Når digitalt samarbejde og åbne standarder nævnes, er det som regel geometri, klassifikation og egenskabsdata på bygningsdele, der kommer i tanke. Men de åbne standarder rummer også en fuldt udbygget struktur til at dokumentere risici digitalt i forhold til byggeri, anlæg og infrastruktur.
Med udgivelsen af DS/EN ISO 19650-6:2025 – Organisering og digitalisering af information om bygge- og anlægsarbejder, herunder BIM – Informationshåndtering med BIM – Del 6: Sundheds- og sikkerhedsinformation – har denne del af de åbne standarder fået en mere fremtrædende placering i den internationale standardisering, og fortjener opmærksomhed og anvendelse fra langt flere end BIM-specialister. Det gælder ikke mindst nu, hvor NIS2-direktivet stiller nye og skærpede krav til risikostyring og hændelseshåndtering hos en lang række aktører i forhold til byggeri, anlæg og infrastruktur.
En standard med fokus på sundhed og sikkerhed
ISO 19650-serien har siden begyndelsen stillet klare krav til leverance af information med bygherrens tilhørende godkendelseskriterier. DS/EN ISO 19650-6:2025 adskiller sig ved specifikt at adressere sundheds- og sikkerhedsinformation og de tilknyttede risici.
buildingSMART International har i det åbne IFC-skema indarbejdet en mulighed for at arbejde med risici i forhold til de relevante dele af byggeri, anlæg og infrastruktur. Det åbne IFC-skema rummer egenskaben Pset_Risk, som en indikation af eksponering for uheld, fare eller tab – dokumentation af en potentiel fare, dens sandsynlighed og konsekvens. Det er ikke en ny egenskabsliste; det er en model for, hvordan risici kan identificeres, vurderes, håndteres og følges op på – digitalt, struktureret og genanvendeligt. Det er dermed IFC med Pset_Risk, der bærer den digitale struktur for risici i forhold til byggeri, anlæg og infrastruktur.
Samme risikobegreb, tre IFC-versioner
I DS/EN ISO 19650-6's Annex D vises “Health and Safety Risk Schema” i Tabel D.2, som kortlægger, hvordan risikofelter er understøttet på tværs af IFC 4.3 (den gældende ISO- og CEN-standard, ISO 16739-1:2024), IFC 4.0 og IFC 2x3.
Tabel D.2 er gengivet fra DS/EN ISO 19650-6:2025 / ISO 19650-6:2025(E) med tilladelse fra Dansk Standard.
Tabellen er på flere måder interessant at læse, fordi den viser standardens modenhed over tid i de tre IFC-versioner fra IFC 2x3 til IFC 4.3. Grundlæggende felter som risikoens identifikation (RiskName), kategori (RiskType) og beskrivelse (NatureOfRisk) findes i alle tre versioner. Men jo nyere IFC-versionen er, jo mere detaljeret bliver strukturen: IFC 4.3 tilføjer selvstændige felter for både ikke-afbødet og afbødet sandsynlighed, konsekvens og signifikans (Unmitigated/MitigatedRiskLikelihood, -Consequence, -Significance), samt eksplicitte felter for planlagt og accepteret afbødning (MitigationPlanned, MitigationAccepted). I IFC 2x3 er det meste af strukturen simpelthen ikke til stede – her må information om risikostatus, ejerskab og dokumentation håndteres uden for egenskabsdata, typisk via IfcOwnerHistory eller IfcDocumentReference. Det er et konkret eksempel på, hvorfor versionsvalget af IFC ikke kun er et teknisk spørgsmål, men et spørgsmål om, hvilken information bygherren reelt kan stille krav om at få leveret og efterfølgende anvende.
Fra “health and safety” til bredere risikostyring – og NIS2
ISO 19650-6 er skrevet med fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed på og omkring byggepladsen, og det færdige byggeri, anlæg og infrastruktur. Men strukturen bag Pset_Risk – identifikation, kategori, årsag, sandsynlighed, konsekvens, afbødning, ejerskab og historik – er generisk nok til at rumme andre risikotyper end fysisk sikkerhed. Og det er her, Pset_Risk bliver relevant for NIS2.
NIS2-direktivet, som er implementeret i dansk ret, udvider kredsen af omfattede enheder til bl.a. energi, transport, digital infrastruktur og dele af den offentlige forvaltning – sektorer, hvor bygge- og anlægsprojekter og deres digitale modeller i stigende grad indgår i det samlede risikobillede. Direktivet stiller krav om, at organisationer kan dokumentere risikovurderinger, håndtere hændelser og godtgøre, at der er styr på leverandørkæden – herunder de digitale leverancer, som et byggeprojekt reelt er.
Det er ikke Pset_Risk, der løser NIS2-kravene. Men den viser, at der allerede findes en international, åben og afprøvet datastruktur til at dokumentere risici i tilknytning til byggeri, anlæg og infrastruktur – en struktur, der kan tale sammen med geometri, planer, beregninger og dokumenter i den samme model. Det er præcis den type “open information exchange format”, som ISO 19650-6 anbefaler som del af bygherrens informationskrav, og som bør omsættes til konkrete krav i de relevante IKT-specifikationer, med krav om levering af IFC med de informationer, der er behov for hos bygherren. Ved krav om levering af informationer i form af IFC er der samtidig mulighed for, at bygherren kan omsætte sine godkendelseskriterier til en IDS (Information Delivery Specification), der giver mulighed for automatiseret kontrol og dokumentation af eksempelvis Pset_Risk.
Med andre ord: Når man alligevel er i gang med at formulere krav til digital risikoinformation for arbejdsmiljø, er det oplagt at forholde sig til, om den samme infrastruktur – samme felter, samme logik, samme åbne format – kan bære informationssikkerheds- og NIS2-relaterede risici også. Alternativet er, at risikoinformation om det byggede miljø ender i regneark og Word-dokumenter, adskilt fra den model, den handler om, og uden mulighed for at blive delt, genanvendt eller revideret systematisk.
Hvad betyder det i praksis?
ISO 19650-6 anbefaler implementering via IFC 4.3 – eller andre versioner af ISO 16739-1, der kan understøtte samme funktionalitet. For bygherrer og operatører inden for infrastruktur og andre NIS2-omfattede aktører betyder det konkret, at krav om Pset_Risk (eller en tilsvarende struktureret model) kan og bør indarbejdes i kravstillelsen allerede nu. Det giver et digitalt grundlag for rettidig prioritering – både før projekterne går i gang, og som del af den løbende risikostyring efterfølgende, herunder i driften.
Spørgsmålet er ikke, om digital risikostyring i IFC er muligt. Tabel D.2 viser, at det allerede er defineret, afprøvet og publiceret i en gældende ISO-standard. Spørgsmålet er, om vi – bygherrer, rådgivere og udbydere af IKT-værktøjer – begynder at stille krav om det.
buildingSMART Danmark har udarbejdet tre use cases i forhold til kravstillelse med fokus på bygherrens behov for information i IFC og godkendelseskriterier i form af IDS, som bidrager til, at den leverede information kan anvendes. Det er et naturligt sted at tage fat, næste gang I taler med jeres BIM-kolleger om, hvad IFC og openBIM reelt kan bruges til.