Bæredygtighed og byggeri
Få ny viden om den miljømæssige side af bæredygtigt byggeri og mulighed for fælles refleksion. På dette kursus får du både overblik og kommer i dybden med nogle af de områder, hvor byggebranchen især belaster klima og miljø. Og du får indsigt i forskellige strategier til at nedbringe udledninger og ressourceforbrug markant.
Kurset varer ialt 1 dage.
- Beskrivelse
- Program
- Undervisere
- Praktisk
Kurset afholdes hos Arkitektforeningen:
Dag 1: den 28. oktober 2026, kl. 9-17
Dag 2: den 4. november 2026, kl. 9-17
Dag 3: den 11. november 2026, kl. 9-17
Du kan tilmelde dig HER
Særpris for medlemmer af Akademisk Arkitektforening
Medlemsprisen er 11.000 kr. ekskl. moms.
Kurset er udviklet i samarbejde mellem Arkitektforeningen og Molio.
Som arkitekt, rådgiver og projekterende skal du kunne medvirke til at drive den grønne omstilling, og det kræver både overblik og ny viden.
Du får begge dele på dette kursus, hvor vi går i dybden med byggebranchens forbrug af ressourcer, som er et af de væsentligste områder, hvor branchen belaster klima og miljø. Vi arbejder med byggematerialerne i hele deres livscyklus – fra materialernes indlejrede energi over lagring af CO2 i biogene materialer, til genanvendelse og genbrug af materialer fra renoveringer og transformationer.
Kurset er fordelt på 3 hele dage med ca. en uge imellem.
Du bliver introduceret til en række metoder, strategier, begreber og problemstillinger og får styrket forståelsen for de krav og udfordringer, der knytter sig til at beskæftige sig med bæredygtigt byggeri.
Hver kursusdag har sit eget selvstændige tema, som er centralt i forhold til bæredygtighed og byggeri. Kursusdagene veksler mellem oplæg med teoretisk viden, præsentation af eksempelbyggerier og besøg ude af huset.
Der vil være fokus på at rammesætte den nyeste viden på området, og på metoder og strategier, der kan overføres til praksis i projekteringen.
Arkitekter, konstruktører, projektledere, fagledere og andre rådgivere.
Dag 1:
Rammesætning og indlejret CO2
Introduktion til kurset og spørgsmålet om, hvorfor vi skal beskæftige os med klima, miljø, biodiversitet, ressourcer, affald, energi mm. i byggebranchen.
Du får indblik i de forskellige strategier og processer, der kan bruges, når man beskæftiger sig med bæredygtigt byggeri.
Du får desuden styrket din forståelse for materialernes indlejrede energi og det samspil, der er mellem den udledning en bygning har, når den står færdig og den energi, der skal bruges i dens levetid. Hvilke værktøjer har vi, og hvor skal vi hen, hvis vi skal lykkes med at reducere CO2-udledningen?
• Introduktion
• Hvorfor bæredygtighed, hvordan bæredygtighed?
• Rammer og lovgivning
• Reduction Roadmap & absolut bæredygtighed
• Materialer, miljø og klima
• Byggematerialers indlejrede CO2
Dag 2:
Biogene materialer
Introduktion til biobaserede byggematerialer som en af vejene til en reduktion af den indlejrede CO2-udledning, der er i opførelsesfasen af byggerier.
Vi ser nærmere på, hvad de biobaserede materialer kan bidrage med og hvilke udfordringer, der kan være ved at benytte dem.
• Introduktion til dagen og biobaserede materialer
• Beregningsgrundlag og CO2 lagring
• Potentiale og begrænsninger
• Forhold omkring fugt, lyd, brand, indeklima
• Besøg på ‘Havnens Hænder’, det biobaserede byggemarked
Dag 3:
Genbrug, genanvendelse og design for adskillelse
Du får skærpet forståelsen for hvordan eksisterende og nybyggede bygninger kan indtænkes i den cirkulære tankegang, så materialer fra renoveringer og nedrivninger ikke ender som vejfyld.
Vi kigger både på, hvad cirkulær økonomi overhovedet er, og hvad det betyder i byggebranchen, og på de konkrete udfordringer der skal tages højde for i kortlægningen af ressourcer.
Med nye metoder følger også en ny æstetik og nye processer – og vi får viden fra og inspiration fra mennesker med erfaring fra både idéudvikling, projektering og udførselse af projekter, der skubber grænserne for, hvordan vi kan bygge, når vi forstår byggematerialer som en knap ressource.
• Introduktion til cirkulær økonomi i nybyg, renoveringer og transformationer
• Affaldshierarkiet, ressourcer og den cirkulære værdikæde
• Design for adskillelse og en ny æstetik
Genanvendelse i praksis
• Ressourcekortlægning og miljøskadelige stoffer
Blandt underviserne møder du arkitekter med særlig viden og erfaring indenfor transformation, cirkularitet og biogene byggematerialer. Desuden en række specialister fra forskellige fagområder.
Kursusleder:
Magnus Sølvhøj Kühn – bygningskonstruktør og arkitekt BA, Lendager Arkitekter
Undervisere:
Jørgen Lange – direktør, ingeniør, Ekolab
Torben Valdbjørn Rasmussen – civilingeniør, seniorforsker BUILD
Casper Østergaard – arkitekt, bæredygtighedsleder Artelia
Jørgen Søndermark – projektchef, Realdania By & Byg A/S
Magnus Henriques – CEO, Havnens Hænder
Kai Kanafani – arkitekt, lektor BUILD
Nikolaj Callisen Friis – arkitekt, JAJA architects
Anders Bach Vestergaard – brandrådgiver, Rambøll
Kasper Sørensen – produktionsdirektør, Tscherning
Særpris for medlemmer af Akademisk Arkitektforening og FORUM:
Medlemsprisen er 11.000 kr. ekskl. moms.
Du får udleveret et diplom efter endt forløb.
Den Statslige Kompetencefond
Vær opmærksom på Den Statslige Kompetencefond, hvor statsansatte kan søge støtte til deltagelse i kursusaktiviteter.
Uddannelsens opbygning
Rammesætning og indlejret CO2
Du får en grundlæggende forståelse for hvilke strategier og processer, du kan anvende til at reducere et byggeris CO2-udledning.
Biogene byggematerialer
Du får kendskab til potentialer og praktiske udfordringer ved at anvende biobaserede materialer - og hvordan de kan reducere den indlejrede CO2-udledning i et byggeri.
Genbrug, anvendelse og design for adskillelse
Du får en øget forståelse for cirkulær økonomi i byggeriet - og hvordan du kan arbejde med genbrug, ressourcekortlægning og design for adskillelse i praksis.