Jura

Bæredygtighed blev først defineret i Brundtlandrapporten udarbejdet under FN i 1987. Her defineres bæredygtig udvikling som en balance mellem social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Bæredygtigt byggeri defineres efter de samme parametre, hvilket blev fastlagt i Folketingets aftale om National strategi for bæredygtigt byggeri i 2021.

Den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK) og National strategi for bæredygtigt byggeri har ledt til ændringer i Bygningsreglementet. De 9 parametre fra FBK bliver trinvist indarbejdet i årene 2023-2030. Senest vedtog Regeringen en tillægsaftale til National Strategi for Bæredygtigt Byggeri, som sætter minimumsgrænser for en række målbare parametre, der alle skal sikre såvel social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i dansk byggeri.

I EU arbejdes der parallelt med et fælleseuropæisk system for rapportering af bæredygtigt byggeri (Level(s)), der inkluderer nogle af de væsentligste parametre for ressourceforbrug, totaløkonomi, indeklima, sunde materialer, klimasikring mv.

Formålet med Level(s) er at hjælpe aktører i byggeriet med at optimere løsninger, som nedbringer ressourceforbrug og miljøbelastninger samt fremtidssikrer byggeriets værdiskabelse ved at skabe et fælleseuropæisk sprog og ramme for performance, der supplerer eksisterende regulering af byggeriet. 

Den danske strategi for bæredygtigt byggeri og de deraf kommende reguleringer i Bygningsreglementet er samstemt med de kommende europæiske standarder.

Byggebranchens umiddelbare udfordring er det høje CO2-aftryk. Cirka 40% af den menneskeskabte CO2-udledning stammer fra byggeri. Derfor er det ikke overraskende netop CO2-aftrykket der i første omgang reguleres i dansk lovgivning. I bygningsreglementet indføjes for første gang nogensinde krav til bygningers maksimale miljøbelastning 1. januar 2023, hvor det bliver lovpligtigt at lave livscyklusberegninger (LCA) for al nybyggeri. Dermed bliver LCA det første egentlige bæredygtighedskrav, som bliver indført i Bygningsreglementet.