Tak for din interesse for Molio-huset
BIM-modellerne af Molio-huset er opdateret, så de svarer til de seneste udgaver af Revit og Archicad. Filerne er lavet som eksempelprojekter, der fungerer i samspil med Molios og buildingSMART Danmarks IFC-guides.
Modellen af Molio-huset er lavet efter Molios skitser og er klassificeret med CCS. Projekterne indeholder 3D-modellen med klassifikation og egenskabsdata, men ikke 2D-tegninger eller mængdeudtræk, da de hovedsageligt er udarbejdet til brug for IFC-udveksling.
Med disse eksempelfiler, der supplerer IFC-guiderne, håber vi på at hjælpe brugerne på vej i forhold til diverse afprøvninger af IFC-udveksling.
Alle vores guides og projekter bliver til takket være gode specialister, som ganske frivilligt pakker deres viden og erfaring ned i konkrete guides, til glæde og gavn for hele branchen - og for vores fælles rejse mod openBIM.
For at hente eksempelprojektet skal du udfylde felterne nedenfor og tilmelde dig buildingSMART Danmark nyhedsmail.
Hvis du oplever problemer med at modtage publikationer og værktøjer fra buildingSMART Danmark bedes du kontakte info@buildingSMART.dk