Ny brugerflade for Molios "bips"-værktøjer

I forbindelse med lancering af Molios nye hjemmeside har de tidligere bips-abonnementer fået ny brugerflade.

Her på siden guider vi dig til, hvordan du finder dine værktøjer og kommer godt med videre.

Molio - Byggeriets Videnscenter har fået ny hjemmeside, som cementerer fusionen mellem bips og Byggecentrum, og dermed sætter vi også et endeligt punktum for bips.dk.

Fra nu af skal du derfor ikke længere tilgå bips.dk for at hente dine publikationer - du skal fremover benytte anvisninger.molio.dk.

Din virksomheds abonnement har ikke ændret sig, og I har adgang til alle de samme værktøjer som før - du skal bare hente dem et nyt sted.

På denne side kan du læse alt om Molio Anvisninger, og hvordan du benytter den nye side.

Vi håber det vil svare på de fleste spørgsmål, og at du derfor får en så let overgang som muligt.

Virksomhedsadgang og personlige brugere
Adgang via IP-adresse

Alle virksomheder med et aktivt abonnement er oprettet på Molio Anvisninger med adgang til de værktøjer, de har abonnement på.

Anvisninger er, lige som bips.dk, i stand til at genkende din IP-adresse, så hvis du befinder dig på din virksomheds IP-adresse, vil du automatisk have adgang til din virksomheds værktøjer.

Selvom du står som "Ikke logget ind" i øverste højre hjørne, mens du befinder dig på din virksomheds IP-adresse, har du stadig adgang til værkøjerne – du står kun som logget ind, hvis du logger ind med en personlig bruger.

Personlige brugere

De personlige brugere fra bips.dk er ikke flyttet med over på Molio Anvisninger.

Hvis du derfor har brug for at kunne tilgå dine værktøjer hjemmefra eller ude på byggepladsen, skal du oprette en personlig bruger - uanset om du havde en på bips.dk eller ej.

Du skal befinde dig på din virksomheds IP-adresse, når du opretter en personlig bruger.

Du opretter en personlig bruger i øverste højre hjørne på Anvisninger.Molio.dk

 

Guides: Sådan bruger du Molio Anvisninger

  • Menuen
    Denne guide viser dig, hvordan du kan bruge menuen til at finde værktøjerne i dit abonnement
     
  • Værktøjerne
    Denne guide viser dig, hvordan du navigerer i publikationerne, og hvordan du kan downloade
     
  • Sådan søger du
    De guide viser dig, hvordan søgemaskinen på Molio Anvisninger virker

 

Har du yderligere spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her på siden, så kontakt vores support på 70 12 06 00 eller skriv til info@molio.dk