En del af forarbejdet til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri var indførelsen af Den frivillige bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet i 2020. Den frivillige bæredygtighedsklasse indeholder ni parametre for bæredygtigt nybyggeri:
- livscyklusvurdering
- ressourceanvendelse på byggepladsen
- totaløkonomisk analyse,
- drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet
- dokumentation af problematiske stoffer
- afgasninger til indeklimaet
- eftervisning af dagslysniveau
- støj fra ventilationssystemer og rumakustik.
Den frivillige bæredygtighedsklasse og dens 9 parametre åbner for en videnskabelig indgangsvinkel, der sætter bæredygtigt byggeri på formel og gør det muligt at lave databaseret dokumentation for bygningers bæredygtige performance.
Helt konkret kan vi nu beregne, simulere og dokumentere graden af bæredygtighed, mens bygherre og myndigheder kan stille krav om databaseret dokumentation til de 9 konkrete parametre i bæredygtigt nybyggeri.
Byggebranchens største udfordring
Byggebranchens umiddelbare udfordring er det høje CO2-aftryk, som nybyggeri i dag har. Cirka 40 % af den menneskeskabte CO2-udledning stammer fra byggeri. Derfor er det ikke overraskende netop CO2-aftrykket, der i første omgang reguleres i dansk lovgivning.
I bygningsreglementet indføjes for første gang nogensinde krav til bygningers maksimale miljøbelastning. Fra 1. januar 2023 er det lovpligtigt at lave livscyklusberegninger for al nybyggeri, og for bygninger over 1.000 m2 lægges et loft på maksimal CO2-udledning per m2 bygning. CO2-loftet sænkes gradvist frem til 2029, hvor også mindre byggerier og bygningsrenovering bliver omfattet.
Reducering med 70 % i 2030
I første omgang kommer kravene ikke til at medføre store omvæltninger, da de fleste byggerier, med lidt omtanke under projektering og udførelse, vil kunne opfylde de krav, som indføres 1. januar 2023. Læringskurven er dog meget stejl, idet stramningerne implementeres i årene 2025, 2027 og 2029, med henblik på at byggeriets samlede CO2-udledning skal reduceres med 70% i 2030.
Det kommer til at mærkes, og efter en årrække med gode indtjeningsmuligheder er det nu tid til at investere i at styrke konkurrencedygtighed og nye kompetencer i et langt mere cirkulært og bæredygtigt marked med nye spilleregler.
