BIM Molio 1600X900 Webinar1
BIM, IFC og ISO19650

Forstå og anvend standarder og formater til BIM

Her på siden har vi samlet information, webinarer og kurser om håndtering af ISO 19650-standarderne og IFC-formatet i den danske BIM-praksis. 

GENSE WEBINARER OM ISO 19650-STANDARDERNE

Få værdi med DS/EN/ISO 19650-serien

De følgende webinarer er tilrettelagt som led i bygge- og anlægsbranchens fælles BIM-handlingsplan.

Dansk Standard og Molio samarbejder med buildingSMART Danmark og brancheorganisationerne om at udbrede kendskabet til de udvalgte standarder og hjælpe branchens virksomheder med nemmest muligt at komme i gang med at arbejde efter de internationale standarder og IFC-formatet.

Webinarerne er alle afholdt og kan ses eller genses nedenfor.

Du får et godt indblik i de begreber, principper og processer, der introduceres med DS/EN/ISO 19650-serien. Denne serie af standarder udgør rammen for informationshåndtering i forretningsprocesser.

Webinarerne kobler nogle af standardens begreber til dansk BIM-praksis på et overordnet plan. På det efterfølgende kursus vil deltagerne få en dybere viden og forståelse for DS/EN/ISO 19650 standardernes indhold, betydning og anvendelsesmuligheder.
Hvis du vil forberede dig inden webinarer og kursus kan du finde Vejledning til DS/EN ISO 19650 del 1 og 2 (32 sider) her (webshop)