Dalux bliver partner i buildingSMART Danmark

BuildingSMART Danmark byder velkommen til en ny partner. Dalux ser frem til at bidrage til udviklingen af de åbne standarder, der i samspil med Dalux' løsninger muliggør gnidningsfri dataudveksling på tværs af platforme. "En vigtig partner i buildingSMART Danmark og i arbejdet med openBIM," siger Ole Berard, digitaliseringschef i Molio og ansvarlig for buildingSMART Danmark.

Andreas Foldager, Product Director i Dalux, sætter ord på hvorfor Dalux er community partner i buildingSMART Danmark.

”Via vores tætte kontakt til mange danske kunder, ser vi hvordan de i det daglige får værdi af at benytte openBIM og buildingSMART-standarderne i kombination med vores løsninger. Vi vil gerne hjælpe flere til at deltage i netværket, så vi kan dele den viden om værdi og praktik med endnu flere, og dermed udvide kendskabet til buildingSMART i Danmark.
People

Dalux laver globale løsninger til byggeri, anlæg og drift, der fungerer i det daglige, i samspil med standarder fra buildingSMART. Derfor er det Dalux' strategi at være aktive i de lokale chapters, hvor der arbejdes med udviklingen inden for området.

"Det er vores strategi at være aktive i de lokale chapters der har vind i sejlene, og her ser vi det danske chapter som interessant, på linje med ti andre chapters,” siger Andreas Foldager, som er Product Director i Dalux.

Dalux ønsker at deltage aktivt i arbejdet med at fremme openBIM, IFC, BCF og andre standarder udviklet af buildingSMART, og som muliggør gnidningsfri dataudveksling på tværs af platforme.

”IFC-formatet har især hjulpet os frem mange steder, senest inden for infrastruktur, hvor de nyeste versioner af IFC dækker nye områder, som går hånd i hånd med vores nyeste funktioner. Derfor ser vi frem til at bidrage til den videre udvikling af denne og andre standarder,” fortæller Andreas Foldager.

Ole Berard, digitaliseringschef i Molio og ansvarlig for buildingSMART Danmark, byder Dalux velkommen som en stærk partner, idet Dalux med sine løsninger, værktøjer og ekspertise har styrket implementeringen af og praksis med IFC.

”Dalux er en vigtig partner i buildingSMART Danmark og i arbejdet med openBIM. Dalux vil være med til at styrke udviklingen inden for digitalisering og openBIM på tværs af byggeriets værdikæde,” lyder det fra Ole Berard.

Se, hvem der ellers er partnere i buildingSMART Danmark