Data er en nøgle til bæredygtighed i byggeriet

Jørn Kiesslinger er arkitekt og DGNB-auditor hos Lendager Arkitekter, der er blandt de fremmeste virksomheder inden for bæredygtigt og cirkulært byggeri i Danmark. Han mener, at anvendelsen og udnyttelsen af digitale værktøjer og data er nogle af de vigtigste nøgler til at udvikle mere bæredygtigt byggeri. Det kræver dog, at man, så tidligt som muligt i processen, bliver bedre til at opnå en klar forståelse af konsekvenserne af vores designvalg – og ikke mindst, at man er i stand til at dokumentere effekten af dem.

- DGNB og de andre miljø- og bæredygtighedscertificeringsordninger handler i høj grad om at dokumentere, hvad forskellige designvalg betyder for projektets miljøbelastninger, totaløkonomi, sundhedsprofil og levetid, forklarer Jørn Kiesslinger, og fortsætter:

- Det er typisk besværligt og tidskrævende at indsamle og strukturere den store mængde relevante informationer, og her kan BIM og digitale standarder gøre arbejdsprocessen langt smartere og mere rationel. Men det kræver, at rådgiverne, både nemmere og på et langt tidligere tidspunkt, får adgang til byggematerialernes bæredygtighedsinformationer, end det er tilfældet i dag.

Det handler om at tænke helhedsorienteret allerede i de helt tidlige faser

LCA står stærkere med digitalisering

I byggeriet begynder man for alvor at kigge mere overordnet på bygningernes samlede ressourceforbrug og totaløkonomi via LCA (Life Cycle Assessment) og LCC (Life Cycle Costing). På baggrund af ressourceforbruget dokumenterer disse metoder henholdsvis de samlede miljøpåvirkninger og omkostninger gennem bygningens samlede levetid.

Ifølge Kiesslinger er både LCA og LCC nødvendige redskaber til at udvikle mere bæredygtigt byggeri:

- Det handler om at tænke helhedsorienteret allerede i de helt tidlige faser, da beslutningerne, vi træffer her, har vidtgående konsekvenser for bygningens samlede klimaaftryk og udgiftsniveau. Forudsætningen er, at vi har valide data på alle de materialer, der benyttes i byggeprojektet. Det betyder blandt andet, at materialeproducenterne skal udarbejde EPD’ere (Environmental Product Declaration), der dokumenterer, hvordan deres produkter påvirker miljøet.

- Fremadrettet suppleres dette forhåbentligt med et mere omfangsrigt materiale-pas på alle bygningsdele, som muliggør en effektiv kortlægning af cirkulært byggeri, forklarer han og forsætter:

- Hvis vi ikke har adgang til informationerne i de tidlige projektfaser, er det svært at designe bæredygtigt og cirkulært byggeri, fortæller Kiesslinger.

Hele værdikæden skal med

ifølge Meget byggeri i dag realiseres ved, at en totalentreprenør engagerer en række underrådgivere, der typisk ikke ligger inde med specifikke data på de produkter, de anvender, forklarer Kiesslinger.

Han fremhæver samtidig, at det er vigtigt at inddrage hele byggeriets værdikæde for at kunne skabe en digital platform, som alle relevante bygningsdata kan samles i og styres fra. For at påvirke et byggeprojekt i en bæredygtig retning og for at kunne dokumentere den bæredygtige performance, skal bygningsdata være lettilgængelige for alle involverede parter og igennem alle byggeprojektets faser.

En gennemsnitlig bygnings livstidsomkostninger fordeler sig med 1% til rådgivning, 9% til udførelse og 90% til drift

Digitale data skaber værdi

Digitale data skaber værdi i forhold til nybyggeri, ligesom der er et stort potentiale i forhold til renoveringsprojekter. Kiesslinger anerkender, at der store udgifter forbundet med at registrere den eksisterende bygningsmasse, da man normalt mangler tilgængelige informationer om, hvilke og hvor mange materialer bygningen reelt indeholder. Han forventer heller ikke, at den eksisterende bygningsmasse kortlægges som noget af det første.

buildingSMART International har tidligere anslået at udgifterne til en gennemsnitlig bygning over hele dens livscyklus fordeler sig med 1% til rådgivning, 9% til udførelse, mens driften står for op til 90% – de helt præcise tal kan naturligvis diskuteres, men pointen er, at drift og vedligehold udgør langt størstedelen af en bygnings udgifter set over dens samlede levetid.

Hvis man i de tidlige faser, ved hjælp af et bedre datagrundlag, kan udvikle tiltag, der blot sparer et par procent på driften, tjener udgifterne til digitalisering og et øget rådgiverhonorar sig hurtigt ind. Det vil gøre en stor forskel i forhold til renovering af eksisterende bygninger, så Kiesslinger har ret i, at der er et stort potentiale i bæredygtige renoveringer.

I forhold til nybyggeri mener Kiesslinger, at man – i langt højere grad end man gør det i dag – bør registrere alle materialer i nybyggerier ved hjælp af et digitalt bygningspas til bygningsejeren.

Det kan resultere i mere klimavenlige bygninger, ligesom man får mulighed for at nedsætte driftsudgifterne og understøtte byggeri efter mere cirkulære principper, da man har data på alle bygningsdele. Det vil samtidig øge mulighederne for at genanvende og genbruge materialerne, da man har data, der fortæller, hvad byggematerialerne består.

DTU som eksempel

Kiesslinger nævner DTU som et godt eksempel på en bygherre, der arbejder ud fra en overbevisning om, at investeringen i holistisk og bæredygtigt byggeri betaler sig ud fra et økonomisk perspektiv, når man kigger på hele bygningens levetid.

- DTU har et stort fokus på bæredygtighed i deres campus- og byggeprojekter, hvilket giver god mening, da de ejer deres egne bygninger og derfor af naturlige årsager fokuserer på både opførelsesfasen og driftsfasen, i og med at de selv betaler alle udgifterne, uddyber Kiesslinger.

Bygherrerne spiller en stor rolle i den cirkulære økonomi

Jørn Kiesslinger mener, at bygherrerne spiller en afgørende rolle for fremtidens bæredygtige byggeøkonomi:

- Fremover kommer bygherrerne til at spille en endnu større rolle i forhold til cirkulære løsninger, hvor det i høj grad handler om producere as-built BIM-modeller af deres projekter og løbende sikre, at de vedligeholdes med opdaterede data, afslutter Jørn Kiesslinger.

Øget fokus på bæredygtighed og totaløkonomi

Meget peger på, at bygge- og anlægsbranchen fremover vil have et endnu større fokus på både bæredygtighed og totaløkonomi, og der er mange afledte fordele i at øge ressourcerne til skitsering, projektering og udførelse for at skabe et samlet og koordineret datagrundlag over de udførte byggerier. Økonomisk er det alt andet lige muligt at høste afkastet af den øgede investering over de første års drift og vedligehold.

Det kræver ikke nye tekniske landvindinger, men faktisk bare at allerede eksisterende data om bæredygtighedsfaktorer bliver tilgængelige på en struktureret form i rådgivernes BIM-modeller. For at sikre anvendelsen, bør data samtidig struktureres og deles via internationale standarder og i åbne filformater. Inden vi kommer i mål med dette, kan man allerede nu tænke mere holistisk i byggeprojektet, så man helt naturligt tænker drift og vedligehold samt bygningens genanvendelsespotentialer ind i byggeprojekter som nye bæredygtige designdrivere.