Anden del i buildingSMART Danmarks artikelserie om digital risikostyring med IFC
I den første artikel i denne serie så vi på, hvordan Pset_Risk i IFC og ISO 19650-6 kan bruges til at dokumentere risici digitalt (juli 2026). I denne anden artikel vender vi tilbage til selve Annex D i DS/EN ISO 19650-6:2025 for at se nærmere på et spørgsmål: Hvor hører risikoinformationen egentlig hjemme i IFC-modellen?
Annex D i DS/EN ISO 19650-6:2025 fremhæver at konteksten omkring en risiko, Pset_Risk, ikke er en ny, selvstændig struktur. Den findes i forvejen i IFC i form af fx IfcFacility (herunder IfcBuilding) og IfcTask, se Figur 1 – Table D.1: IFC representation.

Risikostyring i IFC er ikke et parallelt system, der lægges oven på IFC-modellen. Det er en udvidelse af anvendelsen af den eksisterende digitale struktur, som i forvejen bærer geometri og egenskabsdata.
DS/EN ISO 19650-6:2025 viser i Annex D at der mulighed for i IFC-modellen, at repræsentere risikohåndteringstiltag i tilknytning til de lokationer, produkter og aktiviteter, der er knyttet til risikoen eller hændelsen. Dermed vil den eksisterende praksis med styring af ændringer i IFC med fordel også, i denne sammenhæng, kunne anvendes og ændringer kan visualiseres i 3D.
Når en risiko håndteres, fx ved at ændre en adgangsvej, opdatere en arbejdsproces, vil det være en del af ændringshistorikken med IFC-modellen. Det giver en sporbarhed, som er svær at opnå med risikoregistre i regneark, og som taler direkte ind i de krav til dokumentation og revisionsspor, som bl.a. NIS2-direktivet stiller til risikostyring og hændelseshåndtering.
Annex D nævner desuden, at Pset_Risk kan knyttes til en separat annotation, for eksempel et 2D- eller 3D-symbol, der følger DS/EN ISO 7010:2020 Grafiske symboler – Sikkerhedsfarver og sikkerhedsskilte – Registrerede sikkerhedsskilte. DS/EN ISO 7010:2020 er standarden bag de velkendte piktogrammer for Evakuering og redning, Brandslukning, Påbud, Forbud og Advarsel, som i forhold til fx byggepladsindretning og -plan vil kunne anvendes i samspil med IFC. Hvor IFC vil være bæreren af maskinlæsbar risikoinformation, og der vil kunne valideres ved brug af en IDS.
Den første artikel, med Tabel D.2 i Annex D i DS/EN ISO 19650-6:2025, så på hvor meget struktur de tre IFC-versioner reelt understøtter. Table D.1, se Figur 1 – Table D.1: IFC representation, tilføjer en vigtig detalje til det billede: I IFC 2x3 er Pset_Risk forenklet, konteksten repræsenteres alene via IfcBuilding, og hverken via IfcFacility eller IfcTaskType. Det er et eksempel på, at valget af IFC-version ikke kun er et teknisk spørgsmål, men netop et spørgsmål om, hvilken information man reelt kan forvente at få leveret og kunne genbruge, fx i forhold til konteksten omkring risci.
Den røde tråd gennem hele Annex D i DS/EN ISO 19650-6:2025 er, at risikostyring i IFC er en integreret del af den samme struktur, som allerede bruges til fx geometri, men også den samme struktur, der kan rumme informationssikkerheds- og NIS2-relaterede risici, som vi beskrev i første artikel.
I den næste artikel vender vi tilbage til IFC 4.3 og ser nærmere på, hvad det konkret kræver af kravstillelsen og digitale arbejdsgange, når denne struktur skal omsættes til praksis.
Du kan læse mere om, hvordan I kommer i gang med openBIM, IDS, IFC 4.3 og ISO 19650 her: molio.dk/nyheder-og-viden/netvaerk/buildingsmart-danmark/publikationer.