INSPIRATION

Hvad kan den danske byggebranche lære af Silicon Valley?

Der sker en udvikling i, hvordan vi placerer ansvar i byggeriets værdikæde. Der er opbrud i, hvilke typer af virksomheder, vi tildeler hvilke opgaver. Og der er ‘data’ i svaret på de fleste af de spørgsmål, vi stiller os selv og hinanden - både nu og i fremtidens byggebranche.

Dét og meget mere er Molio, HD Lab og ConTech Lab blevet klogere i første halvdel af 2022. Her har vi været i dialog med virksomheder, universiteter og organisationer i Bay Area i Californien for at blive opdateret på, hvordan teknologi, bæredygtighed, forretnings- og samarbejdsmodeller udvikler sig i og omkring Silicon Valley.

I maj besøgte vi sammen med et hold af virksomhedsledere fra den danske byggebranche flere af disse virksomheder for at udveksle viden og erfaringer på tværs. 

Læs også: Tre tendenser fra Silicon Valley, der vil påvirke den danske byggebranche

Den tætte dialog med aktører på tværs af Atlanten giver anledning til en række diskussioner om implementering af digitale processer og investering i teknologi samt et nyt fokus på behovet for et bedre samarbejde på kryds og tværs af byggeriets komplekse værdikæde. Vi tog hul på diskussionen, til et Garageevent 9. juni 2022 på Transformerstationen i Valby, hvor branchen var bredt repræsenteret. 

I videoerne herunder, kan du høre en række oplæg fra eventet, der hver især giver deres svar på, hvad den danske byggebranche kan lære af Silicon Valley - og omvendt.

Niels Falk (HD Lab) & Ole Berard (ConTech Lab)

“Over de sidste 10 år er vi gået fra at tale om teknologi for sig selv til at tale om implementering og adaption og skalering,” siger Niels Falk fra HD Lab i videoen her, hvor han sammen med Ole Berard, giver de overskrifter, som står mest klart efter et halvt års forløb med samarbejdspartnere i Californien.

Morten Alsdorf (COWI)

Hvad er det egentlig, der er væsentligt, når man skal implementere ny teknologi? Hvem skal man have med ombord på ideen, og hvad kræver det af organisationen, hvis den skal lykkes med at indføre nye arbejdsprocesser? Det giver Morten Alsdorf fra COWI sit svar på her. 

Anne Cecilie Lysbo (GSV)

“Det skal forankres i organisationskulturen, når vi får digitale værktøjer, der kan vores revolutionere arbejdsprocesser,” siger Anne Cecilie Lysbo fra GSV. I oplægget kan du høre, hvordan GSV arbejder med bæredygtighed.

Claus Baumann (GG Jensen)

Entreprenøren skal se at få aktiveret de digitale troldmænd, der kan hjælpe dem i gang med at udnytte data fra byggeriet bedre og skabe en bedre forretning. Det fortæller Claus Baumann fra CG Jensen lidt om i sit oplæg, hvor han desuden peger på steder, hvor Danmark allerede er med i front på teknologianvendelse.  

Peter Fangel (Bauherr)

10% af omsætningen i byggeriet vurderes at gå til spilde pga. svigt, fejl og mangler. Det kan vi gøre bedre, hvis vi forstår potentialet i digitale værktøjer og bliver bedre til at formidle dét, vi ønsker, værktøjerne skal kunne. Se videoen her, hvor Peter Fangel fra Bauherr taler om fremtidens byggebranche fra bygherreperspektivet. 

Anders Buch (Molt Wengel)

“Der er brug for en erkendelse af, at man som aktør i byggeriet kun er en success, hvis alle andre i værdikæden også er det,” siger Anders Buch fra Molt Wengel. I oplægget kan du høre hans take på, hvad der sker med juraen omkring byggeriet, når vi ved hjælp af teknologi får lettere ved at skabe transparens mellem byggeriets faser.