Artikel fra buildingSMART Danmark til bSDK’s hjemmeside

Fra krav til værdiskabelse med openBIM

IKT-bekendtgørelserne stiller krav om digital information — men hvordan sikrer du, at den faktisk skaber værdi? Læs hvordan ISO 19650, openBIM og IFC 4.3 løfter digitalisering fra minimumskrav til strategisk ressource.
People

Fra krav til værdiskabelse med openBIM

Hvordan IKT-bekendtgørelserne, ISO 19650 og den nyeste openBIM-praksis skaber grundlag for bedre beslutninger, højere datakvalitet og strukturerede data, der skaber værdi gennem hele livscyklussen for byggeri, anlæg og infrastruktur.

For bygherrer og ledelser handler digitalisering om at sikre, at investeringer i byggeri og infrastruktur understøttes af pålidelige og genanvendelige data. Det handler om bedre beslutningsgrundlag i de tidlige faser, gennemsigtighed i leverancerne og en mere effektiv drift, når projektet er afleveret.

IKT-bekendtgørelserne har været et vigtigt fundament for digitalisering i Danmark. De har sikret, at digitale modeller og IFC-leverancer indgår som en del af projektering, udbud og aflevering.

Fra minimumskrav til strategisk informationshåndtering

BuildingSMART Danmarks vejledning “Bedre digitalt samarbejde i bygge- og infrastrukturprojekter – En vejledning i informationshåndtering” (2025), angiver at bekendtgørelserne, at der skal leveres digital information – men i mindre grad hvordan informationen:

  • Struktureres konsekvent
  • Udvikles trinvis gennem projektets faser
  • Kvalitetssikres og valideres systematisk
  • Overgår effektivt og anvendeligt til drift

Her peger vejledningen fra 2025 på, at arbejdet kan løftes betydeligt ved at integrere principperne fra ISO 19650 og den nyeste openBIM-praksis.

Her peger vejledningen fra 2025 på, at arbejdet kan løftes betydeligt ved at integrere principperne fra ISO 19650 og den nyeste openBIM-praksis.

Når informationshåndtering ses som en ledelsesdisciplin frem for et teknisk bilag, ændres perspektivet fra kravopfyldelse til værdiskabelse.

Link til buildingSMART Danmarks vejledning: “Bedre digitalt samarbejde i bygge- og infrastrukturprojekter – En vejledning i informationshåndtering” (2025).

OpenBIM som ramme for livscyklusværdi

Den moderne openBIM-tilgang rækker langt videre end interoperabilitet mellem programmer. Den etablerer et struktureret rammeværk for hele livscyklussen, hvor både informationskrav defineres tydeligt og roller og ansvar for leverancer er klare. openBIM kan så bidrage med at data valideres effektivt og kan genanvendes i drift og asset management.

Dermed kan IKT-bekendtgørelserne bringes i samspil med ISO 19650 og openBIM, så informationsleverancer bliver mere konsistente, sporbare og driftsrelevante, hvilket betyder:

  • Større gennemsigtighed i projektets datagrundlag
  • Bedre risikostyring
  • Robust dokumentation.

Tekniske konkretisering med openBIM

Når ambitionerne om struktureret informationshåndtering og livscyklusværdi skal realiseres i praksis, kræver det en robust og opdateret datastandard. Her bliver IFC 4.3 central.

IFC 4.3 er godkendt som international ISO-standard (DS/ISO 16739-1:2024) og repræsenterer et væsentligt skridt fremad i forhold til tidligere versioner. Særligt styrkes:

  • Understøttelsen af infrastruktur og LCC
  • Konsistensen i egenskabssæt og objektdefinitioner
  • Muligheden for integration med GIS- og FM-systemer
  • Grundlaget for maskinel validering af informationsleverancer.

IFC 4.3 understøtter i langt højere grad strukturerede, analyserbare og driftsrelevante data – i tråd med de principper, som ISO 19650 og openBIM bygger på.

Implementering

Set i et samlet perspektiv er udviklingen tydelig:

  • IKT-bekendtgørelserne satte rammen for digital leverance
  • ISO 19650 og openBIM strukturerer informationsarbejdet
  • IFC 4.3 leverer en datarygrad baseret på CEN- og ISO-standardisering.

Sammen skaber de grundlag for, at information kan behandles som en strategisk ressource, og ikke kun som et projektbilag.

For bygherrer og ledelser betyder det, at digitalisering ikke længere bør betragtes som et teknisk krav, men som en integreret del af organisationens styring, risikohåndtering og langsigtede værdiskabelse.

Og her er openBIM ikke målet i sig selv – men midlet til at sikre strukturerede data, der skaber værdi gennem hele livscyklussen.

Arbejdet fortsætter

Vejledningen fra 2025 blev udarbejdet i et samarbejde mellem buildingSMART Danmark og en række førende aktører i branchen.

Arbejdet med at styrke samspillet mellem IKT-bekendtgørelserne, ISO 19650 og openBIM fortsætter i 2026, hvor flere organisationer og virksomheder bidrager til agt udvikle yderligere vejledning og praktiske redskaber.

Målet er klart: at kunne lancere styrkende letlæselige vejledning og det understøttet af konkrete cases med dokumentation for værdiskabelsen med ISO 19650 og den nyeste openBIM, og det på Molio Konferencen 2026 i Middelfart, den 17. november 2026.

Ønsker du at høre mere om arbejdet – eller deltage i den videre udvikling – er du velkommen til at kontakte buildingSMART Danmark.

Tilmeld dig nyhedsmailen fra buildingSMART Danmark

Tilmeld nyhedsbrev