Ledelseskursus I Grøn Omstilling
Uddannelser

Grøn omstilling af virksomheder

Få ESG ind i virksomheden og overblik over cirkulær økonomi i et virksomhedsperspektiv. På uddannelsen får du viden om, hvordan en virksomhed kan omlægge sin forretningsmodel så den lever op til EU Taksonomiforordningens dokumentationskrav. Samtidig anvises der for den enkelte virksomhed en vej til det nye grønne marked, som rummer store potentialer for de danske virksomheder der omstiller i rette tid. Målet er at give virksomheder viden, værktøjer og en god start på den grønne omstilling.

Kurset varer ialt 4 dage.

Tema
Bæredygtighed
15.500,-
19.375,- inkl. moms

Kontakt Molio på 70 12 06 00 for at høre mere om dette kursus.

23W44 Gitte Haar

Hvad får man ud at tage en uddannelse i grøn omstilling af virksomheder?

"Der sker store forandringer i værdikæden. Virksomhederne er de centrale tandhjul i omstillingen til en grøn og cirkulær økonomi, som drives af EU’s Grønne Pagt. Hvis en virksomhed skal være på markedet om 5 år, er dens ledelse nødt til at gå i gang med omstillingen nu. Med denne uddannelse får du en dyb indsigt i, hvad der stilles af grønne krav til virksomheder. Efter uddannelsen stiller mange spørgsmålet: ”hvorfor er der ingen der fortæller os, at den grønne omstilling er så omfattende, især ift. cirkulær økonomi?”

Gitte Haar, uddannelsesleder

Ikon Brugergrupper

Stærkt ledernetværk

Ikon Kurser

Anerkendte undervisere

Ikon Baerdygtighed (1)

Cirkulær markedsforståelse

Ikon Ledelse

Effektive ledelsesværktøjer

Ikon Anlaeg (1)

Virkelige showcases

Grøn omstilling skal ind i virksomhedens DNA

Bæredygtighed er ikke længere noget man kan gøre med venstre hånd. Virksomhederne skal tilpasse eller ændre produkter, ydelser og forretningsmodeller for at kunne modsvare dokumentationskrav. Virksomhedslederne er nødt til at have et indgående kendskab til den nye lovgivning, rammerne for rapportering indenfor ESG, og de nye markedsvilkår, som i høj grad bestemmes af lovgivning og nye ECO-design kriterier.

Virksomhedernes ansvar udvides i disse år til at dække hele forsyningskæden, og den afhængighed virksomhederne har af forsyninger fra andre regioner, er udfordret af global ressourcemangel. Cirkulær økonomi bliver dermed den største forandring, som virksomhederne kommer til at opleve siden starten af industrialiseringen, også større end digitalisering.

21A8827
UDTALELSE FRA KURSIST

Jeanette Sand Welinder, Head of Marketing hos Baden-Jensen

”Vi har taget rigtig mange gode inputs og værktøjer med hjem, og i den grad en hel del refleksion. Som deltager på uddannelsen ser jeg en overflyvning over hele klimasituationen – World Wide, som stille og roligt tager én med ned i en dybere forståelse for, hvordan virksomheden kan gribe denne situation an i form af den grønne omstilling. Det gælder simpelthen om at se muligheder frem for begrænsninger.  Intens og spændende uddannelse, som varmt kan anbefales til andre virksomheder – egen produktion eller ej"

Mere information om uddannelsen

  • Beskrivelse
  • Program
  • Underviser
  • Praktisk

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Center for Cirkulær Økonomi – og deltagerlisten med dine oplysninger deles derfor med Center for Cirkulær Økonomi.

Middag og overnatning er IKKE inkluderet i kursusprisen. Dette kan tilvælges og bedes oplyst ifm. tilmelding i kommentarfeltet:

Tilkøb
Pris pr. overnatning er 560 kr. ekskl. moms. 
Pris pr. middag er 264 kr.  ekskl. moms. 

 

4-dages uddannelse med følgende indhold:

A. Introduktion til Grøn Omstilling og disruption af virksomhedernes forretningsmodeller

  • Den nye Atropocæne Tidsalder
  • Fra CSR til Bæredygtighed og Verdensmål
  • Elementerne i den grønne omstilling
  • Fup og fakta i klimadebatten og kort introduktion til klimakoblingen
  • Disruption rammer virksomhederne. Hvor kommer disruption fra?
    Industri 4.0, nye forbrugere stiller nye krav, Purpose som mål og Profit som middel.
  • EU’s nye krav til bæredygtighed.
    EU Green Deal, Sustainable Investment Directive, EU taxonomi, mærkning af produkter, mv.

B. Cirkulær Økonomi

  • Baggrund og drivere for omstilling til Cirkulær Økonomi.
    EU-lovgivning, resurseknaphed og stigende krav om bæredygtighed, sporbarhed og transparens fra forbrugere og indkøbere.
  • Uddybning af elementerne i en cirkulær økonomi
  • Nye forretningsmodeller og virksomhedernes værdikæder
  • Cases og eksempler
  • Overordnet gennemgang af vigtige materialestrømme
  • Gennemgang af metode for omstilling af en virksomhed og erfaring fra tidligere
  • Workshop med omstilling af egen virksomhed/case.

 

C. Klimakobling

  • Fakta og data om klimaforandring og drivhusgasser
  • Klimakoblingen mellem Klimaforandringer og Cirkulære Økonomi, Energiforsyning, Transport samt Land&Skovbrug
  • Gennemgang af UN GHG Protocol og de 3 scopes for virksomhedernes påvirkninger
  • Grøn omstilling. Lovgivning og nye tendenser
  • Introduktion til opgørelse af virksomhedens klimapåvirkning og fastlæggelse af virksomhedens arbejde med Carbon Footprint
  • Cases og eksempler

 

D. Verdensmålene som virksomhedernes vigtigste plan og hvordan organiserer virksomheden sig i en grøn økonomi

  • Diskussion om de globale værdikæder og de udfordringer det skaber i lyset af verdensmålene.
  • Diskussion om virksomhedernes rolle i samfundet
  • Gennemgang af Purpose Gab
  • Verdensmålene som roadmap for virksomhedernes bæredygtighedsarbejde
  • Virksomhedernes organisering i en grøn økonomi.
    Den cirkulær organisationsmodel gennemgås, og den forandringsledelse, der ligger i at skabe den dertil hørende omstilling i virksomhederne over til en resurseøkonomi. Michael Porters value chain tilpasset cirkulær økonomi.
  • Kompetencerne i virksomheden skal ændres på alle niveauer, det gælder både ledelsen, bestyrelsen og medarbejderne.
    Der gennemgås et kompetenceportræt for hvordan de fremtidige kompetencer ser ud i en virksomhed med et strategisk fokus på grøn omstilling og bæredygtighed.
  • Nye ikke-finansielle data og udfordringerne med at opgøre virksomhedernes bæredygtighedsarbejde.
    Et dyk med i EU-taksonomien og de nye mærkningsordninger som EU-PEF (Produkt Environmental Footprint) gør at virksomhederne skal indsamle, håndtere og rapportere på nye måde.

E. Kom i gang med den grønne omstilling i virksomheden

  • Gennemgang af metoder.
    Væsentlighedsanalyse, roadmap, implementeringsplan og muligheder for rapporteringsværktøjer (overordnet), diskussion om intern og ekstern bæredygtighedskommunikation og kompetenceudvikling for at lykkedes med den grønne omstilling og opnå en forankring hos medarbejderne og kunderne.

Ovenstående emner gennemgås over 4 dage og deltagerne får anledning til at arbejde med deres egen case. Det er en fordel hvis der deltager flere fra virksomhedens ledelse, så virksomheden kommer hjem med en konkret plan for hvordan de kommer videre og konkrete initiativer. På første kursusdag bliver der introduceret opgaver, som der arbejdes med resten af kurset.  Sidst på dagen vil der være workshop / debat hvor deltagerne også arbejder med deres egen case og få sparring. Uddannelsen vil indeholde værktøjer til virksomheder, som de kan bruge i deres arbejde med bæredygtighed, verdensmål og cirkulær økonomi.

Mellem de to uddannelsesforløb vil der være online webinarer og opfølgning med virksomhederne.

Uddannelsen baserer sig på bogserien: Grøn omstilling for virksomheder (2021). Materialet består af bøgerne samt oplæg fra underviserne.

Denne ledelsesuddannelse giver et overblik over alle emnerne indenfor bæredygtighed, ESG og verdensmålene (SDG), samt et indgående kendskab til den cirkulære økonomi i et virksomhedsperspektiv.

Uddannelsen indeholder desuden værktøjer til virksomheder, som deltagerne kan bruge i det strategiske og konkrete arbejde med bæredygtighed, verdensmål og cirkulær økonomi.

  • Kursisterne får et indgående kendskab til lovgivning og de nye markedsvilkår i en grøn og cirkulær økonomi med udgangspunkt i en værdikædetankegang
  • Kursisterne arbejder gennem hele forløbet med udarbejdelse af strategi for egen virksomhed
  • Kursisterne kommer hjem til virksomheden med en konkret plan og konkrete initiativer til at understøtte virksomhedens omstillingsprocesser.
  • Kursisterne får netværk med andre virksomheder, som skal i gang med bæredygtighedsrejsen.
  • Kursisterne får præsenteret virksomhedscases fra virksomheder der er i fuld gang med den grønne omstilling, i undervisning og på webinarer.

Bestyrelsesmedlemmer, virksomhedsledere, forretningsudviklere og driftsledelse.

Bæredygtighed og grøn omstilling er blevet en strategisk dagsorden for virksomhederne. Den første og største barriere for at komme i gang er dog ofte manglende viden om omfanget af omstillingen til en grøn og cirkulær økonomi. Den grønne omstilling betyder nemlig nye markedsvilkår i EU, og dermed at virksomheder skal ændre deres produkter, ydelser og forretningsmodeller. De ændringer kræver at virksomhedslederne har et indgående kendskab til den nye lovgivning, rammerne for rapportering indenfor ESG og helt nye markedsvilkår, hvor bæredygtighed er det vigtigste konkurrenceparameter.

DAG 1:

  • Introduktion til grøn omstilling
  • Klimakoblingen
    • Forstå klimapåvirkningerne
    • Fakta og fup om klima
    • Klima og den nye business case
  • Verdensmålene og de globale værdikæder
  • Grøn omstilling i byggeriet. Lovgivning og nye tendenser
  • Gennemgang af de metoder som bliver anvendt på kurset.
  • Case med virksomhedernes værdikæder
  • Workshop med at kortlægge virksomhedens egen værdikæde

DAG 2:

  • Cirkulær økonomi og de nye markedsvilkår
  • Få en dybere forståelse af den cirkulær økonomi og hvad det betyder for virksomhederne
  • Cases med cirkulær forretningsmodeller i andre virksomheder i byggeriet
  • Gennemgang af metode til at omstille til en cirkulær forretningsmodel
  • Workshop hvor der arbejdes med virksomhedens egen forretningsmodel og potentialerne til at omstille til cirkulær økonomi.

DAG 3:

  • Nye bæredygtighedsdata og rapportering under EU-taksonomien
  • Anti-greenwashing og kommunikation
  • Kompetencerne i en grøn økonomi
  • Byggeriet et spadestik dybere
  • Opfølgning på virksomhedens arbejde med værdikæden, bæredygtighed, CØ og ESG.

DAG 4:

  • Oplæg fra en verdensleder (video)
  • Opsummering fra de foregående dages læring for at sikre at lederne går hjem med et overblik over emnerne og værktøjer de kan bruge fremover
  • Det bæredygtige lederskab - Verdensmålene, purpose gabet og hvordan leder man i en grøn og ansvarlig økonomi
  • Oplæg og debat om ledelsens udvidede ansvar og de nye ledelsesværdier i en grøn og cirkulær økonomi og hvordan møder vi fremtidens generationer på arbejdsmarkedet
  • Fremlæggelse af virksomhederne egen plan for omstilling (10 minutter per virksomhed) med feedback fra deltagere og kursusledelsen
  • Afrunding, evaluering.
Gitte Haar
Direktør , Center for Cirkulær Økonomi

Gitte Haar

 

Den 27.-28. maj 2024 samt 24.-25. juni 2024 i HUSET Middelfart.

Middag og overnatning er IKKE inkluderet i prisen. Dette kan tilvælges og bedes oplyst ifm. tilmelding i kommentarfeltet:

Tilkøb
Pris pr. overnatning er 560 kr. ekskl. moms. 
Pris pr. middag er 264 kr.  ekskl. moms. 

 

Kursusmateriale
Uddannelsen baserer sig på bogserien: Grøn omstilling for virksomheder (2021) og kursusmaterialet vil være bøgerne og oplæg fra underviser.

Ophold
Uddannelsen afholdes i HUSET Middelfart. Middag og overnatning er IKKE inkluderet i prisen. Dette kan tilvælges og bedes oplyst ifm. tilmelding i kommentarfeltet.

Pris pr. overnatning er 560 kr. ekskl. moms. 
Pris pr. middag er 264 kr.  ekskl. moms. 

 

Relaterede uddannelser og konferencer