Bygningsreglement 2010, BR10, ebog
Bygningsreglement 2010, BR10, er et regelsæt som i detaljer fortæller, hvordan et byggeri skal udføres for at være håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Bygningsreglementerne udspecificerer hvad det er, byggeloven kræver. Kravene i byggeloven og bygningsreglementerne skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.
Bygningsreglement 2010 er det aktuelle regelsæt for byggeri i Danmark. BR10 beskriver i detaljer, hvordan et byggeri skal udføres for at være håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Selve byggeloven er en rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet. Bygningsreglementet udspecificerer, hvad det er, byggeloven kræver. Kravene i byggeloven og bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der er fx krav i BR10 til bebyggelsers højde, afstand til skel, konstruktion, indretning, materialevalg.
Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på det tidspunkt byggeriet blev opført.