ConTech Lab i USA

Automatiseret design og modulært byggeri: Autodesk og Factory_OS udfordrer det traditionelle nybyggeri i Californien

Den amerikanske boligproducent Factory_OS udfordrer det traditionelle nybyggeri gennem modulært byggeri. Med $200 mio. i investeringer fra Autodesk Impact sætter de nu skub i produktionen af billigere boliger i håb om at løse boligkrisen i Californien.
Construction Factoryos Vallejo 0139 With Overlay 700X525
Foto: ADSK News

Med en næsten kronisk mangel på boliger i Californien, rekord mange hjemløse og skyhøje boligpriser, er behovet for billige boliger større end nogensinde. Selvom nybyggerier skyder op med høj hastighed over hele staten, løser disse tilsyneladende ikke problemet. Der er behov for billigere og mere tilgængelige boliger. Dét har Factory_OS og Autodesk Impact sat sig for at løse i fællesskab.


Factory_OS har siden 2017 udfordret det traditionelle nybyggeri ved at producere modulære lejlighedsmoduler off-site - en fremgangsmåde, der imødekommer det store behov for hurtigt opførte og økonomisk tilgængelige boliger i Californien.


I 2019 begyndte Factory_OS et samarbejde med Autodesk, der med investeringsprogrammet Autodesk Impact netop investerer i startups, som ønsker at skabe forandring i en social eller miljømæssig sammenhæng. Som ledende softwarevirksomhed inden for arkitektur, byggeri, 3D design m.m. har Autodesk bidraget med at optimere og effektivisere designprocessen bag det modulære byggeri, og med en investering på $200 millioner i Factory_OS, sættes der nu ekstra skub i ambitionerne om at komme boligkrisen til livs. 


De to virksomheder vil igennem Autodesk Forma, det tidligere Spacemaker, automatisere det modulære byggeris designproces.
 


”En af de spændende fordele ved det modulære byggeri er digitaliseringsdelen, og særligt designprocessen, hvor det bliver lettere at regne alle elementer ind fra start. Der er lang vej endnu, før man kan høste det fulde potentiale af at bygge modulært – det kræver nye måder at samarbejde og at man som f.eks. arkitekt og rådgiver finder sig til rette i nye roller. Når det er sagt, så er jeg slet ikke i tvivl om, at den modulære byggetradition kommer til at vinde frem og revolutionere byggebranchen,” s
iger Frederik Tauber, Chief Operating Officer i Bloxhub.  


Autodesks platform, Forma, bruges sædvanligvis til at forenkle processen for planlægnings- og designteams i den tidlige fase af byggeprocessen gennem digitale projektanalyser. Platformens mange værktøjer gør det muligt at automatiserer og effektivisere de tidlige designprocesser.
 


Autodesk leverer nu software til Factory_OS, der digitaliserer den modulære designproces yderligere, hvilket både bidrager til en mere effektiv proces med færre omkostninger og et mere standardiseret og bygbart design.
 

 

Modulært byggeri som et grønnere alternativ 


Med inspiration fra samlebåndsarbejde har Factory_OS allerede bygget mere end 2.000 lejligheder i boligkomplekser i deres fabrik i Vallejo, Californien. Ved at præfabrikere boligerne indendørs på fabrikker frem for byggepladser, nedsætter de både produktionstiden og ressourcespildet, og ifølge Factory OS kan den modulære byggeteknik næsten halvere byggetiden og nedsætte materialespildet med op til 70%.


“Off site produktion, herunder modulbyggeri, er en helt afgørende strategi for at minimere CO2-aftrykket på vores bygninger ikke mindst fordi, det at bygge i en hal under beskyttede forhold kan minimere ressourcespildet enormt, som er en af de helt store syndere,” siger Ole Berard, Head of ConTech Lab og understreger, at modulært byggeri er kommet for at blive.


“Det modulære byggeri tager fart. Factory_OS er bare ét eksempel på de mange modulbyggere, der dukker op ikke kun i USA, men også i flere landende omkring os. I ConTech Lab har vi også igangsat et samarbejde med Realdania By og Byg og Stanford University med formålet om at sætte fokus på, hvordan vi kan bruge modulbyggeri i Danmark,” siger Ole Berard.  

FOS July 2020 700X386

Grønne fordele ved modulært byggeri

  • Minimering af CO2-aftryk: Forventes at kunne reduceres med 30%-40% i forhold til traditionelt byggeri. 

  • Hurtigere opførelsestid: Fordi mange af de bygningselementer, der bruges produceres på forhånd, kan projektet gennemføres hurtigere end ved traditionelt byggeri. 

  • Mindre spild: Præfabrikerede moduler kan reducere materialespild. Modulerne fremstilles indendørs på fabrikker under kontrollerede forhold, hvilket reducerer spildet af materialer. 

  • Genbrug og genanvendelse: Modulære bygninger kan ofte demonteres og flyttes til en anden placering, hvilket giver mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningselementerne. Dette kan forlænge bygningens levetid og reducere behovet for nybyggeri. 

Foto: ADSK News