Certificeret Bygherrerådgiver 1600X900
Uddannelser

Certificeret bygherrerådgiver med bæredygtighedskompetencer

Lær at omsætte bæredygtige ambitioner til konkrete krav og beslutninger gennem hele byggeriets faser – fra strategi til aflevering. Du får værktøjer til at sikre, at bæredygtighed ikke blot bliver en hensigt, men en integreret og værdiskabende del af dine projekter.

Kurset varer ialt 4 dage.

Tema
Bæredygtigt byggeri
31.000,-
38.750,- inkl. moms
Ikon General Kurser

Certifikat

Ikon General Alle Boger

Erfaringsbaseret viden

Ikon General Bygningsfysik

Praksisnære eksempler

Ikon General Workshops

Casearbejde

Ikon General Aktuelle Projekter

Personlig udvikling

To Personer Kigger Og Tegner På En Byggetegning

Hvad kan du som bygherrerådgiver med bæredygtighedskompetencer?

  • Du kan omsætte bygherrens ambitioner for bæredygtighed til klare mål, krav og beslutninger i byggeprojektet
  • Du kan stille skarpe krav til rådgivere og entreprenører – og sikre, at de bliver fulgt op gennem hele projektet
  • Du kan integrere bæredygtighed i beslutninger om økonomi, kvalitet, tid, risiko og organisering
  • Du kan prioritere de bæredygtighedstiltag, der giver størst værdi for projektet og bygherren
  • Du kan skabe en effektiv proces for samarbejde, koordinering og beslutninger mellem bygherre, rådgivere og entreprenører
  • Du får en stærk værktøjskasse til at agere professionelt som bygherrerådgiver med bæredygtighedskompetencer

Mere information om uddannelsen

  • Beskrivelse
  • Program
  • Undervisere
  • Praktisk

Bliv klædt på til at navigere i krydsfeltet mellem bygherrerådgivning og bæredygtighed.

Uddannelsen følger byggeriets faser kronologisk fra de tidlige strategiske overvejelser til aflevering og drift. Undervejs arbejder du med:

  • Formulering af bæredygtighedsmål og omsætning til krav i udbud og kontrakter
  • Granskning af projektmateriale med fokus på fastholdelse af bæredygtighedsambitioner
  • Centrale lovkrav og rammevilkår, herunder bygningsreglementet, EU-taksonomi, CSRD og EPBD
  • Bæredygtighedscertificeringer som DGNB og Svanemærket
  • Sammenhæng mellem bæredygtighed, økonomi og værdiskabelse – herunder grøn finansiering
  • Risici, barrierer og organisering i bæredygtige byggeprojekter
  • Samarbejde og inddragelse af rådgivere og entreprenører, herunder tidlig entreprenørinddragelse
  • Dokumentation, opfølgning og governance i hele projektets livscyklus

Undervisningen veksler mellem oplæg, cases, workshops og gruppearbejde. Du arbejder løbende med en egen case, som kobler kursets indhold direkte til din praksis.

Efter uddannelsen kan du:

  • Sætte visioner for dit byggeri med afsæt i en bæredygtig dagsorden
  • Analysere og prioritere bæredygtighedsmål i byggeprojekter
  • Omsætte strategiske bæredygtighedsambitioner til konkrete krav, prioriteringer og beslutninger i byggeprojekter
  • Sikre sammenhæng mellem bæredygtighed, økonomi og projektets samlede værdi
  • Navigere i gældende og kommende lovkrav samt forstå deres betydning for både nybyggeri og eksisterende bygninger
  • Vurdere og anvende relevante certificeringer og bæredygtighedsdata
  • Kvalitetssikre bæredygtighedstiltag gennem indsigt i de værktøjer og metoder, der anvendes af rådgivere i praksis
  • Inddrage organisation, rådgivere og entreprenører effektivt for at styrke projektets bæredygtige resultat

Du får desuden en praktisk værktøjskasse med metoder, huskeregler og konkrete do’s and don’ts, som kan anvendes direkte i dine projekter.

Uddannelsen er relevant for:

  • Projektledere, bygherrerådgivere og øvrige rådgivere med bygherrenære roller inden for strategi, projektledelse og bæredygtighed (private, offentlige og almene)
  • Investorer, developere og porteføljeforvaltere
  • Beslutningstagere hos større lejere, ejendomsejere og byggeorganisationer

Uddannelsen består af 2 x 2 dages intensive kursus internater. Der afholdes en test sidst på eftermiddagen alle 4 dage. 

Undervisningen veksler mellem oplæg, cases, workshops og gruppearbejde. Du arbejder løbende med en egen case, som kobler uddannelsens indhold direkte til din praksis.

 

Ud over tilstedeværelse på de 2 x 2-dages kursus internater vil der være læse- og forberedelsestid samt case-arbejde svarende til ca. 20 timer.

Bæredygtighed er i stigende grad en central del af bygherres beslutningsgrundlag – drevet af både lovgivning, markedskrav og finansielle hensyn. Nye EU-reguleringer og skærpede dokumentationskrav stiller større krav til, hvordan bæredygtighed integreres og styres i byggeprojekter.

Som bygherrerådgiver spiller du en nøglerolle i at omsætte strategiske ambitioner til konkrete løsninger og sikre, at de fastholdes gennem hele processen. Dette kursus er udviklet for at styrke netop den rolle og give dig de nødvendige kompetencer til at arbejde professionelt, struktureret og værdiskabende med bæredygtighed i byggeriet.

 

Malte Kvist Brøgger Kjer
Kompetencechef og DGNB-auditor , Artelia

Malte Kvist Brøgger Kjer

Anne-Kirstine Westh
Civilingeniør og DGNB-auditor , Artelia

Anne-Kirstine Westh

Amdi Schjødt Worm
Chefrådgiver, EU taksonomi og LCA , Artelia

Amdi Schjødt Worm

Anne Marie Due Schmidt

 

Hvis du er medlem af Konstruktørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører eller Forbundet Arkitekter og Designere, så får du 10% i rabat. Du skal blot nævne det ifm. tilmeldingen.
Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.

Forår 2027 - Middelfart
12.-13.  januar 2027 (Modul 1)
2.-3. februar 2027 (Modul 2)

Modulerne er inkl. middag og overnatning i enkeltværelse.

På uddannelsen udleveres undervisningsmaterialet digitalt.

Læs om vores digitale kursusmaterialer 

Ophold
Uddannelsen er inkl. overnatning i enkeltværelse på begge moduler samt 2-retters middag. 

Du skal medbringe pc på uddannelsen. 

Efter bestået eksamen udstedes et certifikat til deltageren.

Et Molio Certifikat er et bevis på, at kursisten, som et led af et kursus eller en uddannelse hos Molio Kurser, har bestået en prøve eller eksamen, som verificerer et væsentligt kompetenceløft indenfor et afgrænset fagspecifikt område, og samtidig er i stand til at anvende de nyerhvervede kompetencer i praksis.

Læs evt. mere her: https://molio.dk/kurser/uddannelser/diplomer-og-certificeringer

 

Den Statslige Kompetencefond

Vær opmærksom på Den Statslige Kompetencefond, hvor statsansatte kan søge støtte til deltagelse i kursusaktiviteter.

Mød uddannelseslederne

Malte Kvist Brøgger Kjer 1920X1080
Kompetencechef og DGNB-auditor

Malte Kvist Brøgger Kjer

Malte Kvist Brøgger Kjer er kompetencechef hos Artelia med speciale i bæredygtighed i byggeriet. Han er certificeret DGNB Auditor og har fokus på at skabe løsninger, der både er mere klimavenlige, realistiske og værdiskabende for bygherre og brugere. Gennem sit arbejde har han også opbygget stor erfaring med EU-taksonomien og dens betydning for bygge- og ejendomsprojekter, herunder en dybdegående viden om kemisk indhold i byggevarer. Malte underviser desuden i bæredygtighed i praksis for byggebranchen og har særlig interesse for samarbejdet mellem teknik, strategi og beslutningsprocesser i bæredygtigt byggeri.

Anne Kirstine Westh 1920X1080
Civilingeniør og DGNB-auditor

Anne-Kirstine Westh

Anne-Kirstine Westh er specialist indenfor bæredygtigt byggeri og arbejder med at integrere bæredygtighed i byggeprojekter gennem strategisk rådgivning, teknisk indsigt og en struktureret tilgang til projektudvikling. Anne-Kirstine har stor erfaring med bygherrerådgivning inden for bæredygtighed, herunder udvikling af bæredygtighedsstrategier, facilitering af brugerprocesser og evaluering af bæredygtige løsninger i konkurrencer og projekter. Anne-Kirstine er desuden certificeret DGNB Auditor og har erfaring med DGNB-certificeringer fra både mindre projekter til store ferie-resorts.

Viden og inspiration om bæredygtighedsledelse

Top Banner Landingsside Molio Kurser

Hvad bygger du din faglighed på?

Stærke kompetencer og opdaterede faglige kvalifikationer er byggestenen i din karriere i bygge- og anlægsbranchen.

Din faglige viden gør, at du er attraktiv og relevant for byggeriets virksomheder, og at du kan bidrage til at imødekomme de stigende krav til effektivitet, digitalisering, bæredygtighed og kvalitet i byggeriet.

Molios byggefaglige kurser og uddannelser giver dig praksisnær viden til fremtidens byggeri.

Få inspiration til dine karrierevalg
Dame Computer

Kursustilskud

Vidste du, at du kan være berettiget til at få tilskud til eller rabat på dit kursus?

Der er ofte mulighed for at få støtte til komptencegivende videreuddannelse enten igennem kommunale, regionale eller statslige kompetencefonde, byggeriets foreninger og faglige organisationer eller særpuljer.

Der er også ofte mulighed for at opnå rabat, hvis du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse sammen med flere kollegaer.

Se om du kan få tilskud

Ofte stillede spørgsmål

Hvor kan jeg lære at omsætte bæredygtighedsambitioner til konkrete krav i mine byggeprojekter som bygherrerådgiver?

Molio udbyder uddannelsen "Certificeret bygherrerådgiver med bæredygtighedskompetencer", som følger byggeriets faser kronologisk fra tidlige strategiske overvejelser til aflevering og drift. Uddannelsen er bygget op som 2 x 2 dages intensive kursusinternater, hvor der afholdes en test sidst på eftermiddagen alle fire dage. Undervisningen veksler mellem oplæg, cases, workshops og gruppearbejde, og du arbejder løbende med din egen case, så indholdet kobles direkte til din praksis. Prisen er 31.000 kr. ekskl. moms.

 

Hvor sikrer Hvordan holder jeg styr på lovkrav som EU-taksonomi, CSRD og EPBD i et byggeprojekt?

Centrale lovkrav og rammevilkår – herunder bygningsreglementet, EU-taksonomi, CSRD og EPBD – er et af hovedemnerne på Molios uddannelse "Certificeret bygherrerådgiver med bæredygtighedskompetencer". Uddannelsen gør dig i stand til at navigere i både gældende og kommende lovkrav og forstå deres betydning for nybyggeri såvel som eksisterende bygninger. Du arbejder desuden med bæredygtighedscertificeringer som DGNB og Svanemærket samt med dokumentation, opfølgning og governance gennem hele projektets livscyklus. Du får en praktisk værktøjskasse med metoder, huskeregler og konkrete do's and don'ts til dine egne projekter.

 

Er en uddannelse i bæredygtig bygherrerådgivning også relevant for investorer og ejendomsejere, eller kun for rådgivere?

Molios uddannelse "Certificeret bygherrerådgiver med bæredygtighedskompetencer" retter sig bredt mod bygherrenære roller. Målgruppen omfatter projektledere, bygherrerådgivere og øvrige rådgivere inden for strategi, projektledelse og bæredygtighed i private, offentlige og almene sammenhænge, men også investorer, developere og porteføljeforvaltere samt beslutningstagere hos større lejere, ejendomsejere og byggeorganisationer. Uddannelsen behandler blandt andet sammenhængen mellem bæredygtighed, økonomi og værdiskabelse, herunder grøn finansiering, samt risici, barrierer og organisering i bæredygtige byggeprojekter.

Relaterede kurser