Kurser i Svanemærket byggeri

Svanemærket er et officielt nordisk miljømærke med fokus på alle relevante miljøparametre i hele et produkts livscyklus. Det gælder alt lige fra råvarer, produktion og brug til genbrug, recirkulering og affald.

Svanemærket er i relation til byggeri en certificeringsordning med fokus på opførelse af bygninger, der er bedre for miljøet, klimaet og de mennesker, som skal bo eller opholde sig i bygningen. Når et byggeri opnår Svanemærket, betyder det, at det opfylder en række kriterier for at minimere miljøpåvirkningen i hele byggeriets livscyklus.

For at få Svanemærket sit byggeri skal man følge de specifikke krav og retningslinjer, der er fastlagt af Svanemærket. Dette indebærer bl.a. fokus på energiforbrug, indeklima, høj kvalitet, samt skrappe krav til kemikalier og at byggeriet fremmer cirkulær økonomi og biodiversitet.

Kriterierne i Svanemærket omfatter både obligatoriske krav og pointkrav. Point-kravene i svanemærkningen tildeles pointvis afhængigt af hvilke løsninger, der vælges. Pointkravene i svanemærket bliver for hvert krav opsummeret for at kontrollere, at de lever op til en min. pointscore for bygningstypen.

For at blive tildelt en licens til Svanemærket kræver det at alle de obligatoriske krav i svanemærkningen er opfyldt; at den mindste pointscore for O2 er opnået; Nordisk Miljømærkning foretager mindst ét kontrolbesøg på byggepladsen (eller i produktionen).

Certificering med Svanemærket kan opnås for etagebyggeri, skoler, daginstitutioner og huse, fx parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse. Man kan også svanemærke renoveringsbyggeri. Det betyder at man ikke kan få Svanemærket fx hoteller og konferencecentre, samt erhvervsbygninger, butikker og indkøbscentre.

Følgende faktorer er kendetegnene for bygninger, der er opført efter Svanemærkets generation 4 krav. Dvs. at bygningen:

• Har et lavt energiforbrug.
• Har et godt indeklima.
• Lever op til skrappe kemikaliekrav.
• Lever op til krav, der fremmer den cirkulære økonomi.
• Lever op til skrappe krav, der fremmer biodiversiteten.
• Har en høj kvalitet.
• Er samordnet med de tekniske screeningskriterier for væsentlige bidrag i EU Taksonomien Annex 1 for opførelse af nye bygninger, inklusive klimaberegning for relevante bygninger.

Læs mere om Svanemærket byggeri her. 

Svanemærket blev stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989, og i Danmark bakker Miljøministeriet op om mærket. 
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke. 

EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke. EU-Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen, og Danmark har været med fra starten.

Svanemærket og EU-Blomsten er de to eneste officielle miljømærker i Danmark – ligesom det røde Ø er det officielle danske mærke til fødevarer.

Kilde: ecolabel.dk

Miljømærkning Danmark er en nonprofitorganisation, som er udpeget af Miljøministeriet til at varetage ansvaret for Svanemærket i Danmark. Deres rolle er at fungere som en uafhængig kontrolinstans i forhold til bl.a. svanemærket.

Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne.

Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard. Formålet med miljømærkning er at bidrage til en mindre miljøbelastende produktion og forbrug.

Læs mere om Miljømærkning Danmark

Nye tal fra Nordisk Miljømærkning viser, at antallet af svanemærkede byggerier i Danmark og i Norden er steget med 89 % på bare to år.

Det betyder, at der nu findes godt 66.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner, der enten er opført eller under konstruktion.

Læs nyhed fra 5. maj 2022 her
(Kilde: Ecolabel/Nordisk Miljømærkning)

I Danmark opererer vi med to officielle miljømærker: det europæiske miljømærket, EU-blomsten og det nordiske miljømærke, Svanemærket. Begge mærker sigter mod at fremme miljømæssig bæredygtighed. Svanemærket er nordisk og anvendes primært i Danmark, Norge, Sverige og Finland, mens EU-Blomsten er et europæisk miljømærke, der typisk anvendes af de resterende EU-lande. Deres mål og miljøkrav er stort set ens, og derfor er det en række praktiske hensyn der gør, at begge mærkningsordninger fortsat er i brug.