Molio er gået sammen med DI Byggeri, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI om at etablere Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.
Her har bygge- og anlægsbranchen samlet sig på tværs med det formål at blive enige om et katalog af konkrete handlinger, der skal være med til at forme fremtidens bæredygtige bygge-. og anlægsbranche og bidrage til en grønnere fremtid.
I disse dage afholder handletanken Bæredygtighedscamp i HUSET Middelfart. Med et 26 timers arbejdsmarathon er de 8 temagrupper for alvor gået i gang.
Temaerne er:
1) Innovation og Marked,
2) Det Offentlige som accelerator for bæredygtighed,
3) Bæredygtig finansiering,
4) Regler og rammer for grønt byggeri,
5) Data og digitalisering,
6) Samarbejde i byggeriet,
7) Cirkulær økonomi, og
8) Biodiversitet.
Læs mere om Byggeriets Handletank for Bæredygtighed her