Ledig stilling som Chef for ConTech Lab

Chef for ConTech Lab

Som Chef for ConTech Lab får du ansvaret for at drive og udvikle byggebranchens fælles udviklingsplatform for digitalisering og teknologi. Du skal i tæt dialog med branchens frontløbere på tværs af værdikæden omsætte deres idéer og behov til konkrete projekter og indsatser, der skaber reel værdi.

Er du skarp til at bygge netværk og drive udviklingsprojekter? Brænder du for digitalisering, teknologi og innovation i byggeriet? Og kan du omsætte idéer til konkrete resultater, der skaber værdi for hele branchen?
Så er det måske dig, vi leder efter som ny chef for ConTech Lab.

People

En af de sjoveste og mest innovative stillinger i byggebranchen kan blive din.

Som Chef for ConTech Lab får du ansvaret for at drive og udvikle byggebranchens fælles udviklingsplatform for digitalisering og teknologi. Du skal i tæt dialog med branchens frontløbere på tværs af værdikæden omsætte deres idéer og behov til konkrete projekter og indsatser, der skaber reel værdi.

Du skal som chef for ConTech Lab binde byggevirksomheder, vidensinstitutioner og tech-miljøer sammen. Du deltager aktivt i ConTech Labs pionerprojekter som projektleder, og skal sikre, at de drives succesfuldt, med de rette kompetencer og virksomheder ombord.

Du får ansvar for både udviklingsretning, resultater og budget. Du arbejder tæt sammen med ledelser, kolleger, fageksperter og eksterne samarbejdspartnere på tværs af hele værdikæden. Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med ConTech Labs netværksdirektør om at fastlægge retning, prioritere indsatser og sikre, at budgettet bruges, så det skaber størst mulig effekt. Du har en central rolle i at sikre udbredelse og forankring af ConTech Labs resultater bredt i branchen.

Du refererer til Molios Direktør for Digitale Værktøjer, Ole Berard.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

• Sikre, at ConTech Labs projekter og aktiviteter adresserer branchens vigtigste behov, udfordringer og muligheder
• Udvikle og drive strategien for ConTech Lab i samarbejde med ConTech Labs netværksdirektør, ledelse, fonde og ConTech Alliances
• Have det overordnede ansvar for planlægning, gennemførsel og levering af pionerprojekter og øvrige initiativer i tæt samspil med ConTech Labs projektledere
• Selv bidrage aktivt og tage styringen i udvalgte projekter 
• Sikre implementering og udbredelse af resultater i branchen af både igangværende og nye pilotprojekter
• Sikre en tæt og god dialog med virksomheder og beslutningstagere - og omsætte indsigt til nye initiativer 
• Repræsentere ConTech Lab udadtil med energi og troværdighed - på konferencer, i medier og i branchens netværk 
• Udvikle finansieringsmodeller og sikre finansiering for ConTech Labs projekter og initiativer, sammen med ConTech's netværksdirektør 

Om dig:

• Du har et højt energiniveau og kan holde mange bolde i luften. Du er god at samarbejde med. 
• Du har solid brancheforståelse og kender til rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører og bygherrer - samt har indsigt i udbuds- og entrepriseformer
• Du er praktisk og løsningsorienteret - og formår at omsætte komplekse problemstilliger og behov til klare initiativer og projekter 
• Du har indsigt i branchens digitale teknologier og software - fx BIM-værktøjer, kvalitetssikring, planlægning, kalkulationer m.fl. - og du er nysgerrig på nye løsninger inden for bl.a. AI, AR/VR, IoT, dataanalyse og automatisering
• Du brænder for innovation og har erfaring med at omsætte nye idéer til konkrete resultater med værdi for branchen. 
• Du er stærk til at drive og udvikle netværk på tværs af virksomheder, organisationer og fagligheder - og kan skabe partnerskaber, der løfter både projekter og branchens fælles viden
• Du er en tydelig og engagerende kommunikator, der kan samle og facilitere prioriteringer på tværs af mange forskellige interessenter
• Du har indsigt i bæredygtighed i byggeriet - fx klimaaftryk, ressourceforbrug og kommende reguleringer - og kan koble dette til digitale løsninger og innovationer
• Du er en stærk leder, der ser og bruger folks styrker, skaber fremdrift og sikrer, at teamet holder retningen
• Du har kandidatgrad - og har arbejdet med eller i krydsfeltet mellem innovation og byggeri og kan lide at kommunikerer om det du arbejder med. 

Vi tilbyder:

• En nøgleposition med fokus på digitalisering og teknologi til gavn for hele byggebranchen
• Et dedikeret team i et uformelt og læringsorienteret miljø
• Stor indflydelse på retning, prioriteter og egne opgaver 
• Fleksible rammer - med kontor i Herlev, adgang til Bloxhub og mulighed for hjemmearbejde
• Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og en god frokostordning

Hvad er Molio?

Molio er byggeriets videnscenter. Vi skaber digital udvikling i byggebranchen gennem viden, værktøjer og netværk. Hos os får du mulighed for at gøre en forskel i en branche med stort behov for digital transformation.

Sådan søger du stillingen

Send dit CV og ansøgning til job@molio.dk mærket "Chef for ConTech Lab"

Mere om Molio – Byggeriets Videnscenter

Læs mere om vores vision, værdier og strategi "Sammen om bæredygtig udvikling."