Klimaforandringer påvirker børn og unges sociale bæredygtighed

Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning.

Indlæg af Anna-Mette Monnelly, Senior Sustainability Specialist, Søren Jensen A/S.

Det er ikke læsning for hverken børn eller sarte sjæle, men giver et godt billede af både direkte og indirekte påvirkninger, herunder den mentale sundhed associeret med pludselige klimaforandringer.

Rapporten er udarbejdet med henblik på afbødning af effekterne af klimaforandringer allerede nu, og henvender sig både til forældre, beslutningstagere og til den del af byggebranchen, der arbejder med bolig- og skolebyggeri. Formålet er at synliggøre tiltag, som man kan forberede sig på og handle efter i dag.

Rapportens italesætter en række tankevækkende forhold. Baseret på en stor mængde indsamlet data, fremhæves særligt 5 områder:

1. Overophedning og ekstrem varme: udgør en risiko for indlæring og fremtidig indkomst
2. Luftkvalitet (Røgpartikler fra naturbrande mv): kan føre til astma og andre åndedrætssygdomme
3. Sæsoner forlænges: forårsager mere pollenallergi
4. Oversvømmelser: fører til ødelæggelse af hjem og samfund, traumer, skimmelsvamp, vandbårne sygdomme og mental sundhed mv.
5. Flere infektionssygdomme – særligt fra invaderende skadedyr (fx West Nile virus) og borrelia m.fl

De fem analyser af de mest dominerende påvirkninger, er i min optik en glimrende øjenåbner. Derudover anbefales bl.a. særlige tiltag afhængig af hvilken stat man befinder sig i. Særligt ændringer i luftkvalitet, som følge af mere partikelforurening, mere pollen pga. af længere sæsoner og overophedningens negative påvirkning på indlæring, er vigtigt at forstå – men allervigtigst at afhjælpe.

Rapportens svaghed er dog bl.a. at den i mindre grad har fokus på samfundets omstilling. Det ligger nemlig ikke til amerikanerne at tro på den store revolutions komme. Der fremhæves også løsninger som fx mere aircondition (AC). Desværre er det ikke en reel løsning, da det vil forværre problemet. Jo mere temperaturerne stiger jo mindre effektiv er AC, og vil derimod afføde et større strømforbrug. Heldigvis viser flere studier, at passive løsninger er en bedre strategi at vælge, og dem bør byggebranchen naturligvis vælge fremadrettet i det omfang det er effektivt.

Den kommende generation er taberne

De afledte effekter på børn og unges indlæring har også en række samfundsmæssige omkostninger:

” Temperature increases of 2°C and 4°C of global warming are associated with, on average, 4% and 7% reductions in academic achievement per child, respectively, relative to average learning gains experienced each school year. Across each cohort of graduating students, the total lost future incomeattributable to these learning losses may reach $6.9 billion ($1.9 to $12.7 billion) at 2°C and $13.4 billion ($8.9 to $18.3 billion) at 4°C ”

Læs  den fulde rapport

Den sociale slagside fremhæves mange steder i rapporten, og tegner et billede af en endnu mere skæv fremtid. Nemlig for børn i lavindkomst områder, hvor der ikke er råd til aircondition, og derved nedsætter muligheder for indlæring i skolerne. En anden af mange sideeffekter er også, at muligheden for udendørsleg reduceres markant, og dermed bliver en del af de aktiviteter som er vigtige for både helbred og dannelsen af sociale fællesskaber - som fx fodbold - reduceret.

Men det er intet imod hvad der venter op mod 437.000 børn, hvis verdenshavene stiger 50 cm. Tabet af deres hjem og det kaos der følger en så tragisk oplevelse, kan give varige traumer, udsætte dem for fugtige boliger og deraf skimmelsvamp, samt hindre deres udvikling på mange andre måder. Da lavindkomst familier historisk set er bosat i lavtliggende områder, vil klimakrisens helt store tabere være børn fra områder med presset økonomi. Den social uretfærdighed som de børn og deres familier er udsat for i en række andre forhold i livet, fortsætter altså også når det kommer til klimaforandringer.

Anne Whinston Spirn, landskabsarkitekt og professor på MIT, gjorde for flere årtier siden en lignende observation under hendes feltarbejde i Philadelphia, nemlig at de mest udsatte boligområder oftest findes i de lavest liggende områder.

Jeg gentog øvelsen for at se om det samme gjorde sig gældende i DK. Ud af de 17 boliger områder der i 2022 var på regeringens ghettoliste ligger 3 af dem i områder, som ligger 6 m.o.h. eller lavere, og vil dermed potentielt få en ekstra dimension tilføjet til det at være udsat.

Ud fra en overordnet vurdering ligger ghettoområder i Danmark generelt ikke markant lavere i terrænet end boligområder med højere gennemsnitsmæssige indkomster i samme kommune. Så sammenhængen mellem topografi og økonomisk formåen i forhold til byudvikling har ikke fulgt samme mønster, som det har i flere af de amerikanske storbyer. Men måske mere grundige undersøgelser end de jeg har lavet, vil vise et andet billede. 

Desværre betyder det på ingen måde, at børn og unge i Danmark må forventes at gå ind i en fremtid upåvirket af klimaforandringerne, både sundheds- og uddannelsesmæssigt. Og at der ikke vil være en social slagside til det. Fx kan adgang til astmamedicin blive så efterspurgt, at kun de rigeste vil kunne have råd til det, eller at investeringer i skyggeskabende eller kølende foranstaltninger og materialerne til dem bliver en økonomisk udfordring.

Dette forhold må være én af de helt store overliggere når man taler social bæredygtighed og klimaforandringer. Klimatilpasning som begreb bør derfor udvides til også at omfatte sundhed allerede nu. Det er nemlig paradoksalt, at ikke nok med, at de fremtidige generationers muligheder for at skabe sig et liv som de tidligere har haft, er reduceret – men at de også skal håndtere det i en markant dårligere sundhedstilstand.

Jeg har ikke set en lignende undersøgelse af hvad der venter børn i Danmark, og efterlyser derfor at det arbejde prioriteres. Det vil være afgørende at vide, hvor der målrettet skal sættes ind i forhold til afbødning, og få det arbejde opstartet hurtigst muligt. Det er utvivlsomt, at alle borgere – uanset alder og økonomisk formåen – vil blive berørt af klimaforandringerne i meget høj grad. Er man ikke er interesseret i hverken yngelpleje eller klimaforandringer, kan man alternativt spørge sig selv, om hvem der skal passe én når man sidder med både klistrede lår og ble i rullestolen på plejehjemmet i 2030? 2040? 2050? Det bliver varmt og det lugter, og AI er ikke en løsning.

Læs den fulde rapport

Kort sammendrag af rapporten

Illustration fra EPA’s rapport: