Beskrivelser

Basisbeskrivelser 2.0

Basisbeskrivelser 2.0 er et abonnement på det beskrivelsesgrundlag, du som udførende skal bruge, når du beregner din tilbudspris. Når du beregner din pris, skal du både vide, hvad der står i basisbeskrivelsen og i den projektspecifikke beskrivelse i udbudsmaterialet.  

Køb Basisbeskrivelser 2.0
Basisbeskrivelser

Eksisterende kunde?

Log ind her
Basisbeskrivelser Færdige Versioner

Brugervejledning Beskrivelsesviewer

Hent brugervejledning

Bliv klogere på Basisbeskrivelser 2.0

Beskrivelsesværktøjet 2.0 og Basisbeskrivelser 2.0 er to sider af samme værktøj. Det er udviklet i tæt samarbejde med bygge- og anlægsbranchen i Danmark, så arbejdet med beskrivelser kan håndteres effektivt og ensartet på tværs af branchen.

  • Du får en ny struktur, der gør arbejdet med beskrivelser mere smidigt og fleksibelt
  • Du får mere præcist og målrettet udbudsmateriale til alles fordel
  • Din tilbudsgivning bliver langt mere effektiv, og beskrivelsesmaterialet bliver nemmere at overskue
  • Du får som udførende kun de informationer, der er relevante i den specifikke byggesag

Udfyld formularen og bliv kontaktet om køb af Basisbeskrivelser 2.0

Få svar på dine spørgsmål

Fordi branchen har brug for ét fælles, tidssvarende grundlag - ikke to parallelle. Allerede i 2017 vurderede branchen, at der var behov for et nyt værktøj. Beskrivelsesværktøjet 2.0 er udarbejdet op imod det nye aftalesystem (AB18, ABR18, YBL18) og afspejler den måde, der bygges på i dag: en digitaliseret byggeproces med flere totalentrepriser og funktionsudbud, hvor tydelige grænseflader mellem fag og ansvar er afgørende. Samtidig rummer Beskrivelsesværktøjet 2.0 en lang række nye beskrivelser, der matcher byggeriets aktuelle praksis og markant reducerer mængden af irrelevant infomation til de udførende.

B1.000 udfases den 30. november 2026. Efter den dato bør du kun færdiggøre eller opstarte projekter i B1.000, hvis der er indgået rådgiveraftale senest 30. november 2026, og ansøgning om byggetilladelse indsendes senest 30. november 2027.

Har du igangværende projekter, der skal fortsætte i B1.000, skal du melde dem ind til Molio. Igangværende projekter kan afsluttes i eget tempo, men vær opmærksom på at indholdet i B1.000 ikke længere opdateres. B1.000-filer kan efter 30. november 2027 tilgås ved at kontakte Molio.

 

 

Det anbefales ikke at opstarte nye projekter i B1.000, da indholdet ikke længere opdateres og man dermed risikerer at projektere på forældet grundlag.

Igangværende projekter kan afsluttes i B1.000 og du behøver ikke konvertere sager, du allerede er i gang med. Du skal stadig have et aktivt abonnement i udfasningsperioden og indtil du færdigmelder projektet. Hvis du har abonnement til Beskrivelsesværktøjet 2.0 dækker det også igangværende B1.000 projekter. Du beholder adgang til dokumenterne via bv.molio.dk og kan downloade materiale til dokumentation.

Vil du dele materiale med andre på projektet, skal de også have et aktivt abonnement. Husk at melde dine igangværende B1.000-projekter ind til Molio senest 30. november 2026.

Hvis I endnu ikke føler jer klar til at overgå til brug af Beskrivelsesværktøjet 2.0, så kontakt Molio og få vejledning til overgangen.

 

 

Det kan i særtilfælde være nødvendigt at fortsætte i B1.000 - fx på flerårige rammeaftaler, hvor beskrivelsesgrundlaget er aftalt på forhånd. Dog skal man allerede nu være klar over risici ved at fortsætte med at projektere i B1.000.

Fra 30. november 2026 opdateres B1.000 ikke længere. Beskrivelserne følger derfor ikke ændringer i standarder, bygningsreglement eller praksis, og afstanden til gældende krav vokser, jo længere aftalen løber.

Det anbefales derfor kraftigt at tage stilling nu, hvis man har rammeaftaler eller andre langtløbende forpligtelser. Overvej at aftale et skift til Beskrivelsesværktøjet 2.0 undervejs i aftaleperioden, så du ikke ender med et grundlag, der hverken opdateres eller supporteres.

B1.000-materiale kræver fortsat et aktivt abonnement - også for alle øvrige parter, du deler med. B1.000-filer kan efter 30. november 2027 tilgås ved at kontakte Molio.

Hvis I endnu ikke føler jer klar til at overgå til brug af Beskrivelsesværktøjet 2.0, så kontakt Molio og få vejledning til overgangen.

Beskrivelserne er byggesagens fælles aftale- og kvalitetsgrundlag: de fastlægger krav til materialer, udførelse, kontrol og dokumentation. Derfor skal alle, der projekterer, gransker, priser eller udfører arbejdet, kunne arbejde ud fra præcis samme grundlag - ellers opstår der let fejl, misforståelser og tvister om, hvad der egentlig var aftalt. Sådan var det også med B1.000.

Adgangen kræver et abonnement, fordi beskrivelserne er ophavsretligt beskyttet fagindhold, som Molio løbende vedligeholder og opdaterer i takt med standarder og lovgivning. Abonnementet giver dig brugsret til det gældende materiale - ikke ejerskab - og sikrer samtidig, at du altid arbejder på den nyeste version.

I dag er der to abonnementstyper, tilpasset hver sin rolle:

  • Beskrivelsesværktøjet 2.0 - til rådgivere og projekterende, der udarbejder beskrivelser. 
  • Basisbeskrivelser 2.0 - til bygherrer og udførende, der skal granske eller læse de projektspecifikke beskrivelser sammen med basisbeskrivelserne.

 En tredje adgangstype, Byggepladsadgang, tegnes af bygherre eller totalentreprenør og giver alle udførende indsigt i projektets beskrivelser (både basis og projektspecifikke) i tilbuds- og udførelsesfasen, uden at hver part selv skal tegne abonnement. Abonnementet er nyt og uden beregning til og med 31.marts 2027.

Prisen på et årligt abonnement afhænger bl.a. af antallet af byggefaglige medarbejdere. Kontakt Nikolaj Arenbrandt på tlf. 23 24 44 17 eller ni@molio.dk for et konkret tilbud.

„Byggefaglige medarbejdere“ er medarbejdere, der arbejder med byggeri eller drift. Administrative medarbejdere (sekretærer, bogholdere, kantine, rengøring o.l.) tæller ikke med. Typisk omfatter det:

Rådgivere: arkitekter, ingeniører, konstruktører, tekniske assistenter, tegnere, designere, projekterings- og projektledere, byggeledere, IKT- og kvalitetskoordinatorer, tilsynsførende, byggeøkonomer, landinspektører, landmålere, geoteknikere og tekniske konsulenter.

Bygherrer og driftsherrer: projekt- og byggeledere, IKT-koordinatorer, driftsadministratorer, sagsmedarbejdere m.fl. med byg- eller driftsherrefunktion. For kommuner tælles kun byggefaglige medarbejdere i den tekniske forvaltning (projekterer kommunen selv, tælles disse med, jf. rådgivere).

Entreprenører og håndværksvirksomheder: projekt-, bygge- og entrepriseledere, mestre, sjakformænd, konduktører, byggepladsassistenter, sikkerheds- og kvalitetskoordinatorer, landmålere, beregnere, indkøbere og IKT-koordinatorer. Har virksomheden en projekteringsafdeling, tælles disse med (jf. rådgivere). Håndværkere og ufaglærte tæller ikke med.

Byggevareproducenter og -leverandører: byggefaglige medarbejdere inden for design, produktudvikling, projektering, teknisk rådgivning eller salg.

Data- og servicevirksomheder: medarbejdere med services tilknyttet bygge- eller driftssektoren.

Kontakt Nikolaj Arenbrandt på tlf. 23 24 44 17 eller ni@molio.dk, så lægger vi sammen en plan for, hvordan I kommer godt i gang. Vi anbefaler, at du skifter abonnement i god tid, inden B1.000 udfases den 30. november 2026, så medarbejdere og processer er med over i den nye struktur før fristen. Har du projekter, der er berettiget til at fortsætte i B1.000 efter udfasningen, kan det stadig lade sig gøre - se afsnittet „Udfasning af B1.000“.

Har du kun brug for basisbeskrivelserne, kan de købes som selvstændigt værktøj (Basisbeskrivelser 2.0) - kontakt samme nummer.

Ja. Et abonnement på Beskrivelsesværktøjet 2.0 giver også adgang til B1.000 i hele udfasningsperioden. Dermed kan du afslutte igangværende projekter i B1.000 og starte nye i 2.0 - uden at skulle vælge fra dag ét.

Når du tegner abonnement, får du en introvideo og mulighed for et onboardingmøde med en af vores tekniske konsulenter. Har du allerede abonnement, men mangler adgang til introvideoen eller et onboardingmøde, så kontakt support. Har du endnu ikke abonnement, kan du ringe til Nikolaj Arenbrandt på tlf. 23 24 44 17.

En overgang til nyt værktøj og ny struktur er en forandring, og vi hjælper jer hele vejen. Vi anbefaler at starte i god tid, så medarbejdere, projekter og processer er med over, inden B1.000 lukker for nye projekter.

Molio tilbyder:

  • Gratis introduktion til de medarbejdere, der skal arbejde med værktøjet, når I køber abonnement. 
  • Molios faciliterede netværk med sparring og erfaringsdeling (gratis for kunder - tilmeld her
  • Fagspecifikke halvdagskurser målrettet de relevante faggrupper - se kurser her 
  • Firmaspecifikke, skræddersyede kursusforløb tilpasset jeres behov, lokation og ønsker. 
  • Webinarer, tutorials og guides på vidensportalen som lanceres 1. september 2026. Link til vidensportal.
  • Kontakt os for mere hjælp og sparring her. 

Beskrivelsesværktøjet 2.0 ligger på bv.molio.dk. For at bruge det skal du have et personligt login, som du opretter her.

Et personligt login giver dig en bedre og mere sammenhængende brugeroplevelse - bl.a. dine egne favoritter og notifikationer om opdateringer.

Samtidig gør det os i stand til at udvikle værktøjerne mere målrettet efter, hvordan de faktisk bruges.

Obs: Første gang skal du logge ind fra din arbejdsplads (ikke hjemmefra), så systemet kan genkende dig. Derefter kan du logge på, uanset hvor du er.

Ja. Abonnerer du på både Molios IKT-værktøjer og Beskrivelsesværktøjet, kan du bruge samme login til både bv.molio.dk og ikt.molio.dk.

Du kan skifte mellem IKT og Beskrivelser øverst til venstre på begge sider. På sigt samles flere af Molios digitale værktøjer her.

Molios dokumenter: Alle har dokumentnummer, revisionsnummer og revisionsdato, og revisionsstyringen følger Molio A104 Informationshåndtering. Basisbeskrivelser og S001 Struktur, vejledning nummereres R + to cifre (første udgivne revision er R00); øvrige dokumenter R00.00, hvor de første to cifre er basisbeskrivelsens revision og de sidste to dokumentets egen. Revideres en basisbeskrivelse, følger alle tilknyttede dele med op. Tidligere revisioner ligger på bv.molio.dk, hvor udgåede dokumenter kan ses med en ændringshistorik, der viser, hvad der er ændret siden forrige revision.

Låsning og arkivering: Den tospaltede pdf med både basis- og projektspecifikke beskrivelser kan udtages fra vieweren på bv.molio.dk/apps/viewer eller i tredjepartssoftware. Eksport kræver et aktivt abonnement, og filen må ikke deles, medmindre projektet eller modtageren har et aktivt abonnement. Dette er Molios praksis, ikke en bestemmelse i S001.

Se S001 Struktur, vejledning, kap. 17 og 18.2-18.3. Link til S001: https://bv.molio.dk/tools/s001

Nej. De to versioner kan ikke blandes, fordi struktur, opdeling i arbejdsområder og indholdsfortegnelse er forskellige. Et projekt laves i én version - enten B1.000 eller 2.0.

En basisbeskrivelse er en samling specifikationer, der fungerer som et fælles, alment gældende referencegrundlag uafhængigt af det enkelte projekt. Den etablerer en bred fælles referenceramme for hvert emne og aktiveres via ID 2.1 i den projektspecifikke beskrivelse. 

Basisbeskrivelsens specifikationer er altid gældende, men kan reguleres via tilføjelser og fravigelser i den projektspecifikke beskrivelse. En basisbeskrivelse kan rumme specifikationer, der ikke er relevante for dit projekt – relevansen afgøres af ID 1 Omfang.

 

Nej, basisbeskrivelserne kan ikke længere downloades som løse pdf-filer. Til gengæld arbejder du altid på det nyeste grundlag, opdateret efter gældende branchestandarder - og det fjerner risikoen for, at et projekt bygger på en forældet, downloadet version.

Du kan udtage en samlet, låst pdf med projektmaterialet til dokumentation og arkivering. Pdf'en er tospaltet med både basis- og projektspecifikke beskrivelser og udtages fra vieweren på bv.molio.dk/apps/viewer eller i tredjepartssoftware. Eksport kræver et aktivt abonnement, og filen må ikke deles medmindre modtageren eller projektet har et aktivt abonnement.

Ja. Beskrivelser kan udarbejdes digitalt i tredjepartsværktøjer som NTI SPECS, Glasshouse eller NBS Nordic, som understøtter Beskrivelsesværktøjet 2.0, i stedet for traditionelle Word-dokumenter. Alternativt kan du arbejde manuelt i Word-paradigmer og se basis/kontrolskemaer i vieweren på bv.molio.dk.

Start på Molios vidensportal for Beskrivelsesværktøjet 2.0, hvor du finder webinarer, guides og tutorials til mange forskellige brugertyper. Gå til vidensportal.

Vores support hjælper dig også på support@molio.dk eller tlf. 70 12 06 00 alle hverdage kl. 9-15.