæredygtighedsprojekter, som rummede 130 forslag fra en tidligere workshop, men som endnu ikke var aktiveret.  

Læs mere om No-Code applikationerne til GK herunder: 

93Uzjxiqueuvwv

Digital formular til APV på byggepladser

Via JotForm har GK fået et simpelt redskab til udarbejdelse af en samlet APV (Arbejdspladsvurdering) og risikovurdering af nye medarbejdere. APV’en udfyldes i fællesskab mellem projektleder og formand på byggepladsen, hvorefter systemet genererer en PDF, der kan udskrives og underskrives fysisk. 

GK Platform

Platform til deling af idéer

Denne applikation er bygget i Glide og skal fungere som en webbaseret platform, hvor GKs medarbejdere kan dele idéer til øget bæredygtighed i GK efterhånden, som idéerne opstår.  

Whi

Værktøj til planlægning af belastning

Applikationen er bygget i Airtable og gør det nemt for GK at overskue spidsbelastning og ledige ressourcer. Med værktøjet får GKs medarbejdere lettere et samlet overblik over igangværende sager og tilhørende montager bygget.  

Gk Overskudsmaterialer

App til genbrug af overskudsmaterialer

Denne app er mere omfattende og er bygget i Glide. I denne app kan alle medarbejdere oprette overskudsmaterialer, hvor andre dernæst kan byde ind på at overtage dem. Desuden beregnes der point efter, hvor aktive medarbejderne er på platformen. 

Personalehåndbog

App som erstatning for trykt personalehåndbog

En simpel app bygget i Glide, som erstatter en trykt personalehåndbog og er let at have ved hånden.  

Gk Sidste

App til at risikovurdere alle sager i felten

En app bygget i Glide, hvor medarbejdere kan foretage risikovurderinger af nye sager, dele risikovurderingerne med deres kolleger samt læse om sikker adfærd på byggepladsen.