Mindre materialespild på byggepladsen

Pionerprojektet har som overordnet mål at afklare, hvordan man via en bedre materialelogistik kan øge bæredygtigheden på byggepladsen gennem reduceret materialespild i selve udførelsesfasen.  Hensigten var at analysere, hvorvidt det er muligt at etablere en ubrudt digital kommunikation fra den udførende til distributøren - samt ikke mindst skabe en struktureret data og vidensopsamling.

Download white paper her.

Download white paper

Pionerprojektet har afdækket en række datakilder for materialeflow ind og ud af byggepladsen. Herudover er der  tilrettelagt en struktur for datafangst og påbegyndt indhentning af data på materialeleverancer og affald.

Der er specifikt udført en række aktiviteter med fokus på at identificere kilder til materiale og affaldshåndtering på byggepladsen foruden en række tiltag rettet mod optimering og reducering af spild.

Med blik for de kommende krav i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse har fokus været på at skabe et overblik over affald- og materialeforbrug på byggepladsen med henblik på at kunne identificere kilder til opsamling af data. Herudover er der i dialog med bygherre identificeret relevante aktiviteter med henblik på øget genbrug og genanvendelse i projektet.

Hvilket problem løser pionerprojektet?

Materialer spiller også ind ift. selve produktiviteten på byggepladsen, hvor arbejderne på pladsen bruger op mod 20 pct. af deres tid på at lede efter materialer, flytte materialer eller genbestille nye materialer som følge af ødelagte eller forkerte materialer. Dette skal sammenholdes med undersøgelser, der viser, at håndværkere kun arbejder effektivt 33 procent af den tid, som de befinder sig på byggepladsen2. Der findes derfor også et element ift. til spild af arbejdstid relateret til materialer såvel som ressourcespild, hvorfor logistikken omkring materialer har betydning for bæredygtighed såvel som produktivitet på byggepladsen.  

Der har været en skærpet interesse for byggepladsen de seneste år. Regeringen har sat fokus på at reducere omfanget af spild på byggepladserne i forbindelse med det seneste udspil til strategi for bæredygtigt byggeri, som blev offentliggjort i december 2020. En del af strategien har fokus på, hvordan man kan identificere årsager og mulige løsninger til at forhindre spild, herunder se nærmere løsninger i relation til digitalisering, faseovergange, samarbejdsprocesser m.v. 

Indsigt og nøgletal

Byggeaffald udgør i dag omkring 35 pct. af den samlede affaldsmængde fra nybyggeri, renovering og nedrivning. Det anslås, at ressourcespildet i udførelsesfasen ligger på omkring 10 pct. af det samlede materialeforbrug. Omfanget er så stort, at man i byggeriet har en særskilt betegnelse for det: ”svind”, som omfatter både ødelagte, bortkomne og stjålne materialer på byggepladsen. Dette skal ses i sammenhæng med en byggebranche, som allerede nu sætter fokus på knaphed af udvalgte ressourcer til byggematerialer verden over og samtidig forsøger at reducere mængden af affald på byggepladsen.

Kran

10%

af alle materialer går til spilde når du bygger

Taleboble Green

7 gange

flyttes materialer i snit efter ankomst til byggeplads

Kaede Green

18%

af en håndværkers tid går med at håndtere materialer inden de bygger

Pil Green

33%

er den gennemsnitlige medarbejdereffektivitet

Jordklode Green

Data

er fundamentet for at forbedre processer

(Kilder: 1) National Strategi for Bæredygtigt Byggeri, 2) McKinsey & Co: Imagining Construction’s Digital Future (2016), 3) Miljøstyrelsen, Affaldsstatistik (2019), 4) Aarhus Universitet, ReValue og 5) Aarhus Universitet, ReValue)

Gevinster for branchens virksomheder

I forbindelse med projektet er der blevet udviklet et dashboard, der rummer data for materialeflowet og leverancer til byggepladsen. Dashboardet giver et overblik over de daglige leverancer, den historiske udvikling, samt det estimerede CO2 forbrug på baggrund af disse data. Dashboardet giver værdi for bygherren og totalentreprenøren på projektet, som får data og viden og leverancer til og fra pladsen. Samtidig er der angivet estimater på CO2-forbruget fra distributøren til byggepladsen - baseret på størrelsen af lastbilen. Selvom det pt. er baseret på estimater og generiske tal for udledning, giver det et billede af CO2-forbruget relateret til leverancer og materialeflow - og det linker dermed til de kommende krav i den frivillige bæredygtighedsklasse.​ Et dashboard som dette kan give stor værdi til diverse aktører der arbejder med at minimere spild og ressourcer på byggepladsen.

Nyhedsværdi og innovationsniveau

Projektet passer godt ind i de tendenser der ses i industrien i dag. Der er øget fokus på bæredygtighed, ressourcer og materialespild. Med indførslen af den nye frivillige bæredygtighedsklasse, kan der ikke ses bort fra at et projekt som dette er superrelevant og interessant for alle der arbejder med udførselsfasen. 

Materialemangel og stigende priser på materialer betyder at et reduceret spild på byggepladsen har særskilt fokus for bygherren. Ved at sikre et materiale flow fra distributør til slutlokation på byggepladsen er det muligt at reducere omfanget af ødelagte materialer på pladsen. I kombination med et nærlager er det desuden muligt at indkøb af større ordrer i god tid med henblik på at kunne imødegå leveranceproblemer. ​

Den Frivillige Bæredygtighedsklasse stiller krav til ressourceforbrug på byggepladsen og dokumentation af materiale samt deres endelige placering i bygningen. Med et integreret materiale flow er det muligt at digitalt registrere materialerne fra de forlader distributøren til de er nagelfaste i bygningen. ​

Genbrug, genanvendelse og upcycling af materialer er et aktuelt emne i byggeriet, som rummer en række udfordringer. Ved at kombinere den digitale dokumentation af genbrugsmaterialer med mulighed for oplagring på nærlager, er det muligt at overkomme nogle af de udfordringer, som byggeriet har med at finde plads til genbrugsmaterialer, hvis afsætning af materialerne trækker ud.​

Læringer

Med projektet er der indhentet konkrete erfaringer fra de udfordringer, som en lang række byggeprojekter møder i forhold til begrænsninger af plads. Derfor er der behov for fokus på fleksible løsninger, så fraktionskrav overholdes og det bliver muligt at sortere i flere fraktioner. ​

  • Samarbejdet med CityContainer har resulteret i en fast datastrøm, som dog stadig skal håndteres manuelt. Grundet de få fraktioner til sortering på pladsen, har det ikke været muligt at få data på alle de lovmæssige fraktioner og affalds fra projektet. ​
  • Der er blevet implementeret og afprøvet en række tiltag ift pap, træ, plastik. Indkøb af en pappresser har vist sig at være en rentabel løsning, hvorimod Gentræ-løsningen fra Stark viste sig at være besværlig og begrænset ift. mængderne af træ på pladsen. ​
  • Projektet lykkedes med at få indført overvågning af affaldsområdet. Her er næste skridt at udarbejde automatisk notifikation om behov for tømning​
  • Projektet har givet et dataoverblik, som kan anvendes til brug for ndledende integration til distributører​
  • Projektet har været med til at skubbe til bygherrens første spæde skridt ift en markant strategiændring ift genbrug & returvarer.

Barrierer

Med projektet er der indhentet konkrete erfaringer fra de udfordringer, som en lang række byggeprojekter møder i forhold til begrænsninger af plads. Derfor er der behov for fokus på fleksible løsninger, så fraktionskrav overholdes og det bliver muligt at sortere i flere fraktioner. ​

Fysisk plads

I det konkrete projekt har der været plads til 4 containere.  Dette har medført behov for blandet bygningsaffald, som bliver sorteret på modtageanlægget. Manglende plads og følgevirkningerne er et gennemgående problem i særligt de store byer, og løsninger er efterspurgt på tværs af branchen.  ​

Affaldshåndtering

Når der ikke er mulighed for at sortere på pladsen, bliver blandet bygningsaffald sorteret hos affaldsbehandleren hvor det ikke er muligt at få særskilte data for affald. Netop data på de forskellige fraktioner vil gøre det muligt at blive klogere på spild af enkelt-materialer. 

Affaldsfraktioner

Løsningen er ofte en ekstra container, som der ikke er plads til på byggepladsen. Der er behov for innovative løsninger, som er pladsbesparende og lette at anvende på byggepladserne. Dette har relevans for mange byggepladser og de producenter, som hjemtager produkter til genanvendelse.

Økonomien

Antallet af affaldsfraktioner, det ekstra arbejde forbundet med sortering  samt omkostningerne ved tømning og affaldshåndtering sætter en begrænsning på de løsninger, som er rentable for bygherren i sidste ende.​

Next step

Der er blevet dannet et fundament for at køre videre. Dog skal der indhentes data på flere projekter. Projektet har afdækket en række datakilder for materialeflow ind og ud af byggepladsen. Herudover er der blevet, tilrettelagt en struktur for datafangst og påbegyndt  indhentning af data på materialeleverancer og affald. ​Det har givet et fundament, som vi kan arbejde videre på for den resterende del af projektet, som herved vil gøre det muligt at identificere en first benchmark. Men der skal flere projekter igennem, førend vi har data nok, som branchen kan bruge - og der er behov for at arbejde videre med løsninger til at overkomme nogle af barriererne ift affaldssortering med henblik på at kunne indhente data på de enkelte fraktioner.​

Et oplagt næste step vil være et nyt pionerprojekt, som vil have fokus på at fortsætte konsolideringen af strukturen og datafangsten og rulle  denne tilgang ud på flere byggepladser med henblik på at kunne indhente flere data fordelt på forskellige projekter.​ På denne måde vil det være muligt at kunne indhente erfaringer og data, som vil komme branchen til gode, herunder danne grundlag for en ændret praksis med reduceret spild på byggepladsen som målsætning.