Pp3

Mindre materialespild på byggepladsen

Pionerprojektets formål er at afklare, hvordan man gennem en bedre materialelogistik kan øge bæredygtigheden på byggepladsen ved at reducere materialespild i selve udførelsesfasen, da byggeaffald i dag udgør omkring 35% af den samlede affaldsmængde fra nybyggeri, renovering og nedrivning. 

Projektgruppe

Pionerprojektet har afdækket en række datakilder for materialeflow ind og ud af byggepladsen. Herudover er der tilrettelagt en struktur for datafangst og påbegyndt indhentning af data på materialeleverancer og affald. Der er blevet udført en række aktiviteter med fokus på at identificere kilder til materiale og affaldshåndtering på byggepladsen foruden en række tiltag rettet mod optimering og reducering af spild. 

I forbindelse med de kommende krav i den frivillige bæredygtighedsklasse har fokus været på at skabe et overblik over affald- og materialeforbrug på byggepladsen med henblik på, at kunne identificere kilder til opsamling af data. Herudover er der sammen med bygherre identificeret relevante aktiviteter, der kan øge genbruget i projektet. 

Der er blevet udført følgende aktiviteter på et projekt i Bredgade i København 

  • Opsætning af videoovervågning af affaldscontainere og sluse, som skulle give et overblik over leverancer og ikke mindst behovet for tømning. Dertil giver videoforbindelsen mulighed for at rette op på fejlagtige sortering af materialer. 

 

  • Dialog med City Container med henblik på optimering af affaldshåndtering og opsamling af data, hvilket medførte, at pladsen blev indrettet med 4 containere med følgende opdeling på fraktioner: blandet bygningsaffald, beton, brændbart bygningsaffald og gips.  

 

  • Indkøb og opsætning af pap-presser, skulle hjælpe med at sende pap til genanvendelse samt pladsbespare, da pap udgør en generel udfordring på byggepladser landet over. En stor del af materialerne ankommer på pladsen indpakket i pap, som efter udpakning fylder en del, hvilket dertil også er svært at håndtere i en almindelig container. 

 

  • Afprøvning af Gentræ-presser løsning fra STARK skulle bidrage til genanvendelsen af træ, dog viste det sig at være baseret på mindre stålbure, som STARK udlåner til byggepladsen. Burene er dog bedst til at håndtere plader, hvilket betød at træ i forskellige længder faldt ud af burene. 

 

  • Opsætning af dashboard med måling og overblik af materialeflow , som rummer data for de daglige leverancer, den historiske udvikling samt det estimerede CO2 baggrund af disse data. Dashboardetforbrug på giver værdi for bygherren og totalentreprenøren på projektet, som får data og viden og leverancer til og fra pladsen. Samtidig er der angivet estimater på CO2 fra distributøren til byggepladsen

 

  • Øget genbrug og genanvendelse af materialer samt reduktion af spild er sket ved at kontrollere flowet ind og ud af byggepladsen. Herigennem er der sat fokus på genbrugsmaterialer og returvarer. På projektet forestår SiteHub opsamling og evt. oplagring af materialerne, som ligeledes registreres digitalt og bliver gjort tilgængelige med eventuelt videresalg for øje.   

 

Hvilket problem løser pionerprojektet?

På nuværende tidspunkt bruger medarbejdere på byggepladsen op mod 20 pct. af deres tid på at lede efter materialer, flytte materialer eller genbestille nye materialer som følge af ødelagte eller forkerte materialer. Materialer spiller derfor en stor rolle, når det kommer til produktivitet på byggepladsen. Dette skal sammenholdes med undersøgelser, der viser, at håndværkere reelt kun arbejder på byggeriet 33% af den tid, hvor de befinder sig på byggepladsen. Materialelogistik har derfor både betydning for bæredygtighed såvel som produktivitet på byggepladsen.   

Der har været en skærpet interesse for byggepladsen de seneste år. Regeringen har sat fokus på at reducere omfanget af spild på byggepladserne i forbindelse med det seneste udspil til strategi for bæredygtigt byggeri, som blev offentliggjort i december 2020. En del af strategien har fokus på, hvordan man kan identificere årsager og mulige løsninger til at forhindre spild, herunder løsninger i relation til digitalisering, faseovergange, samarbejdsprocesser m.v.  

Indsigt og nøgletal

Byggeaffald udgør i dag omkring 35% af den samlede affaldsmængde fra nybyggeri, renovering og nedrivning. Det anslås, at ressourcespildet i udførelsesfasen ligger på omkring 10 pct. af det samlede materialeforbrug. Omfanget er så stort, at man i byggeriet har en særskilt betegnelse for det: ”svind”, som omfatter både ødelagte, bortkomne og stjålne materialer på byggepladsen. Dette skal ses i sammenhæng med en byggebranche, som allerede har sat fokus på knaphed af udvalgte ressourcer til byggematerialer verden over og samtidig forsøger at reducere mængden af affald på byggepladsen. 

Kran

10%

af alle materialer går til spilde når du bygger

Taleboble Green

7 gange

flyttes materialer i snit efter ankomst til byggeplads

Kaede Green

18%

af en håndværkers tid går med at håndtere materialer inden de bygger

Pil Green

33%

er den gennemsnitlige medarbejdereffektivitet

Jordklode Green

Data

er fundamentet for at forbedre processer

(Kilder: 1) National Strategi for Bæredygtigt Byggeri, 2) McKinsey & Co: Imagining Construction’s Digital Future (2016), 3) Miljøstyrelsen, Affaldsstatistik (2019), 4) Aarhus Universitet, ReValue og 5) Aarhus Universitet, ReValue)

Gevinster for branchens virksomheder

I forbindelse med projektet er der blevet udviklet et dashboard, der rummer data for materialeflowet og leverancer til byggepladsen. Dashboardet giver et overblik over de daglige leverancer, den historiske udvikling, samt det estimerede CO2 forbrug på baggrund af disse data. Dashboardet giver værdi for bygherren og totalentreprenøren på projektet, som får data og viden om leverancer til og fra pladsen. Samtidig er der angivet estimater på CO2-forbruget fra distributøren til byggepladsen - baseret på størrelsen af lastbilen. Selvom CO2-forbruget er baseret på estimater og generiske tal for udledning, giver det fortsat et billede af CO2-forbruget relateret til leverancer og materialeflow - og det linker til de kommende krav i den frivillige bæredygtighedsklasse.​ Et dashboard som dette kan give stor værdi til diverse aktører, der arbejder med at minimere spild og ressourcer på byggepladsen. 

Nyhedsværdi og innovationsniveau

Projektet passer godt ind i de tendenser, der ses i industrien i dag. Der er øget fokus på bæredygtighed, ressourcer og materialespild. Med indførslen af den nye frivillige bæredygtighedsklasse kan der ikke ses bort fra, at et projekt som dette er superrelevant og interessant for alle, der arbejder med udførselsfasen.  

Materialemangel og stigende priser på materialer betyder, at et reduceret spild på byggepladsen har særskilt fokus for bygherren. Ved at sikre et materiale flow fra distributør til slutlokation på byggepladsen er det muligt at reducere omfanget af ødelagte materialer på pladsen. I kombination med et nærlager er det desuden muligt at indkøbe større ordrer i god tid med henblik på, at kunne hindre leveranceproblemer. ​ 

Den frivillige bæredygtighedsklasse stiller krav til ressourceforbrug på byggepladsen og dokumentation af materiale samt deres endelige placering i bygningen. Med et integreret materialeflow er det muligt at registrere materialerne digitalt, fra de forlader distributøren til, de er nagelfaste i bygningen. ​ 

Genbrug, genanvendelse og upcycling af materialerer et aktuelt emne i byggeriet, som rummer en række udfordringer. Ved at kombinere den digitale dokumentation af genbrugsmaterialer med muligheden for oplagring på nærlager, er det muligt at overkomme nogle af de udfordringer, som byggeriet har med at finde plads til genbrugsmaterialer, hvis afsætning af materialerne trækker ud.​ 

Læringer

Med projektet er der indhentet konkrete erfaringer fra de udfordringer, som en lang række byggeprojekter møder ift. begrænsninger af plads. Derfor er der behov for fokus på fleksible løsninger, så fraktionskrav overholdes og det bliver muligt at sortere i flere fraktioner. ​ 

  • Samarbejdet med CityContainer har resulteret i en fast datastrøm, som dog stadig skal håndteres manuelt. Grundet de få fraktioner til sortering på pladsen, har det ikke været muligt at få data på alle de lovmæssige fraktioner og affald fra projektet. ​ 
  • Der er blevet implementeret og afprøvet en række tiltag ift. pap, træ, plastik. Indkøb af en pappresser har vist sig at være en rentabel løsning, hvorimod Gentræ-løsningen fra Stark viste sig at være besværlig og begrænset ift. mængderne af træ på pladsen. ​ 
  • Projektet lykkedes med at få indført overvågning af affaldsområdet. Her er næste skridt at udarbejde automatisk notifikation, når der er behov for tømning​. 
  • Projektet har givet et dataoverblik, som kan anvendes til brug for indledende integration til distributører​. 
  • Projektet har været med til at skubbe til bygherrens første spæde skridt til en markant strategiændring ifm. genbrug & returvarer. 

Barrierer

Med projektet er der indhentet konkrete erfaringer fra de udfordringer, som en lang række byggeprojekter møder ift. begrænsninger af plads. Derfor er der behov for fokus på fleksible løsninger, så fraktionskrav overholdes og det bliver muligt at sortere i flere fraktioner. ​ 

Fysisk plads

I projektet på Bredgade har der grundet pladsmangel kun været plads til 4 containere. Dette har medført containere med blandet bygningsaffald, som først bliver sorteret på modtageanlægget. Manglende plads og følgevirkningerne er et gennemgående problem i særligt de store byer, hvorfor løsninger er efterspurgt på tværs af branchen.  ​ 

Affaldshåndtering

Når der ikke er mulighed for at sortere på pladsen, bliver blandet bygningsaffald sorteret hos affaldsbehandleren, hvor det ikke er muligt at få særskilte data for affald. Data på de forskellige fraktioner vil gøre det muligt at blive klogere på spild af enkelt-materialer.  

Affaldsfraktioner

Løsningen er ofte en ekstra container, som der ikke er plads til på byggepladsen. Der er behov for innovative løsninger, som er pladsbesparende og lette at anvende på byggepladserne. Dette har relevans for mange byggepladser og de producenter, som hjemtager produkter til genanvendelse. 

Økonomien

Antallet af affaldsfraktioner og det ekstra arbejde forbundet med sortering samt omkostningerne ved tømning og affaldshåndtering sætter en begrænsning på de løsninger, som er rentable for bygherren i sidste ende.​ 

Next step

Der er blevet dannet et fundament for at køre videre, dog skal der indhentes data fra flere projekter. Projektet har afdækket en række datakilder for materialeflow ind og ud af byggepladsen. Herudover er der blevet tilrettelagt en struktur for datafangst og der er påbegyndt en indhentning af data på materialeleverancer og affald. ​Det har givet et fundament, som ConTech Lab kan arbejde videre på for den resterende del af projektet, som herved vil gøre det muligt at identificere en first benchmark - men der skal flere projekter igennem, førend vi har data nok, som branchen kan bruge. Dertil er der behov for at arbejde videre med løsninger til at overkomme nogle af barriererne ift. affaldssortering med henblik på at kunne indhente data på de enkelte fraktioner.​ 

Et oplagt next step vil være et nyt pionerprojekt, som vil have fokus på at fortsætte konsolideringen af strukturen og datafangsten, så denne tilgang kan rulles ud på flere byggepladser.​ På denne måde vil det være muligt at kunne indhente erfaringer og data, som vil komme branchen til gode, herunder danne grundlag for en ændret praksis med reduceret spild på byggepladsen som målsætning.  

Vil du læse mere om dette pionerprojekt, så download white paper her.