LCA i BIM – Fra Tidlig Design Til Projektering
Kurser

LCA i BIM – fra tidlig design til projektering

Lær at koble LCA-data direkte til din BIM-model – fra tidlig skitse til færdig projektering.

Tema
Bæredygtigt byggeri
6.000,-
7.500,- inkl. moms

Kontakt Molio Kurser på kurser@molio.dk for at blive adviseret, når dette kursus igen udbydes.

  • Beskrivelse
  • Program
  • Undervisere
  • Praktisk

Lær at arbejde med LCA tidligt i designprocessen og integrere data direkte i din BIM-model. Du får praktisk erfaring med indsamling, modellering og dokumentation af LCA-data – og afslutter med perspektiver på, hvordan arbejdet videreføres i projekteringsfasen.

Kurset klæder dig på til at tænke livscyklusvurdering (LCA) ind i den integrerede designproces – fra tidlig skitse og lokalplan til projektering. Du lærer at indsamle, strukturere og dokumentere LCA-data direkte fra dine modellerings-værktøjer med udgangspunkt i Revit og Rhino – evt. suppleret med Excel, og får indblik i, hvordan skabeloner og templates kan sikre konsistent dokumentation gennem hele forløbet.

Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete cases og øvelser, og inddrager relevante Molio-vejledninger på området.

Kurset er tilrettelagt, så læringen kan anvendes bredt – uafhængigt af hvilket LCA-værktøj du arbejder med til daglig, men øvelserne vil blive vist og udført i Real-Time LCA. Man vil få en prøvebruger til løsningen, hvis man ikke allerede har en.

 

Efter kurset har du:

  • Praktisk erfaring med at indsamle, strukturere og dokumentere LCA-data direkte fra Revit og Rhino, evt. suppleret med Excel
  • Viden om, hvordan skabeloner og templates sikrer konsistent LCA-dokumentation gennem hele designprocessen
  • Forståelse for, hvordan LCA kan tænkes ind i den integrerede designproces – fra tidlig skitse og lokalplan til projektering
  • Indblik i, hvordan data og beslutninger fra tidlig design videreføres og kvalificerer arbejdet i projekteringsfasen
  • Hands-on erfaring med at arbejde i Real-Time LCA – uanset hvilket LCA-værktøj du bruger i dagligdagen

Projekterende, BIM-ansvarlige og bæredygtighedsprofessionelle, der arbejder med bygnings-LCA med udgangspunkt i Revit, Rhino eller andre modellerings-værktøjer. Både dig, der sidder med materialevalg og CO2-beslutninger i tidlig design, og dig, der skal føre arbejdet videre i projekteringen.

Forudsat deltagelse i kort introduktionswebinar forud for kurset, så alle deltagere starter på samme niveau.

Fra 1. juli 2025 gælder BR18's klimakrav for stort set alt nybyggeri, og kravene til dokumentation af bygningers klimapåvirkning skærpes gradvist i de kommende år. Det stiller nye krav til, hvor tidligt i processen LCA-data skal indsamles og dokumenteres, hvis materialevalg og konstruktioner reelt skal kunne optimeres, før de er låst fast i projekteringen.
Samtidig er BIM-modellen i stigende grad omdrejningspunktet for både projektering og dokumentation. Kurset er udviklet, fordi mange projekterende og bæredygtighedsprofessionelle oplever, at LCA kommer for sent ind i processen – og giver et praksisnært bud på, hvordan LCA-data kan indsamles og struktureres direkte i Revit og Rhino, allerede fra tidlig design.

Program er under udarbejdelse 

 

Hvis du er medlem af Konstruktørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forbundet Arkitekter og Designere eller Danske Ark, så får du 10% i rabat. Du skal blot nævne det ifm. tilmeldingen.
Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.

Læs om vores digitale kursusmaterialer 

Relaterede kurser

Mere viden om LCA