Hvad betyder ESG?
ESG står for Environmental, Social, and Governance og er et sæt kriterier, der anvendes til at beskrive og vurdere virksomheders bæredygtighed og samfundsmæssige påvirkning.
Environmental bæredygtighed omhandler miljømæssige faktorer som CO2-udledning og energiforbrug, affaldshåndtering, biodiversitet og påvirkning i forhold til klimaforandringer.
Social bæredygtighed fokuserer blandt andet på arbejdsvilkår, medarbejderforhold og samfundsansvar.
Bæredygtighed i Governance omhandler virksomhedens ledelsesstrukturer, forretningsetik og interne kontrolsystemer.
ESG-kravene er afledt af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som er en central del af EU's Green Deal, og har til formål at styrke og harmonisere bæredygtighedsrapportering på tværs af EU. Direktivet er et af de greb, der skal sikre, at EU opnår sit mål om at blive CO2-neutral inden 2050. Det skal desuden beskytte biodiversitet, sikre bæredygtig ressourceanvendelse samt sikre, at virksomheder tager et større socialt ansvar.
Læs mere om EU’s long-term strategy her
Læs om EU's Green Deal her
Hvordan skal virksomheder arbejde med ESG?
Bygge- og anlægsbranchen skal blive langt mere bæredygtig end tilfældet er i dag. På miljødelen er byggeriet nemlig en af de helt store CO2-udledere. ESG-kravene betyder, at virksomheder bliver nødt til at integrere ESG-principperne i deres forretningsstrategi, og det udvider kravene til flere virksomheder markant.
ESG-dokumentation og -rapportering forudsætter nemlig, at ESG-arbejdet indgår som en integreret del af forretningsstrategien og ikke blot ender som en dokumentationsopgave. En helhjertet ESG-indsats kræver både nye forretningsmodeller, innovativt design samt effektiv dataindsamling og dokumentation. Derfor skal ESG prioriteres fra ledelsen og hele vejen ned igennem virksomheden.
Hvilke virksomheder gælder ESG-kravene for?
Allerede fra regnskabsåret 2024 gælder kravene for store og/eller børsnoterede virksomheder. Derefter indfases rapporteringskravene, som er fastsat i CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), over en periode som følger:
- Fra 2024: børsnoterede virksomheder og/eller store virksomheder (med flere end 500 ansatte)
- Fra 2025: Også ikke-børsnoterede virksomheder med flere end 250 ansatte (regnskabsklasse C-stor)
- Fra 2026: Også børsnoterede, mellemstore virksomheder (færre end 250 ansatte, dog ikke mikrovirksomheder)
Mindre virksomheder og SMV’er er altså i første omgang ikke direkte omfattet. De vil dog formentlig alligevel blive berørt som underleverandører, eftersom store entreprenører og bygherrer sandsynligvis vil stille krav til deres underleverandører om at dokumentere deres ESG-resultater, så de selv kan opfylde deres egne rapporteringskrav. Dette kan fx omfatte CO2-regnskaber, affaldshåndtering og arbejdsforhold, hvilket betyder, at små og mellemstore virksomheder også gør klogt i at forberede sig på at indsamle og rapportere disse data.
Hvad skal man som virksomhed fokusere sin rapportering på?
Når man som virksomhed skal afgøre, hvilke områder inden for ESG, der er væsentlige at rapportere på, kan man arbejde ud fra princippet om dobbelt væsentlighed (double materiality).
En dobbelt væsentlighedsanalyse bruges til at identificere, hvilke bæredygtighedsområder der er væsentlige for din virksomhed, enten fordi de har stor indvirkning på mennesker eller miljø og/eller er af finansiel betydning for din virksomhed. En indvirkning, risiko eller mulighed, der er relateret til virksomhedens bæredygtighed, kan både være positiv og negativ, ligesom den kan være aktuel eller potentiel.
Princippet indebærer derfor, at virksomheder skal vurdere og rapportere både, hvordan eksterne faktorer (såsom miljøpåvirkninger) påvirker virksomheden (udefra-og-ind), og hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker miljøet og samfundet (indefra-og-ud).
- Finansiel væsentlighed (financial materiality) omhandler, hvordan bæredygtighedsrelaterede risici og muligheder påvirker virksomhedens økonomiske muligheder (udefra-og-ind)
- Bæredygtighedsmæssig væsentlighed (Impact Materiality): vurderer, hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker miljø, mennesker og samfund (indefra-og-ud)
Dette princip sikrer en balanceret rapportering, hvor både risici og potentialer – aktuelle som potentielle – inddrages, og som afspejler virksomhedens samlede påvirkning samt økonomiske risici såvel som muligheder.
ESG-rapporteringen skal foretages på niveau med den finansielle rapportering og fremgå af ledelsesberetningen i årsrapporten samt efterses af en revisor.
Læs mere her (DI)
ESRS-standarderne – en operationalisering af ESG
ESRS står for European Sustainability Reporting Standards. Det er et sæt bestående af 12 standarder udarbejdet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group), som skal sikre, at virksomheder rapporterer på ensartet vis om deres ESG-indsatser og -resultater.
Standarderne indeholder dels nogle tværgående rapporteringsemner og dels nogle emner, der gælder for E, S og G.
- ESRS 1: Almindelige principper for bæredygtighedsrapportering.
- ESRS 2: Generelle, sektor- og virksomheds-specifikke krav.
- ESRS E: Miljøspørgsmål, herunder emissioner, energiforbrug og klimarisici.
- ESRS S: Sociale spørgsmål, herunder arbejdstagerrettigheder, sundhed og sikkerhed.
- ESRS G: Governance spørgsmål, herunder ledelsesstrukturer, forretningsetik og anti-korruption
Der er ikke krav om, at alle 12 parametre skal medtages i din virksomheds rapportering. På nær ESRS2 (om generelle virksomhedsoplysninger) er standarderne nemlig underlagt den dobbelte væsentlighedsvurdering som beskrevet ovenfor. Det er derfor op til virksomheden at vurdere, hvor den har væsentlig impact og risici og således hvilke af de 12 standarder, der skal indgå i ESG-rapporteringen.
Om CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive)
Mens CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), herunder ESG-kravene, har til formål at styrke og harmonisere bæredygtighedsrapportering på tværs af EU, pålægger direktivet CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) virksomhederne en pligt til at udføre due diligence-processer for at identificere, forebygge, afbøde og redegøre for negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø i deres egen virksomhed, i deres datterselskaber og i værdikæden.
Mens CSRD altså fokuserer på gennemsigtighed igennem detaljeret rapportering, skal CSDDD sikre, at virksomhederne også tager konkrete skridt til at undgå negative påvirkninger på miljø og menneskerettigheder, og at de har de nødvendige procedurer på plads for at kunne overholde de bæredygtighedsmål, de rapporterer om under CSRD.
Data og information, der indsamles som en del af due diligence-processerne i henhold til CSDDD, ofte være en del af de rapporter, der udarbejdes under CSRD.
