Når vi arbejder med at udvikle byggeriet i en mere bæredygtig retning, er det ikke nok at tale om, hvordan vi måler og mindsker CO2 – og hvordan vi genanvender. Vi er også nødt til at mindske vores klimaaftryk ved at forbruge færre kvadratmeter og ved at bruge de eksisterende kvadratmeter bedre, indleder Katja Viltoft, partner i JJW Arkitekter og bestyrelsesmedlem i Molio.
”Er det nødvendigt, at skolerne står tomme om aftenen og i weekenden? Eller kunne nogle andre benytte lokalerne i de timer? Og hvad med fysiktimerne – kunne de foregå i en del af en lokal virksomheds lokaler? Skal alle i en virksomhed virkelig have sit eget skrivebord? Eller kan 2-3 personer deles, hvis de nu koordinerer kundebesøg og hjemmearbejde? Sådan er vi alle nødt til at tænke. Ikke i fremtiden men nu. For bæredygtighed handler også om at ændre vores brug og vores vaner og forventninger”, siger hun.
Som det gøres i fx ConTech Labs pionerprojekt, Fremtidens kontormiljøer, kan sensorer være med til at afdække, den reelle brug af lokaler på fx en skole eller i en virksomhed – og de data kan danne fundament for forbedringer og besparelser i brugen, forklarer Katja Viltoft.
”Der gemmer sig et kæmpe potentiale i at kortlægge og skabe data for, hvor meget vi egentlig bruger eksisterende kvadratmeter. Efter Corona har vi alle udviklet os enormt meget digitalt, mens vores fysiske arbejdspladser fortsat er de samme. Og det skal vi lave om på. Kloge kvadratmeter handler ikke kun om, hvor vi skruer op og ned og åbner og lukker – men også om reel brug”.
”Ansvaret må så fordeles og påtages kollektivt, for skal vi bruge kvadratmeterne fælles - på forskellige tider, og den deling skal vi også tage ansvar for i driften”, siger hun.
Det særlige i det daglige
JJW arkitekter er en mellemstor arkitektvirksomhed, hvor de arbejder under mottoet ’Særliggørelse af det almindelige’. De arbejder med andre ord med almindelige byggerier, som fx skoler, plejehjem, sundhedshuse, arbejdspladser og alle de funktioner, som vi alle er en del af brugerskaren af – og derfor også en del af fremtiden i.
”Det er er her, vi alle kommer og har vores hverdag – de helt almindelige byggerier, hvor vi dyrker det særlige i det daglige. For vi skal selvfølgelig være lige så arkitektonisk omhyggelige og sørge for, at det bliver et særligt og godt sted at være, selvom det ’bare’ er et plejehjem. For der skal vi jo alle bo engang. Arkitektur er ikke bare operahuse og statusprojekter – det er også rammen om vores alle sammens liv”, siger Katja Viltoft.
Det handler om at gøre sig umage med det enkle, selvom budgettet er rigtig skrabet. Det handler om social bæredygtighed kombineret med økonomisk bæredygtighed, som så også bliver miljømæssigt bæredygtig, siger Katja Viltoft.
”Der skal være et fint område, når man kommer ud af sin hoveddør, vinduerne skal placeres lavt i plejehjem, så sengeliggende kan kigge ud – og skoler skal tegnes i børnehøjde. Derfor er vi meget opmærksomme på, hvordan vi bruger midlerne – og kvadratmeterne, der skal være kloge brugsmæssigt. Kan vi bygge, så vi både sparer kvadratmeter og samtidig inkluderer i fællesskaber, både skaber rum til fordybelse og fælles aktiviteter – og bygge, så vi modvirker mobning? Dét brænder vi for hos os”.
Fremtiden er fælles
Katja Viltoft er med på, at hun som arkitekt ikke kan opføre et eneste byggeri uden alle de andre i byggeriets værdikæde. Og netop derfor, er hun utrolig glad for og stolt af at være med til at lægge linjerne for Molio i bestyrelsen.
”Fælles digitale værktøjer og en samlet branche er den eneste vej mod den bæredygtige byggebranche, vi alle -især klimaet - længes efter. Det skaber Molio rammerne for og fremdriften i – og det bakker jeg 100 % op om”.
Se Molios strategi Sammen om bæredygtig udvikling
