Herunder har kan du se programmet og læse mere om et udsnit af indholdet.
Du kan se hele programmet for buildingSMART International Virtual Summit 2021 her.
Martha Lewis om digitale materialepas
Fra Danmark deltager Martha Lewis, Head of Materials hos Henning Larsen, i paneldebatten ’Sustaining our Society’, der sætter fokus på bygge- og anlægsbranchens ansvar for at tænke bæredygtigt på tværs af hele værdikæden.
Martha Lewis vil blandt komme ind på behovet for mere transparens og digitale materialepas. Du kan læse et mini-interview om oplægget her.
IFC4.3
En af de store nyheder er IFC4.3, der denne gang har nye funktioner for Infrastruktur- og anlæg. Projektgruppen præsenterer den nyeste udgave af IFC4.3 på buildingSMART International Virtual Summit Autumn 2021, og hvis du er interesseret i IFC4.3, så afholder buildingSMART Danmark d. 29. september et Boost Webinar. Her vil Joakim Lockert, BIM-manager, BIM & Digital Innovation, Banedanmark, redegøre for de vigtigste nyheder i IFC4.3. Det er gratis at deltage i vores Boost Webinar, som du kan tilmelde dig her.
buildingSMART Awards
7. oktober kåres vinderne af årets buildingSMART Awards, hvor 21 projekter dyster om 8 awards. Danmark er repræsenteret med tre erfarne jurymedlemmer, nemlig Peter Bo Olsen, selvstændig konsulent, repræsenterer sammen med Kenneth Veith-Elgaard, Discipline Lead Digitalization, COWI, Michael Ørsted, Digtaliseringschef i Københavns Kommune Ejendomme og Indkøb. Du kan læse deres refleksioner om årets finalister her.