Beskrivelsesværktøjet Skærm Computer Digitaleværktøjer

Installation

Denne side er dit samlede udgangspunkt, når du skal i gang med Beskrivelsesværktøjet 2.0.

Her får du overblik over roadmappet for overgangen fra B1.000 og adgang til videotutorials, der trin for trin viser, hvordan du arbejder i det nye værktøj. Du finder også webinarer og kurser, der klæder dig fagligt på til overgangen.

Fra B1.000 → Beskrivelsesværktøjet 2.0

Alt om at gå fra B1.000 til Beskrivelsesværktøjet 2.0 — tidslinje, deadlines og den konkrete fremgangsmåde.

BV 1920X1080

Roadmap: fra B1.000 til Beskrivelsesværktøjet 2.0

Tidslinje med faser, deadlines og anbefalede skridt frem mod udfasningen 30. november 2026.

Hent roadmap (PDF)

 

Tutorial 11 — Fra B1.000 til Beskrivelsesværktøjet 2.0 — overgangen

Afventer B1.000-eksempel — forventeligt ikke klar 1. aug.

Tutorials

Korte videovejledninger, der guider dig til at arbejde i Beskrivelsesværktøjet 2.0.

Klik på et af nedenstående emner og se vejledningerne.

Kom godt i gang med Beskrivelsesværktøjet 2.0

 

Beskrivelserne og deres indbyrdes sammenhæng

 

I denne video får du et overblik over de forskellige typer beskrivelser i Beskrivelsesværktøjet 2.0 og hvordan de hænger sammen og rangerer i forhold til hinanden.
Gennemgang af IKT-beskrivelsen

 

Introduktion til Beskrivelsesværktøjet 2.0 for Installation.

 

Denne tutorial er på vej, og bliver uploadet hurtigst muligt.

Gennemgang af beskrivelserne

 

Byggesagsbeskrivelsen – overblik over de 11 ID'er

 

I denne video bliver du klogere på hvordan du finder byggesagsbeskrivelsen i Beskrivelsesværktøjet 2.0 og får gennemgået de 11 ID'er

 

Arbejdsmiljøbeskrivelsen og PSS'en

 

Denne video gennemgår hvordan du finder arbejdsmiljøbeskrivelsen i Beskrivelsesværktøjet, samt hvordan du åbner den og får overblik over PSS'ens syv ID'er

 

Aktivér og udfyld koordineringsbeskrivelsen

 

Sådan finder du koordineringsbeskrivelsen i Beskrivelsesværktøjet 2.0, forstår opbygningen og hvordan du skal udfylde ID'erne.

 

Sådan bruger du arbejdsbeskrivelsen

 

Arbejdsbeskrivelsen i Beskrivelsesværktøjet 2.0 er merkant anderledes end i B1.000. I denne video bliver du klogere på forskellene og hvordan du henter det og bruger det til at aktivere bygningsdele, processer og basisbeskrivelser i en konkret entreprise.

 

Bygningsdels- og procesbeskrivelser

 

I denne video bliver du klog på hvordan arbejdsbeskrivelser og bygningsdels- og procesbeskrivelser hænger sammen i Beskrivelsesværktøjet 2.0.
Gennemgang af IKT-beskrivelsen

 

Gennemgang af IKT-beskrivelsen

 

Denne tutorial er på vej, og bliver uploadet hurtigst muligt.
Gennemgang af IKT-beskrivelsen

 

Gennemgang af projektfælles beskrivelser

 

Denne tutorial er på vej, og bliver uploadet hurtigst muligt.

Gennemgang af ID'er

 

ID 1 ID'erne i bygningsdels og procesbeskrivelser

 

Find ud af hvordan den overordnede ID-struktur i Beskrivelsesværktøjet 2.0 er bygget op.

 

Almene specifikationer – de generelle regler for arbejdet

 

Sådan er ID 2 Almene specifikationer bygget op – fra generelle forhold og orientering til bygherrens granskning, undersøgelser og måle- og prissætningsregler (ID 2.1-2.8).

 

Almene specifikationer – fra produkterklæringer til dataudveksling

 

Sådan afslutter du ID 2 Almene specifikationer – fra produkterklæringer og dokumentation til brugerinstruktion, relationer til andre arbejder, identifikation, service og udveksling af data (ID 2.9-2.15)

 

ID 3

 

Videoen gennemgår ID 3 Projektering – det separate ID, hvor entreprenørens egen projektering beskrives, når en del af projekteringen videreføres til entreprenøren

 

Sådan er ID 4 produktion bygget op

 

Videoen gennemgår ID 4 Produktion (ID 4.1–4.6) – fra generelle forhold og arbejdets planlægning til sikkerhed, foranstaltninger på byggepladsen, mærkning samt mål og tolerancer.

 

Sådan er ID 4 produktion bygget op (forsat)

 

Videoen fortsætter gennemgangen af ID 4 Produktion – fra ID 4.7 til 4.11 – og viser, hvordan materialer, udførelse, afprøvning og kvalitetssikring struktureres i Beskrivelsesværktøjet 2.0.

Øvrige vejledninger

 

Opstart af projektspecifik beskrivelse

 

Denne videotutorial viser, hvordan du opstarter en beskrivelse: hent paradigmet, udfyld stamdata og ryd op, så kun det relevante står tilbage.

 

Ryd op i de store ID'er 4.7 og 4.8

 

Denne videotutorial forsætter hvor 1.1 slap. Den tager fat i hvordan du skjuler det du ikke skal bruge i afsnit 4.7 og 4.8 - så beskrivelsen bliver nemmere at overskue.

 

Se og eksportér specifikationer med Moliospec vieweren

 

Sådan uploader du en .moliospec-fil fra en rådgiver i Moliospec vieweren, får overblik over basis og projektspecifik beskrivelse side om side, og eksporterer det hele som en samlet PDF.

 

Kom rundt på bv.molio.dk

 

Sådan navigerer du forsiden, finder fagområder og arbejdsområder, bruger ikonerne, favoritter og Moliospec Viewer på Beskrivelsesværktøjet 2.0's hjemmeside.

 

Kontrolplaner – almene og særlige kontrolskemaer

 

Sådan er kontrolskemaerne bygget op i Beskrivelsesværktøjet 2.0 – fra fælles, almene kontroller til projektspecifikke, særlige kontroller – og hvor du finder dem på arbejdsområdet.

Webinarer

Gratis webinarer, der giver dig indblik i, hvordan du kommer i gang med at arbejde i den nye struktur. 

 

Forstå Beskrivelsesværktøjet 2.0 – for installation

På dette webinar får du en online introduktion til, hvordan du bruger Beskrivelsesværktøjet 2.0 til at udarbejde installationsbeskrivelser, hvilke fordele du vil opleve i dit beskrivelsesarbejde – og for samarbejdet på dit projekt.
Gennemgang af IKT-beskrivelsen

 

Gratis webinarer

Gratis introduktionswebinarer hvor fageksperter går i dybden med Beskrivelsesværktøjet 2.0 funktioner, opbydning og brug. På siden finder du webinarer for hver faggruppe.
Se webinarer her

Kurser & forløb

Planlagte kurser og forløb, der giver dig en dybere indføring i værktøjet.

Teams Møde Engagement Buildingsmart
Introduktion til Beskrivelser

Gratis introduktion for nye abonnenter

Alle der køber abonnement tilbydes en gratis introduktion til de medarbejdere, der skal bruge værktøjet.

Sparringsnetværk

Et gratis, faciliteret netværk for dig, der er kunde og arbejder aktivt med beskrivelser.

HUSET

Netværk for Beskrivelsesværktøjet 2.0

Netværket for Beskrivelsesværktøj 2.0 er et gratis, faciliteret netværk for dig, der er kunde på Beskrivelsesværktøjet 2.0 og  arbejder aktivt med beskrivelser.

Her får du indblik i nyheder og opdateringer i Beskrivelsesværktøjet 2.0 og mulighed for at udveksle erfaringer med andre, der er i gang med implementering af værktøjet. Du får også råd og vejledning og kan dele dine udfordringer direkte med teamet bag Beskrivelsesværktøjet 2.0.

Der vil være 3-4 årlige netværksmøder, hvoraf et vil blive afholdt fysisk i både København og Middelfart.

Ofte stillede spørgmål

Klik på et spørgsmål for at se svaret.

Alle parter på et projekt skal have abonnement for at kunne benytte Molios beskrivelser. Der er to abonnementstyper tilpasset forskellige roller:

Beskrivelsesværktøjet 2.0 er til rådgivere og projekterende, der udarbejder beskrivelser.

Basisbeskrivelser 2.0 er til bygherrer og udførende, der skal granske eller læse de projektspecifikke beskrivelser i sammenhæng med basisbeskrivelserne. Begge værktøjer kræver et aktivt abonnement.

Kontakt vores salgsafdeling på ni@molio.dk så vi kan hjælpe dig med at oprette det abonnement, der passer til jer. 

Udfasningen af B1.000 betyder, at du efter den 30. november 2026 ikke må opstarte nye projekter i B1.000. Dette gælder også, selvom du måtte være i besiddelse af dokumenter, der hører til B1.000. Hvis du ønsker at bruge Molios beskrivelser, skal du fremover arbejde i Beskrivelsesværktøjet 2.0, og du skal selv oprette abonnement.

Du må dog gerne færdiggøre eller opstarte nye projekter i B1.000, når der er indgået rådgiveraftale før den 30. november 2026 – men 
ansøgning om byggetilladelse skal indsendes senest den 30. november 2027.

Du må ikke opstarte projekter i B1.000, men skal anvende Beskrivelsesværktøjet 2.0, når rådgiveraftalen er indgået efter den 30. november 2026.

Hvis du fortsat arbejder på et B1.000-projekt i 2027, vil du ligesom i dag stadig have adgang til dokumenterne igennem bv.molio.dk og kunne downloade materiale til dokumentation. Hvis du vil dele materiale med andre på projektet, skal de også have et aktivt abonnement. 

Overgangen til et nyt digitalt værktøj med en ny struktur er en forandring i en organisation. Vi anbefaler, at man starter implementeringen i god tid for at gøre sig erfaringer og få medarbejdere, projekter og processer godt med over i den nye struktur, inden B1.000 lukker ned for nye projekter. 

Der er flere muligheder for at få hjælp til implementeringen af Beskrivelsesværktøjet 2.0:

  • Gratis introduktionsmøde (ca. 1 times varighed) – alle nye kunder kan booke et introduktionsmøde målrettet superbrugere og brugere. Her fokuseres på de fagområder eller faggrupper, der er relevante for jer
  • Fagspecifikt kursus (3-4 timers varighed) – Book et halvdagskursus målrettet den specifikke faggruppe, der skal arbejde med Beskrivelsesværktøjet 2.0 i jeres organisation. Se kurserne her
  • Firmakursus – Book en målrettet onboarding af alle brugere i jeres organisation. Vi tager udgangspunkt i kurserne her og skræddersyr kurset til jeres behov, lokation og ønsker
  • Gratis webinarer (45 minutters varighed) – Få indblik i, hvordan du arbejder med den nye struktur i Beskrivelsesværktøjet 2.0 for hhv. arkitekt, konstruktion og installation. Find webinarerne her
  • Tutorials – Korte videovejledninger, der guider i, hvordan du anvender og udarbejder beskrivelser i Beskrivelsesværktøjet 2.0. Find tutorials her.
  • Netværk for Beskrivelsesværktøjet –  Gratis online netværk for brugere, hvor du får sparring og vejledning til implementering og best practice. Tilmeld dig her

Du kan altid kontakte os for at få yderligere hjælp og sparring. Du kan finde vores kontaktinformation her

Beskrivelsesværktøjet 2.0 understøtter revisionstyring efter principperne i Molio A104 Informationshåndtering. Alle dokumenter har et dokumentnummer, revisionsnummer og revisionsdato.  

Det betyder, at rådgiver altid kan identificere den gældende revision af en basisbeskrivelse og dermed dokumentere, hvilke revisioner der lå til grund for projektering, udbud og kontraktindgåelse. 

Når projektet er udarbejdet, anbefaler Molio, at man udtager låste pdf-versioner til dokumentation og arkivering, så projektets aftalegrundlag kan fastholdes og dokumenteres efter gældende kvalitetssikringsprocedurer. 

Pdf-eksport kan kun være 2-spaltet, indeholdende både basis- og projektspecifikke beskrivelser. Eksporten kan foretages fra vieweren på bv.molio.dk/apps/viewer med en MolioSpec-fil udarbejdet i tredjepartsoftware eller direkte igennem tredjepartssoftware. Alle basisbeskrivelser er låst ved udtagning. Pdf-eksport kræver, at man har et aktivt abonnement, og filen må ikke deles med andre. 

Vi anbefaler at udarbejde beskrivelser i en af de tre softwareplatforme, som understøtter Molios beskrivelsesværktøjer: Glasshouse, NBS eller NTI.  

De projektspecifikke beskrivelser kan dog fortsat udarbejdes i Word via redigerbare paradigmer – præcis som i B1.000. Word kan være en god overgangsløsning for organisationer, der ikke er klar til en fuld digital arbejdsgang fra start. 

Fordelene ved at bruge et tredjepartsværktøj er imidlertid, at du får en fuldt digital arbejdsgang, hvor du har direkte adgang til den opdaterede struktur, integrerede vejledninger og automatisk tilknytning til de korrekte basisbeskrivelser. Du arbejder altid under det rigtige ID og på et aktuelt grundlag og undgår de fejl, der kan opstå ved manuel håndtering.  

Basisbeskrivelserne 2.0 tilgås også via Molios digitale viewer på bv.molio.dk/apps/viewer. Her kan basisbeskrivelse, projektspecifik beskrivelse og vejledning vises samlet. Basisbeskrivelser kan ikke frit eksporteres eller downloades, men til udbud, koordinering og arkivering er det muligt at udtage en PDF med samlet projektmateriale til dokumentation. 

Selvom Word- og PDF-filer kan være en god overgangsløsning, anbefaler vi at udarbejde beskrivelser i en af de tre softwareplatforme, som understøtter Molios beskrivelsesværktøjer: Glasshouse, NBS eller NTI.

Fordelene ved at bruge tredjepartssoftware er, at du får en fuldt digital arbejdsgang, hvor du har direkte adgang til den opdaterede struktur, integrerede vejledninger og automatisk tilknytning til de korrekte basisbeskrivelser. Du arbejder altid under det rigtige ID og på et aktuelt grundlag og undgår de fejl, der kan opstå ved manuel håndtering. 

Igennem de tredjepartssoftware, som understøtter Beskrivelsesværktøjet 2.0, kan man håndtere kommentarer, dokumentere review og godkende ændringer, præcis som for andre projektdokumenter, med revisionsangivelse og underskrift eller stempel efter gængs procedure.  
Molio anbefaler derfor at udarbejde beskrivelser på en af disse platforme: Glasshouse, NBS eller NTI. 


Bruger man ikke en af disse softwareplatforme, kan man producere beskrivelser ved hjælp af Word og PDF. Det svarer til de samme dokumentbaserede review-workflows, som rådgiverne allerede anvender i dag.