Byggegpt
Pionerprojekt

ByggeGPT

I samarbejde med Molio har vi udviklet en ByggeGPT prototype, som er en AI-baseret assistent, designet til at guide dig gennem den danske byggebranches komplekse lovgivning og tekniske forskrifter. Den benytter data fra BR18, BR18 vejledninger og BR18 brandvejledninger til at svare hurtigt på spørgsmål hertil, hvilket kan være brugbart i hverdagen.

I bygge- og anlægsbranchen er nysgerrigheden på AI for længst vækket, og hos ConTech Lab er vi i fuld gang med at udforske potentialerne ved AI-teknologi, og hvordan det sættes i spil i byggeriet. Med pionerprojektet ByggeGPT har vi søgt vi at udvikle en prototype på et moderne alternativ til den mere tidkrævende klassiske søgning i vejledninger og lovkrav til byggeriet.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig på projektet, så kontakt os her - eller tilmeld dig vores nyhedsbrev for at holde dig opdateret på ByggeGPT prototypen og andre pionerprojekter i ConTech Lab.

Projektets formål

For mange er det tidskrævende at opnå viden om love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter via klassisk søgning. Hertil kommer, at de mange informationer løbende opdateres. 

Målet med pionerprojektet var at udvikle en prototype på en ByggeGPT, testet i Molio Community, ud fra et Proof of Concept. Intentionen var og er, at GPT'en skal kunne hjælpe virksomheder med at spare tid og ressourcer, når de skal søge oplysninger om byggelovgivningen indenfor BR18, BR18 vejledninger og BR18 brandvejledninger. En moderne ressource, der kan ændre måden, vi navigerer og finder byggeregler, vejledninger og standarder på. 

Output fra pionerprojekt 

  1. En ByggeGPT prototype, som er trænet og sat op til anvendelse i en test front-end
  2. Testresultater på de forskellige målgruppers anvendelse

Efter endt projekt hos ConTech Lab er modellen blevet overdraget til Molio, som vil stå for videreudvikling, beta-test samt udvikling af brugergrænsefladen, inden den endeligt sættes i produktion i Molio Byggedata.