Kurser

Kurser i svanemærket byggeri

Miljø og klima er efterhånden blevet bærende tendenser i byggebranchen, der både mærker stigende efterspørgsel på grønnere løsninger og høje krav til dokumentation og bæredygtighedsrapportering. Sammen med Dansk Standard har Molio udviklet en række kurser, der giver dig redskaberne til at varetage en certificering med Svanemærket inden for byggeri, renovering og bygningsdrift.

Modtag nyt om kompetenceudvikling i byggeriet

Kurser i svanemærket byggeri

Få svar på spørgsmål om svanemærket byggeri

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke og et af verdens skrappeste miljømærker.  Svanemærket stiller ambitiøse krav til hele byggeriets livscyklus – fra materialer og opførelse til brug og affaldshåndtering – for at nedsætte den samlede miljø- og klimabelastning. På den måde er et svanemærket byggeri bedre for miljøet, klimaet og de mennesker, som skal bo eller opholde sig i bygningen.

For at opnå Svanemærket på sit byggeri skal man følge de specifikke krav og retningslinjer, der er fastlagt af Svanemærket. Dette indebærer bl.a. fokus på energiforbrug, indeklima, kvalitet samt skrappe krav til kemikalier og krav, der fremmer cirkulær økonomi og biodiversitet.

Kriterierne i Svanemærket omfatter både obligatoriske krav og pointkrav. Pointkravene tildeles pointvis afhængigt af, hvilke tiltag der implementeres. Pointkravene i svanemærket bliver for hvert krav opsummeret for at kontrollere, at de lever op til en min. pointscore for bygningstypen.

For at opnå Svanemærket kræver det, at alle de obligatoriske krav er opfyldt, og at minimumsscoren for bygningstypen i O2 er opnået. Nordisk Miljømærkning foretager mindst ét kontrolbesøg på byggepladsen (eller i produktionen).

Svanemærket kan opnås på flere typer byggeri – både nybyggeri og renovering. Eksempler på bygninger, der kan certificeres, er:

  • Etagebyggeri og boliger (fx parcelhuse og rækkehuse)
  • Skoler og daginstitutioner
  • Kontor og lagerbyggeri
  • Plejehjem og sundhedsbyggeri
  • Hoteller og konferencebyggeri

En bygning, der er opført efter Svanemærkets 4. generation af krav, er kendetegnet ved:

  • Har et lavt energiforbrug
  • Har et godt indeklima
  • Lever op til skrappe kemikaliekrav
  • Lever op til krav, der fremmer den cirkulære økonomi
  • Lever op til skrappe krav, der fremmer biodiversiteten
  • Har en høj kvalitet
  • Er samordnet med de tekniske screeningskriterier for væsentlige bidrag i EU Taksonomien Annex 1 for opførelse af nye bygninger, inklusive klimaberegning for relevante bygninger.

Læs mere om Svanemærket byggeri her

Svanemærket blev stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989. Miljømærkning Danmark er udpeget af Miljøministeriet til at varetage Svanemærket Danmark. Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke.  

Miljømærkning Danmark er en nonprofitorganisation og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard. Formålet er at fremme udbud og efterspørgsel efter miljømærkede produkter for derigennem at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug.

Læs mere om Miljømærkning Danmark her

Stadig flere byggerier opnår Svanemærket. Pr. 1. januar 2026 var der over 6.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner i Danmark – og over 2.000 under konstruktion. Det er en stigning på 45 pct. på to år.

Læs mere her.

I Danmark findes der to officielle miljømærker: Svanemærket og EU Ecolabel (EU-Blomsten). Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, mens EU Ecolabel er det officielle miljømærke i EU.

Begge mærker er uafhængige tredjepartscertificeringer, der stiller ambitiøse og produktspecifikke krav til miljøbelastningen i hele produktets eller serviceydelsens livscyklus. På den måde gør mærkerne det lettere at træffe bedre miljøvalg.

Bliv klogere på svanemærket byggeri

Fremtidens certificering i byggebranchen

Byggebranchen står midt i en transformation, hvor nødvendigheden af en grønnere fremtid sætter nye standarder for bæredygtigt byggeri, renovering og drift. Med de nye standarder følger også stigende krav om dokumentation og certificering af byggeri. Derfor skal fremtidens byggeri kunne dokumentere sit klimaaftryk og leve op til miljøstandarder, der bidrager positivt til byggerier og dets omgivelser.

Svanemærket byggeri er en af de mest anerkendte certificeringsordninger i Norden. Når et byggeri opnår Svanemærket, er det dokumentation for, at bygningen er bedre for miljøet, klimaet og de mennesker, som skal bo eller opholde sig i bygningen.

Et centralt element i Svanemærket byggeri er de skærpede krav til uønsket kemi i byggematerialer. Det betyder, at du med certificeringen er med til at skabe byggeri med et bedre indeklima. At leve op til Svanemærkets kriterier handler derfor ikke kun om at overholde krav, men om at skabe byggeri, der bidrager til en grønnere fremtid.

Hos Molio tilbyder vi en række kurser, der klæder dig på til at arbejde med Svanemærkets krav til byggeri, renovering og drift. Du får en grundlæggende forståelse af certificeringsordningens kriterier og lærer, hvordan du kan omsætte kravene til konkrete løsninger. Vi fokuserer på at kombinere teori med praksis, så du ikke kun får den rette viden, men også en konkret erfaring med, hvordan kravene skal håndteres i dine fremtidige projekter. 

Styrk dine kompetencer i svanemærket byggeri

Byggeriet står i stigende grad overfor krav til bæredygtighed, dokumentation og certificering. For at kunne imødekomme disse krav kræver det den rette viden og de rigtige værktøjer, så du kan navigere trygt og sikkert gennem de kriterier, der følger med. 

At styrke dine kompetencer inden for svanemærket byggeri handler ikke kun om at følge med tidens tendenser, men også om at stå stærkt i en branche, hvor krav til dokumenteret bæredygtighed vokser. Med opdateret viden kan du sikre, at dine projekter overholder kravene, styrke din faglige profil og samtidig bidrage aktivt til at skabe et mere ansvarligt og fremtidssikret byggeri.  

Hold dig opdateret på de nyeste krav

Kravene til svanemærket byggeri bliver løbende skærpet. De nyeste kriterier stiller højere krav til CO2-beregninger, indeklima, biodiversitet, ressourcehåndtering og en lang række andre parametre, der påvirker dit byggeri. Hos Molio samarbejder vi med Dansk Standard/Miljømærkning Danmark, for at sikre, at vores viden er baseret på de nyeste kriterier – og at du altid får opdateret og anvendelig viden, som styrker dine fremtidige projekter.

Kurser i svanemærket byggeri

I samarbejde med Dansk Standard/Miljømærkning Danmark tilbyder Molio en række kurser, der klæder dig på til at opnå Svanemærket byggeri certificering. Et kursus i svanemærket byggeri giver dig mulighed for at opbygge kompetencer, der er direkte anvendelige i dit arbejde. Du får konkrete værktøjer til at håndtere dokumentation, materialevalg og cirkulær økonomi, hvad angår enten byggeri, renovering eller drift. Det giver dig et solidt fundament til at skabe byggerier, der lever op til de stigende krav om bæredygtighed, og samtidig styrker din faglige profil med opdateret viden og efteruddannelse. 

Hos Molio får du viden, der kombinerer teori og praksis, og som er udviklet i samarbejde med førende eksperter. Det gør dig i stand til at skabe bæredygtige løsninger, der styrker din position på markedet, hvor kravene til en grønnere fremtid kun bliver større. 

Kurserne i svanemærket byggeri er relevante for hele byggeriets værdikæde. Uanset om du arbejder med planlægning, udførelse eller drift, kan du få stor værdi af at opdatere din viden og kompetencer. For rådgivere giver kurserne indsigt i, hvordan kravene kan indarbejdes i projekterne, og for bygherrer skaber de sikkerhed i byggeprocessen og bidrager til at sikre byggeriets værdi på lang sigt. 

Hvad Bygger Du Din Faglighed Paa Banner