Her finder du viden om de juridiske aspekter af det bæredygtige byggeri. Hvordan bliver omstillingen reguleret og hvordan bliver de politiske ønsker og visioner om bæredygtighed omsat til lovkrav, vi som branche skal efterleve i praksis?
National strategi for bæredygtigt byggeri (april 2021) sætter vigtige pejlemærker for udviklingen af bæredygtigt byggeri.
Ét af de helt centrale temaer er dokumentation. For at kunne dokumentere graden af bæredygtighed i et byggeri, er man nødt til at gå nuanceret til værks, og kigge specifikt på de enkelte bestanddeles påvirkning, og den samlede påvirkning, når de et sat sammen til et byggeri.
Et andet centralt juridisk område er regelsættet om udbud og aftalegrundlag.
Brundtlandrapporten er udarbejdet under FN i 1987. Den definerer overordnet og generelt bæredygtighed som en balance mellem social bæredygtighed, økonomi og miljø. Bæredygtigt byggeri defineres efter samme parametre. Indtil Folketingets aftale om National strategi for bæredygtigt byggeri har det været op til den enkelte bygherre enten selv at lave en vægtning mellem de 3 områder, eller vælge et certificeringssystem, som tager højde for en vægtning.
Den frivillige bæredygtighedsklasse og National strategi for bæredygtigt byggeri leder nu til ændringer i Bygningsreglementet. Her bliver de 9 parametre fra FBK forventeligt trinvis indarbejdet i årene 2023-2030. Lovgivningen vil hermed sætte minimumsgrænser for en række målbare parametre, der alle skal sikre såvel social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i dansk byggeri.
I EU arbejdes der parallelt med et fælleseuropæisk system for rapportering af bæredygtigt byggeri (Level(s)), der inkluderer nogle af de væsentligste parametre for ressourceforbrug, totaløkonomi, indeklima, sunde materialer, klimasikring mv.
Formålet med Level(s) er at hjælpe aktører i byggeriet med at optimere løsninger, som nedbringer ressourceforbrug og miljøbelastninger samt fremtidssikrer byggeriets værdiskabelse ved at skabe et fælleseuropæisk sprog og ramme for performance, der supplerer eksisterende regulering af byggeriet.
Den danske strategi for bæredygtigt byggeri og de deraf kommende reguleringer i Bygningsreglementet er samstemt med de kommende europæiske standarder.
Byggebranchens umiddelbare udfordring er det høje CO2-aftryk. Cirka 40% af den menneskeskabte CO2-udledning stammer fra byggeri. Derfor er det ikke overraskende netop CO2-aftrykket der i første omgang reguleres i dansk lovgivning. I bygningsreglementet indføjes for første gang nogensinde krav til bygningers maksimale miljøbelastning 1. januar 2023, hvor det bliver lovpligtigt at lave livscyklusberegninger (LCA) for al nybyggeri. Dermed bliver LCA det første egentlige bæredygtighedskrav, som bliver indført i Bygningsreglementet.
