Den frivillige bæredygtighedsklasse forventes trinvis at blive indarbejdet i Bygningsreglementet i årene 2023-2030. Her defineres 9 konkrete målbare parametre, der sammen er med til at sikre et mere bæredygtigt byggeri.
De 9 områder er:
- Livscyklusvurdering (LCA)
- Ressourceanvendelse på byggepladsen
- Totaløkonomisk analyse (LCC)
- Drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet
- Dokumentation af problematiske stoffer
- Afgasninger til indeklimaet
- Eftervisning af dagslysniveau
- Støj fra ventilationssystemer
- Rumakustik
Se Bolig- og Planstyrelsens skema over DFB her
Certificeringssystemer
Til at understøtte, standardisere og dokumentere bæredygtigt byggeri, findes en lang række certificeringssystemer og miljømærkningsordninger.
Vi har lavet en oversigt over de mest anvendte herunder:
BREEAM står for Building Research Establishment Environmental Assessment Method og er det ældste og mest udbredte certificeringssystem for bæredygtigt byggeri. Det blev udviklet i Storbritannien i 1990.
LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) er baseret på den britiske BREEAM-ordning. Det blev udviklet af det amerikanske US Green Building Council (USGBC) og introduceret første gang i 2000.
DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er et fælles projekt mellem det tyske ministerium for transport, byggeri og byudvikling (BMVBS) og det tyske bæredygtighedsråd (DGNB). Det blev indført i 2009. En ekspertgruppe fra den danske byggebranche anbefalede i 2010 DGNB som national standard i Danmark, og systemet blev lanceret i dansk version i 2012.
SVANEMÆRKET eller ECOLABEL er det officielle nordiske miljømærke. Svanemærke, og er stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989. Danmark tilsluttede sig i 1997 og Nordisk Miljømærkning lancerede de første kriterier for byggeri i 2005. De første Svanemærkede bygninger i Danmark stod færdige i 2007.
Ud over de internationalt anerkendte certificeringer og mærkninger, findes utallige andre offentlige og private initiativer på både nationalt og internationalt plan. BREEAM og især LEED har fået stor betydning over hele verden i de senere år, og er i mange lande blevet den anerkendte standard med nationale afsnit og landespecifikke versioner. I Norden er Svanemærket den mest anvendte miljømærkning af byggeri.
Digitale værktøjer
Digitaliseringen af byggeriet er godt på vej, og sammen med digitalisering opstår nye muligheder for at indsamle og behandle data, som sikrer byggeriets aktører et langt bedre beslutningsgrundlag i spørgsmål om bæredygtighed.
Øgede datamængder kan bidrage betragteligt til kvalificering af den måde vi planlægger, bygger og drifter bygninger og byer. Allerede i dag anvendes data og databehandling direkte i byggeri og byplanlægning, når det kommer til f.eks. kalkulation, brandsimulering, forsyning, trafik, geologi og vejrforhold. Vi kan således på et oplyst grundlag simulere og forudsige effekten af vores beslutninger, og forudsige brugernes adfærd. Som en effekt heraf kan vi effektivisere byer og bygninger i en grad, det ikke tidligere har været muligt.
For at planlægge byggeri, der ikke påvirker klimaet, er vi nødt til at indsamle data for de materialer, vi anvender. Det gør os i stand til at simulere effekten af forskellige løsninger, og dermed også at træffe den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt.
Der findes i dag en lang række værktøjer med forskellige egenskaber og profiler på markedet, og endnu flere er under udvikling.
LCAbyg og LCCbyg
LCAbyg og LCCbyg er officielle værktøjer til simulering og dokumentation af emissioner og totaløkonomi.
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har sammen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udviklet værktøjerne LCCbyg og LCAbyg, der kan bruges i forbindelse med beregning af totaløkonomi og livscyklusvurdering.
De to værktøjer anvender fastlagte standarder for beregninger. Som supplement har SBi i 2013 udgivet en rapport, der angiver den gennemsnitlige levetid for forskellige bygningsdele.
Beregninger i LCAbyg er afhængige af miljødata for de byggevarer, der indgår i vurderingerne. Her anvendes den tyske nationale database Ökobaudat med gennemsnitsdata for forskellige byggevarer.
Brugere kan også selv tilføje datasæt sammensat af blandt andet oplysninger fra producenters miljøvaredeklaration (EPD).
Du kan læse mere om LCAbyg og LCCbyg, hvor du også kan downloade programmerne.
Du kan også læse mere om LCA-kravenes indflydelse på byggeriet i Danmark og Europa.
