Interview

Bygherrerådgiver: Krav om IFC-formatet bør formuleres tydeligere

Læs interviewet med bygherrerådgiver, Sara Asmussen fra Leif Hansen bygherrerådgivning om hendes bud på, hvorfor IFC-formatet er vigtigt for bygherrer.
People

Standardiseringen skal have et klart udbytte, hvis implementering skal lykkes, for som Sara Asmussen udtrykker det:

 - Hvis standarder ikke giver værdi, er der jo ingen grund til at bruge dem.

Sara Asmussen fremhæver to anvendelser, hvori det åbne IFC-format skaber værdi for bygherren;

IFC fungerer godt i forbindelse med intern kvalitetssikring og granskning. Sara Asmussen fortæller, at hendes tidligere arbejdsplads, Bygningsstyrelsen, var blandt de første til at oprette en intern tværfaglig afdeling for kvalitetssikring, hvor IFC blev brugt direkte:

- IFC-formatet er et godt redskab til at danne et samlet billede på baggrund af flere modeller. Jeg benytter det også som bygherrerådgiver her i Grønland, fortæller Sara Asmussen, som har sin daglige gang i Nuuk.

Hent den opdaterede IFC-eksportguide

Den anden anvendelse af IFC, som giver værdi for bygherren, er som arkivformat:

- Et format som IFC kan vi også åbne om 20 år eller 50 år og hvis vi ikke har software til at åbne filerne til den tid, kan vi, givet det åbne format, bare skrive software til at åbne dem, forklarer Sara Asmussen.

Endelig er IFC et krav i IKT-bekendtgørelserne og offentlige bygherrer skal stille krav om IFC i deres udbud, uanset om de kan få værdi ud af det eller ej. Det har dog ifølge Sara Asmussen den fordel, at det giver en mere lige konkurrencesituation i markedet.

Et nøgle eksempel for kvalitetssikring og IFC

Ifølge Sara Asmussen er det nye projekt, BART – Byggeriets Automatiske RegelTjek, et godt eksempel på, hvordan bygherrer ser på at anvende IFC-formatet til at forbedre og forenkle digitale leverancer. Reglerne i projektet er nemlig baseret på IFC, så tjek af et projekt op imod bygningsreglementet kan laves uanset dét proprietære format, modellen er lavet i. Det forenkler ifølge Sara Asmussen processen:

- Set fra bygherreside (og sikkert også fra rådgiverside) er BART-projektet et skridt i retning af digitale ydelser beskrevet i IFC-format.

Det bliver således tydeligt, hvad der skal leveres og dermed mindre rum for fortolkning og misforståelser.

Læs mere om BART-projektet

Næste trin i udviklingen

Ifølge Sara Asmussen er det næste logiske skridt at definere andre digitale ydelser fra AB18 og ABR18 samt YBL18 i IFC-formatet som en række digitale leverancer ved at bearbejde fx BIM7AAs leverancespecifikation eller fx ”som udført”, så kravene fremgår i IFC, og så man kan skrive regler som kan tjekke det.

- Bygherren kan allerede stille krav til de digitale leverancer i IKT-specifikationer, men det er ofte ikke formuleret konkret og teknisk nok og det er i højere grad muligt ved brugen af IFC-formatet, afslutter Sara Asmussen.

Sara Asmussen har bl.a. en fortid som assistant director i Deloitte og BIM-specialist hos Bygningsstyrelsen, og så var hun gæst ved buildingSMART Danmarks boost-webinar d. 25. maj 2021.