Bcf21010
Bøger og forlag Ikke på lager

Håndbog for energikonsulenter 2021

Formålet med energimærkning af bygninger er at fremme energibesparelser. En energimærkning består af to dele, der tilsammen belyser en bygnings energimæssige tilstand og dens besparelsespotentiale.


Udgiver: Molio
Udgivelsesår: 2021
Forfatter: Energistyrelsen

Bogtype: Bog

Tema
Bøger og forlag
450,-
562,50 inkl. moms

Ikke på lager. Forvent en leveringstid på ca. 4-7 dage


Energimærkninger udføres af energikonsulenter, der er ansat i et certificeret energimærkningsfirma. Et certificeret energimærkningsfirma skal overholde bekendtgørelse om energimærkning af bygninger som er offentliggjort på retsinformationen www.retsinformation.dk . Ved udførelse af energimærkninger skal reglerne i Håndbog for Energikonsulenter 2021 (HB2021) følges.

Håndbogen er opbygget således:

Bilag 1 er regler af almen karakter ved udførelse af energimærkninger.

Bilag 2 anvendes ved energimærkning af nye bygninger.

Bilag 3 anvendes ved energimærkning uden bygningsgennemgang.

Bilag 4 anvendes ved energimærkning af eksisterende bygninger efter beregnet forbrug , for både enfamiliehuse og flerfamiliehuse.

Tekniske bilag og tabeller, der alle er af vejledende karakter, fremgår af denne håndbogs bilag 4, kapitel 4.7.

Yderligere bemærkninger og krav

Energimærkning på baggrund af målt forbrug udføres på baggrund af retningslinjer i Håndbog for Energikonsulenter 2012, se:

www.hbemo.dk/haandbog-for-energikonsulenter-hb2012

Bygningsregistrering, samt registrering af tekniske installationer sker dog efter bilag 4, og dermed ikke ud fra en standardbygning i indberetningsprogrammet. Derudover anvendes gældende skala og energifaktor jf. bilag 1.

HB2021 rummer ændringer, tilføjelser og forenklinger til Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 213 (SBi-anvisning 213) og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Det betyder, at SBi-anvisning 213 anvendes, hvis denne håndbog ikke beskriver forholdet. Desuden bygger HB2021 på en række forskellige forskrifter, normer og standarder, som energikonsulenten skal have kendskab til. Såfremt HB2021 afviger fra andre forskrifter, normer og standarder, er det HB2021, der er gældende.

HB2021 kan således ikke stå alene, og hvis der er områder, hvor der opstår tvivl, eller som ikke er behandlet i HB2021, skal energikonsulenten søge oplysninger i andre forskrifter. Det er således en forudsætning for udarbejdelse af energimærkninger for enfamiliehuse, at energikonsulenten bl.a. har rådighed over og kendskab til de gældende:

SBi-anvisning 213 og til det enhver tid gældende SBi-beregningsprogram.
Gældende bygningsreglement.
DS 418, Beregning af bygningers varmetab.
DS 439, Norm for vandinstallationer.
DS 447, Ventilation i bygninger.
DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer.
DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger.
For udarbejdelse af energimærkninger for flerfamiliehuse er det, udover ovenstående forskrifter, en forudsætning, at energikonsulenten har rådighed over og kendskab til:

DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser.